CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Dope

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Rick Famuyiwa

Producere:
Nina Yang Bongiovi
Forest Whitaker

Fotograf:
Rachel Morrison

Klipper:
Lee Haugen

Komponist:
Germaine Franco

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
14-12-15:
Southpaw
14-05-14:
Fruitvale Station
05-09-00:
Ghost Dog
 


Dope

Anmeldt af:Morten Møller Bertelsen
Genre:Komedie, Drama
Varighed:103 minutter
Instruktør:Rick Famuyiwa
 
Premieredato:24-09-2015
Medvirkende:Som:
Shameik MooreMalcolm
Tony RevoloriJib
Kiersey ClemonsDiggy
Rakim MayersDom
Zoë Kravitz Nakia
Forest Whitakerfortælleren

Til nørdebal i gangsterland
 
Det er normalt let at genkende nørderne i en amerikansk ungdomskomedie. De er enten overvægtige eller ranglede, og så går de næsten altid med briller. Det gælder dog ikke for nørderne i Dope. De går i stedet klædt i mønstrede skjorter og cowboyjakker og ligner mest af alt noget, der hører hjemme i 90’erne. Dope er ikke nogen almindelig teenagefilm, forstår man hurtigt.


Copyright:
UIP
I Inglewood i Californien er tilværelsen som nørd usædvanligt hård. I USA’s dybeste slum er bøllerne ikke bare onde: De er også bevæbnede. Derfor må Malcolm og hans to bedste venner Diggy og Jib gå på listefødder, når de befinder sig på skolens gange. For ser bøllerne dem, må de vinke farvel til deres nyindkøbte Air Jordan-sko. Problemerne i skolegården bliver dog hurtigt ligegyldige. For da Malcolm ved et uheld kommer i besiddelse af en beholdning ecstasy, står han pludselig i lort til halsen. Pludselig har han både narkobaroner og gangstere på nakken.

Selvom vi kommer hele turen rundt i det hårde ghettomiljø, er vores hovedpersoner aldrig for alvor i fare. Det er dog et helt bevidst valg. For Dope ønsker først og fremmest at underholde. Det ses tydligt på den satiriske fremstilling af filmens gangstere, som er langt dummere, end de er farlige. Det er i hvert fald svært for alvor at blive skræmt af en gangster, som tror, at udtrykket "slippery slope" er relateret til skiløb.


Copyright:
UIP
Med sin hipstersmarte brug af freeze frames, split screens og 90’er-hiphop er Dope ikke for alle. Den konstante insisteren på at være anderledes kan nemlig let komme til at fremstå som påtaget. Det kommer blandt andet til udtryk i en scene, hvor Forest Whitaker som filmens fortæller ironisk kommenterer et skuddrab. Han mener ikke, det værste var, at en mand blev dræbt, men derimod at han ikke først nåede at gennemføre sit Game Boy-spil, før han døde.

Ved at kombinere nørd-kulturen med Californiens ghetto formår Dope at tilføje noget nyt til ungdomsfilmen som genre. For selvom den hipstersmarte tilgang til tider føles en smule søgt, så ændrer dig ikke på, at det er vildt underholdende at følge Malcolm og hans to nørdede, men charmerende venner. Så hvis du ønsker at se en ungdomsfilm med et tårnhøjt tempo og en legende stil, er Dope et fremragende bud.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Dalida26/4
Lady Bird26/4
Avengers: Infinity War25/4
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken Danny Boyle-film har ikke enten Ewan McGregor eller Cillian Murphy i hovedrollen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google