CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
San Andreas

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Carlton Cuse, Andre Fabrizio, Jeremy Passmore

Producere:
Beau Flynn

Fotograf:
Steve Yedlin

Klipper:
Bob Ducsay

Komponist:
Andrew Lockington

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Warner Home Video

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
12-04-18:
Rampage Out of Control
31-08-15:
Fast & Furious 7
15-12-14:
Hercules
14-01-14:
Pain & Gain
30-09-13:
Fast & Furious 6
12-08-13:
G.I. Joe: Gengældelsen
06-09-11:
Fast & Furious 5
10-03-11:
Faster
11-08-10:
Tooth Fairy
08-01-09:
Get Smart
12-09-05:
Be Cool
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
8 slettede scener m/ kommentarer af Brad Peyton
San Andreas

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Drama
Varighed:109 minutter
Instruktør:Brad Peyton
 
Anmeldelsesdato:04-11-2015
Medvirkende:Som:
Dwayne JohnsonRay
Carla GuginoEmma
Alexandra DaddarioBlake
Ioan GruffuddDaniel Riddick
Archie PanjabiSerena
Paul GiamattiLawrence
Se komplet creditliste her

The Rock vs. The Quake
 
Jeg er glad for store, destruktionslystne katastrofefilm, hvor overdådige budgetter spenderes på at skildre byers, nationers eller sågar klodens endelige undergang. Jeg behøver ikke en eksistentiel undertone eller et menneskeligt drama – jeg kan være helt gennemført tilfreds med at nyde filmmediet i dets rene, uforfalskede rolle som underholder. Derfor har jeg et svagt punkt for tyske Roland Emmerich, når han lader det meste af kloden fryse til is i The Day After Tomorrow – eller når han splitter den ad til atomer i 2012, som i destruktionsgenren vel nok er blandt de mest omfattende og gennemførte. Det er vanvittigt udtænkt og teknisk flot gennemført.


Copyright:
Warner Bros.
Min glæde for katastrofefilm har dog ikke mange gradbøjninger, for hvis der kommer mislyde i maskineriet, så ryger illusionen og tivoliforlystelsen går i stå. Og så er de fleste indslag i genren faktisk ret ulidelige at komme igennem. Premiereaktuelle San Andreas ligner på overfladen et Emmerich-produkt, bortset fra, at han aldrig ville placere en he-man som Dwayne Johnson i hovedrollen. Den tidligere wrestler er ellers så 'likeable' som noget på denne jord, men han har fået skabt sig en filmpersonlighed som superhelt, som vedligeholdes lystigt i både Furious-filmene og her. Han kan ALT – og så er man pludselig ikke så bekymret for konsekvenserne af verdenshistoriens kraftigste jordskælv.

Samtidig fejler den ellers rigeligt dyre produktion på de visuelle effekter. Selvfølgelig er en film om et altødelæggende jordskælv helt afhængig af computerkraft til at genskabe udryddelsen af kendte storbyer som Los Angeles og San Francisco, men jo mere, der laves i en computer, jo større er afhængigheden også af, at det laves godt nok. San Andreas er i visse passager passabel, i andre scener – især dem, der indeholder vand – væsentligt under niveau. Det går an, hvis man befinder sig ude i krogene på Netflix i en produktion lavet til tv-skærmen, men det nytter ikke, når det skal blæses op på landets største lærreder.


Copyright:
Warner Bros.
Så tilbage i stakkels San Andreas er historien om Dwayne Johnsons superhelt af en redningshelikopterpilot, som er ved at blive skilt fra konen, fordi han ikke har kunnet tale med hende efter den ene datters død. Konen har fundet sig en überrig arkitekt af den type, man bare ved bliver en nar, straks han får chancen – og den tilbageværende datter, som forguder sin far, mokker rundt og venter på en chance til at gribe dagen. Manuskriptforfatterne har i høj grad set The Day After Tomorrow for plottet er tæt på at være identisk. Naturkatastrofe bringer barn i fare, far må rejse på tværs af naturkatastrofen for at komme barn til undsætning. Ingen originale point her, men masser af stilstand, når far og mor skal vende deres fejlslagne ægteskab mens nationen går under omkring dem. Helt grelt er især den hverdagsstemning som hersker over hele Californien umiddelbart efter, at Hoover-dæmningen, som da ved den søde grød ikke ligger mere end en times flyvetur fra Los Angeles, er blevet flået i småstykker af det første jordskælv. Man tænker, at en nation, som ellers nok forstår at dyrke sig selv i krisesituationer ville agere en anelse anderledes.

På den vis har San Andreas sine øjeblikke af fuldstændigt, komplet b-films-galimatias, ligeledes som når vores superhelt og den kommende ex-ex-kone i et forsøg på at undgå den tsunami, der selvfølgelig også melder sin ankomst, vælger at bestige den frembrusende vandmur i en motorbåd. Det gælder om at komme over den, må man forstå – også selv om der kommer løbske fragtskibe og andet livsfarligt flyvende mod dem. Det er nonsens, men også sjovt i al sin ekstremitet. Til gengæld er for meget af filmen enten totalscener med uoverbevisende effekter, stilstand mens ægteskabelige skærmydsler udredes – eller bare uopfindsomme actionscener, som skal være med til at understrege Dwayne Johnsons evne til at redde alt. Man savner helt ærligt, at jordskælvet får en fair chance for at vinde.
 
DVD-vurdering
Coveret til dvd’en skriver at der er et kommentarspor med instruktør Brad Peyton, men det er et lige lovlig gavmildt postulat. Man kan høre Peytons kommentarer til de otte korte slettede scener, som er det eneste ekstramateriale der er på dvd-udgivelsen. Fire og et halvt minut og ikke specielt ophidsende.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Den of Thieves5/4
Lucky5/4
The Post5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller ikke en af Jack Lemmons yngre kolleger i Glengarry Glen Ross fra 1992?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google