CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Mission: Impossible - Rogue Nation

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Christopher McQuarrie, Drew Pearce

Producere:
J.J. Abrams
Bryan Burk
Tom Cruise
David Ellison

Fotograf:
Robert Elswit

Klipper:
Eddie Hamilton

Komponist:
Joe Kraemer

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Fox/Paramount

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
02-08-18:
Mission: Impossible - Fallout
15-08-17:
Life
03-11-16:
Kvinden i toget
27-10-14:
Edge of Tomorrow
29-04-13:
Jack Reacher
22-05-12:
Mission: Impossible - Ghost Protocol
18-11-06:
Mission: Impossible 3
23-03-05:
Top Gun
03-07-01:
Way of the Gun
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.39:1

Lyd:
Dolby Atmos

Ekstra materiale:
Kommentarspor, 7 featuretter
Mission: Impossible - Rogue Nation

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Adventure
Varighed:132 minutter
Instruktør:Christopher McQuarrie
 
Anmeldelsesdato:09-12-2015
Medvirkende:Som:
Tom CruiseEthan Hunt
Rebecca FergusonIlsa
Simon PeggBenji Dunn
Jeremy RennerWilliam Brandt
Alec BaldwinHunley
Ving RhamesLuther Stickell

Blandt spioner og skurke
 
Man kan mene, hvad man vil om Tom Cruise, men i rollen som Ethan Hunt fungerer han. Mission Impossible-serien har vist sig påfaldende levedygtig og fejrer sin 19 års fødselsdag med dette femte kapitel. En del af succesen er uden tvivl, at hver film har haft en ny markant instruktør ved roret. Fra thrillerspecialisten Brian de Palma, over Hong Kong-auteuren John Woo, via den nostalgiske fanboy J. J. Abrams og frem til animationsfilmguruen Brad Bird og nu den drevne spændingsforfatter Christopher McQuarrie, der vandt en Oscar for manuskriptet til The Usual Suspects og senest har skrevet og instrueret Tom Cruise-thrilleren Jack Reacher. Hver af disse har sat deres specifikke præg på serien, mindst måske J. J. Abrams, der debuterede med den tredje film, og variationerne har holdt serien levende, fordi man ikke kunne føle sig sikker på stilen, når man løste billet.


Copyright:
UIP
Det man til gengæld kunne stole trygt på var Cruise i hovedrollen som agenten Ethan Hunt og hans håndlangere i IMF (Impossible Mission Force), som opererer i det skjulte for at sikre en stabil verdensorden. Senest gik det hårdt ud over blandt andet Kreml, og derfor bliver afdelingen da også nedlagt i vanære straks fra starten af McQuarries udgave. Hunt går under jorden og bliver jaget vildt af både CIA og de nedrige skurke i det "Syndikatet", som han bliver ved med at give skylden for uroligheder og massemord. Er "Syndikatet" et produkt af Hunts paranoide fantasi, som har været med til at give IMF en eksistensberettigelse – eller er en mørk undergrundsenhed ved at være klar til at true selv etablerede stormagter?

Vi er selvfølgelig ikke i tvivl, for en anæmisk udseende mand bærer alle de klassiske superskurketræk lige i kanten af kulissen, men han er ikke sådan at komme tæt på, så Hunt må i al hemmelighed få sine tidligere makkere samlet igen til en jagt på sandheden – og med et sultent CIA i hælene. Det inkluderer helt efter bogen selvdestruerende missionsbeskrivelser, gummimasker og masser af højteknologi – samt stunts fra den mest livstruende skuffe. Som oftest udført af Cruise selv, der sætter barren næsten uopnåeligt højt allerede i filmens første minutter, da han hænger uden på et fly, som letter – i virkeligheden!

Hvad er Mission: Impossible - Rogue Nation så blevet for en størrelse i hænderne på McQuarrie? Ud over en tempofyldt og underholdende blockbusterfilm? Den er velkonstrueret og sikker på hånden i forhold til at docere sine virkemidler. Mindre flashy og fantasifuld i sine stunts sammenlignet med Brad Birds 4’er, der ofte flirtede med hans animationsfilmsbaggrund, men til gengæld intens og stemningsfyldt. Der er hele sekvenser, hvor vi er tilbage i decideret klassisk spionthriller-land med lange skygger, skumle motiver, avanceret dobbeltbluff og simplet forræderi – og det er en decideret fornøjelse. McQuarrie skrev også The Tourist, der fejlede massivt i forsøget på at skabe den rette stemning. Nu instruerer han selv – og det gør en forskel.


Copyright:
UIP
Holdet er generelt velspillende. Simon Peggs forfjumskede Benji-figur får for første gang i tre film for alvor en rolle i plottet, og som en anden hobbit udviser han pludselig mandsmod, når chancen byder sig. Figuren er stadig primært et komisk holdepunkt, som er med til at give filmen den solide dosis humor, som har været følgesvend siden 3’eren. Ving Rhames (alle fem film) og Jeremy Renner (seneste to) får mindre plads, men som samlet hold, der nu pludselig bliver landsforrædere ved blot at samles og hjælpe Hunt, står kvartetten stærkere end nogensinde før. Filmen virker ganske enkelt mere helstøbt end forgængerne, og det smitter af på skuespillet.

Der er selvfølgelig svagheder hist og her. Den kvindelige hovedperson – svenske Rebecca Ferguson – er nok handlekraftig og passende svær at blive klog på som figur, men som skuespiller har hun sværere ved at få tegnet nuancerne tydeligt nok op. Sean Harris er ubehagelig ubestemmelig som filmens hovedskurk, men lades lidt i stikken i slutscenen, hvor hans ellers enorme forsigtighed sættes over styr, så Ethan Hunt får en chance for at slå ham. Hvis han virkelig i flere situationer verden over har slået Hunt på målstregen, som filmen antyder, så virker det endelige nederlag lidt tyndt. Omvendt kan en fortsættelse jo passende afsløre, at vi igen er blevet taget ved næsen af en serie, hvor intet nødvendigvis er som det tager sig ud. En ting står i hvert fald fast: Mission: Impossible - Rogue Nation er en vældig underholdende, spændende og velkonstrueret spionthriller i en serie, som heldigvis har fundet en sikker metode til at holde sig evig ung. Kun dens hovedperson risikerer at blive forældet – og intet i hans form antyder, at det ligger lige for.
 
DVD-vurdering
De er svært entusiastiske, de herrer Cruise & McQuarrie, på deres afslappede og hyggelige kommentarspor. De bruger meget tid på diverse anekdoter om hvordan scenerne blev skabt og de er heller ikke fedtede med ros til alle deres kollaboratører.

Det er tydeligt at to filmfolk klikker godt, og vi andre bliver overraskende oplyst om hvor meget af filmen, der er lavet i sidste øjeblik/ under hårdt tidspres/ bygget i klipperummet. Det (filmoptagelserne) lyder til at have været en fest, men også hårdt arbejde og kun tilvejebragt af stærkt samarbejde og tillid til hinanden og projektet. Imponerende og inspirerende!

De syv solide og mindst lige så spændende featuretter giver det samme indtryk. De er alle de klassiske making of-indslag og under 10 minutter, men er svært informative. Rigtigt godt ekstramateriale. Absolut must see for alle fans.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Joel Schlesinger instruerede i 1971 den første større film, hvor de mandlige hovedpersoner kysser hinanden på læberne – hvad hedder filmen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google