| | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat: 2.39:1
Lyd: DTS-HD 5.1
Ekstra materiale: Featuretter, trailers |
|
|
|
 |
Dope
Til nørdebal i gangsterland |
|
Det er normalt let at genkende nørderne i en amerikansk ungdomskomedie. De er enten overvægtige eller ranglede, og så går de næsten altid med briller. Det gælder dog ikke for nørderne i Dope. De går i stedet klædt i mønstrede skjorter og cowboyjakker og ligner mest af alt noget, der hører hjemme i 90’erne. Dope er ikke nogen almindelig teenagefilm, forstår man hurtigt.
 | Copyright: UIP | I Inglewood i Californien er tilværelsen som nørd usædvanligt hård. I USA’s dybeste slum er bøllerne ikke bare onde: De er også bevæbnede. Derfor må Malcolm og hans to bedste venner Diggy og Jib gå på listefødder, når de befinder sig på skolens gange. For ser bøllerne dem, må de vinke farvel til deres nyindkøbte Air Jordan-sko. Problemerne i skolegården bliver dog hurtigt ligegyldige. For da Malcolm ved et uheld kommer i besiddelse af en beholdning ecstasy, står han pludselig i lort til halsen. Pludselig har han både narkobaroner og gangstere på nakken. Selvom vi kommer hele turen rundt i det hårde ghettomiljø, er vores hovedpersoner aldrig for alvor i fare. Det er dog et helt bevidst valg. For Dope ønsker først og fremmest at underholde. Det ses tydligt på den satiriske fremstilling af filmens gangstere, som er langt dummere, end de er farlige. Det er i hvert fald svært for alvor at blive skræmt af en gangster, som tror, at udtrykket "slippery slope" er relateret til skiløb.
 | Copyright: UIP | Med sin hipstersmarte brug af freeze frames, split screens og 90’er-hiphop er Dope ikke for alle. Den konstante insisteren på at være anderledes kan nemlig let komme til at fremstå som påtaget. Det kommer blandt andet til udtryk i en scene, hvor Forest Whitaker som filmens fortæller ironisk kommenterer et skuddrab. Han mener ikke, det værste var, at en mand blev dræbt, men derimod at han ikke først nåede at gennemføre sit Game Boy-spil, før han døde.
Ved at kombinere nørd-kulturen med Californiens ghetto formår Dope at tilføje noget nyt til ungdomsfilmen som genre. For selvom den hipstersmarte tilgang til tider føles en smule søgt, så ændrer dig ikke på, at det er vildt underholdende at følge Malcolm og hans to nørdede, men charmerende venner. Så hvis du ønsker at se en ungdomsfilm med et tårnhøjt tempo og en legende stil, er Dope et fremragende bud.
|
|
| | Ud over tre trailers finder man to korte featuretter som ekstramateriale. Men trods deres overskuelige længde er de udmærket. Den ene handler om filmens figurer, den anden om musikken i filmen. Så yes, vi ser Pharrell Williams.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|