| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat:
2.40:1
Lyd:
Dolby Atmos
Ekstra materiale:
Kommentarspor, 4 featuretter |
|
|
|
 |
Pan
|
|
|
|
| Anmeldt af: | Lisa Brygger |
| Genre: | Adventure, Fantasy |
| Varighed: | 111 minutter |
| Instruktør: | Joe Wright |
| |
| Anmeldelsesdato: | 07-03-2016 |
|
|
|
|
|
|
| Sansebombardement |
| |
Peter Pan-historien har været filmatiseret flere gange. I 2004 gav Marc Forster os en fortælling om forfatteren bag bogen, J.M. Barrie, med den halvkedelige Finding Neverland, og Joe Wrights Pan er endnu en oprindelseshistorie. Nu er vi dog tilbage i eventyruniverset – endog med fræk brug af punk-moderne sange på lydsporet – men denne gang benyttes vinklen om Peter Pan før han blev Peter Pan.
 |
Copyright:
Warner Bros. |
Fin start med Peter & Nibs & Nirvana & The Ramones
Peter er en 12-årig dreng. Vi befinder os under Anden Verdenskrig (lige som den udmærkede animerede opfølgning til den klassiske Disney-tegnefilm Peter Pan - tilbage til Ønskeøen fra 2002), og sammen med bedstevennen Nibs prøver han at overleve på det forfærdelige børnehjem, hvor hans mystiske mor efterlod ham som baby. Drengene drømmer om at blive adopteret, men det er aldrig dem der er så heldige at undslippe børnehjemmet. Men noget er galt, og ikke kun den rædsomme forstanderinde Mother Barnabas, en nonne tilsyneladende importeret direkte fra helvede. En sen aften bliver Peter endelig fjernet fra børnehjemmet, men det er ikke for at ende i Canada, som han har hørt har været de andre børns endemål. I stedet har en beskidt bande pirater – i flyvende skib naturligvis – kidnappet ham og en stor bunke af hans kammerater og deres destination er Ønskeøen. Mere præcist en kæmpe mine, hvor drengene får lov at arbejde i døgndrift for at finde tryllestøv til überpiraten Sortskæg, en grov fyr, men vanvittig forfængelig, storskrydende og aldeles skurkagtig.
Wright rammer igen forkert
Hugh Jackman har tilsyneladende en fest med at portrættere Sortskæg, men Pan er desværre meget lidt festlig. Den er udklædt til det store gilde med flotte kulisser og kostumer; men store dele af begivenhederne drukner i overrumplende visuelle effekter og slap dramaturgi. Når alting foregår i femte gear fra det øjeblik, hvor Peter & Co. har ramt "anden stjerne fra højre" (aka Ønskeøen), så er det svært ikke at blive træt og tabe interessen for al balladen. Wright forsøger ellers at få pirret vores interesse med en ung James Hook, selvfølgelig inden han blev bitter, mistede en hånd og anskaffede sig en klo i stedet. Vi møder også både Smisk, Klokkeblomst og en vis krokodille. Selv indianerprinsessen Tigerlily er med – om end grimme opråb op til filmens udgivelse har været stærk utilfredse med valget af Rooney Mara, de følte var alt for 'hvid' til rollen – og hele hendes indianerlandsby, hvor deres vigtigste kriger kaldes "Pan". Indianerne tror også på et sagn, der siger at en dreng, der kan flyve, vil hjælpe dem med at redde Ønskeøen.
 |
Copyright:
Warner Bros. |
Less is more, damnit!
Ingredienserne er altså på plads. Der, hvor filmen fejler er i sammensætningen af alle disse informationer, figurer og farverige miljøer. Har man set P.J. Hogans på alle måder fremragende og mindst lige så farvestrålende Peter Pan-eventyrfest fra 2003, kunne man måske tro, at man sagtens kan magte Joe Wrights version, men hvor Hogans film var sprudlende, er Wrights forceret; hvor Hogans var sød og charmerende, er Wrights kunstig og overskruet. Pan fungerer fint i starten, hvor Peter befinder sig i grå London på det triste børnehjem. Her i realismens melankoli virker Wrights tryllerier. Scenen, hvor Peter og Nibs har fundet Barnabas’ hemmelige rum, er på sporet af noget, der ligner filmmagi, men det hele løber ud mellem fingrene på filmen, så snart omgivelserne skifter.
Heller ikke den troværdige Levi Miller som Peter kan redde filmen, selvom han gør det vældig godt og hans flugtaktion fra minen med Klo og Smisk lugter også af ramasjang og spas, men de små to timer med bulder og brag er for larmende og oppustede til at gøre indtryk. Der er ikke et eneste rørende øjeblik i filmen, ikke et glimmer af ægte magi eller rendyrket fryd. Ganske ærgerligt.
|
| |
| | De fire bag kameraet-indslag på blu-ray'en er udmærket at bruge nogle minutter på – om end de føles lidt for identiske. Og heller ikke instruktør Joe Wrights kommentarspor er vildt ophidsende. Vi får bestemt flere interessante bemærkninger og sporadisk også noget interessant info om hvordan diverse scener blev skabt, men som helhed er det langtrukket og alt for irrelevant til at gøre Pan til en bedre oplevelse. Ikke at et godt kommentarspor kan ændre en film, men det kan ændre ens opfattelse af den. Det er ikke tilfældet her. Ærgerligt.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
