CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Midnight Special

Produktionsland:
USA, Grækenland

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Jeff Nichols

Producere:
Sarah Green
Brian Kavanaugh-Jones

Fotograf:
Adam Stone

Klipper:
Julie Monroe

Komponist:
David Wingo

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Det Danske Filminstitut

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
21-03-16:
99 Homes
23-02-16:
Black Mass
11-05-15:
Exodus
13-01-15:
Joe
31-03-14:
Mud
27-11-12:
Take Shelter
15-11-11:
Melancholia
29-07-11:
Animal Kingdom
29-07-09:
Revolutionary Road
10-04-08:
Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford
 


Midnight Special

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Drama, Sci-Fi
Varighed:112 minutter
Instruktør:Jeff Nichols
 
Premieredato:01-09-2016
Medvirkende:Som:
Michael ShannonRoy
Joel EdgertonLucas
Kirsten DunstSarah
Adam DriverSevier
Jaeden LieberherAlton
Sam ShepardCalvin Meyer

Et dybfølt 80'er-mysterium
 
Med Midnight Special slutter instruktør og manuskriptforfatter Jeff Nichols sig til den voksende gruppe af yngre instruktører, der ærbødigt lader sig inspirere, og i nogle tilfælde kopierer, de 70'er og 80'er film, de er vokset op med. Senest har Duffer-brødrene hittet med Netflix-produktionen Stranger Things, mens bl.a. også J.J. Abrams og Ti West har hentet materiale og stil fra koryfæer som Steven Spielberg og John Carpenter i de seneste år. Med Nichols sans for historiefortælling og en håndfuld usædvanligt gode præstationer opnår Midnight Special dog at blive mere end blot et tilbageskuende nostalgisk vink til mestrene. Her gemmer sig i stedet en usædvanlig, og usædvanligt god, filmoplevelse.


Copyright:
DFI
To kidnappere, fremragende spillet af Michael Shannon og Joel Edgerton, har kidnappet en ung dreng ved navn Alton i skikkelse af Jaeden Lieberher. Roy, den ene kidnapper, er tilsyneladende Altons far. De er jaget, ikke alene af de højeste myndigheder, repræsenteret af Adam Drivers NSA-agent Paul Sevier, men også af en dommedagskult der tilsyneladende ser Alton som deres profet. Hvorfor stakkels Alton er så jaget afsløres ganske langsomt igennem filmen, men de blå svømmebriller han konstant har på og det faktum at han aldrig har været ude om dagen er kun begyndelsen på mysterierne – og mere skal ikke afsløres her.

Det er næppe tilfældigt at Midnight Special er opkaldt efter den amerikanske folkesang der i Creedence Clearwater Revivals udgave indledte Steven Spielberg og John Landis produktionen Twilight Zone: The movie. Plottets kombination af sci-fi mysterie og mondæne omgivelser føles i høj grad som et uset segment af denne film eller eventuelt et afsnit af den oprindelige serie. Samtidig vækker jagten på den uskyldsrene og vise Alton minder om Carpenters Starman og selvfølgelig Spielbergs E.T..

Samme referenceregn gør sig gældende i filmens stil. Optaget på 'rigtig' film og med mådeholdende klipning og smukke bløde billeder, kunne man forledes til at tro, at det slet ikke var en moderne film man så. Det hele understøttes af et fænomenalt og til tider tandrystende lydmix og David Wingos retrolækre Tangerine Dream-lignende musik. Nichols redder dog materialet fra at være nostalgifest og stiløvelse med imponerende afmålt historiefortælling, et underliggende tema om tro og ikke mindst fremragende skuespil.

Nichols hofskuespiller Michael Shannon leverer en af sine karakteristiske indadvendte maskuline skæbner som faderen Roy, og Joel Edgerton bidrager med en af sine bedste præstationer som den evigt loyale ven Lucas. De to er filmens bankende hjerte. Resultatet af filmens afmålte dosering af information er at små blikke og ansigtsudtryk fra disse både bløde og barske mænd bliver mindst lige så bærende som filmens, ellers vellykkede, visuelle effekter. Derudover rummer Midnight Special en overflod af betagende skuespil fra bl.a. Adam Driver, Sam Shepard og Kirsten Dunst. Til sammen præsenterer de et udvalg af karakterer der drives til både deres bedste og værste af deres tro på den unikke Alton.


Copyright:
DFI
Desværre snubler filmen en smule i tredje akt. Uden at afsløre for meget, står den visuelle del af filmens klimaks ikke mål med den ambitiøse Close Encounters of the Third Kind-lignende religiøse storhed filmen forsøger at opnå. Hertil føjes et unødvendigt afsluttende twist, der holder filmen fra at være helt perfekt. Indtil da er det dog en ualmindeligt vellykket film, der i sin blanding af afdæmpet realisme og sci-fi-mystik opnår et næsten Spielbergsk niveau af filmmagi og ærefrygt – og det endda med ganske begrænsede midler.

Hvis der skulle være tvivl er Midnight Special altså værd at gå i biografen for. Til trods for dette har den desværre ikke fået en bred bioudgivelse i Danmark, så det er lige nu kun i Cinemateket man kan nyde filmen på et stort lærred. Tag afsted for mysteriet, overraskelserne og 80'er-genrelegen, men bliv for de rørende præstationer.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Den of Thieves5/4
Lucky5/4
The Post5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket år blev Technicolor introduceret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google