| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat:
16:9
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Billedgalleri |
|
|
|
 |
Månen over kirsebærtræerne
| Japansk hverdagsrealisme med bønnefyld og hemmeligheder |
| |
Et væld af blomstrende kirsebærtræer fylder lærredet. Det er forår – og det er Japan. Vi er i Tokyo – formentlig en forstad. På et gadehjørne har Sentaro sin lille beskedne butik med hjemmebagte lækkerier. Dorayakien, er hans specialitet, en pandekageagtig delikatesse med lækker bønnefyld. De lokale, ikke mindst skolepiger på vej hjem, kommer forbi og snupper en hurtig snack.
Sentaro er en flittig arbejdsom og beskeden mand – kommer tidligt og lukker sent. Tillukket ansigt, der bestemt gemmer hemmeligheder (nogen vil huske Masatoshi Nagase fra Jim Jarmuschs film Mystery Train).
 |
Copyright:
Miracle Film |
Atter en ensom storbys skikkelse, omgiver at et menneskemylder. Den hårdt arbejdende Sentaro søger en assistent til aflastning – lille løn og hårde arbejdsvilkår. En 76 årig dame, Tokue (Kirin Kiki, der udstråler medmenneskeligheden selv), melder sig. Sentaro ryster afvisende på hovedet, men Tokue vender tilbage. Denne gang med en smagsprøve på hendes eget hjemmelavede bønnefyld. Uhmm, den overgår Sentaros – der må tilstå, at han slet ikke er til søde sager.
Vi følger tæt og længe Tokues kogekunst. Hendes kunnen og ubønhørlige kvalitets krav til ingrediensernes oprindelse. Hun taler, mumler, hekser til de dampende gryder og indgår i en næsten symbiotisk proces med bønnerne (altså grønsagen!) og fremtryller de næsten overjordisk, velsmagende Dorayankier med fyld, som tiltrækker flere og flere kunder til den lille butik på hjørnet under kirsebærtræernes kroner, som en lidt tung symbolik, der tilbagevendende, sammen med månens facer, angiver årstidens rytme.
Succesen er hjemme. De trofaste kunder mangedobles, indtil stamkunden, teenagerpigen Wakana, der nu fungerer som en slags assistent, får nys om, at Tokues gamle krogede hænder gemmer på en hemmelighed.
 |
Copyright:
Miracle Film |
Månen over kirsebærtræerne er en stille film – om de små tings betydning – en hyldest til dagligdagen og dets mennesker, der ofte bærer på hemmeligheder. Filmens instruktør Naomi Kawase – Cannes Filmfestival veteran – er klart i slægt med den japanske filmklassikers Yasujirô Ozus (1903-63) mange hverdags film og efterkrigens vestlige neo-realisme.
Vi kommer til at holde af den gamle dames næsten umenneskelige indsats for at nå det perfekte. Hendes respekt og ærbødighed overfor "vort daglige brød". Alt sammen for at vi kan opnå det ultimative i smag og nydelse: At gøre en pandekage til et nydelsens kunstværk – ja, det er kunst.
Så langt når filmen ikke, dertil er den for symboltynget i sin hverdagsrealisme. Ja, selv en kanariefugl i bur, skal slippes løs, før kirsebærtræerne atter blomstre. Vi får en langsom og stille menneskelig japansk dagligdag, tilsat ikke alt for overraskende hemmeligheder. Fremmed, men smuk i sin almen menneskelighed – men også en smule monoton.
|
| |
| | Der er blot vedhæftet nogle stillbilleder fra filmen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
