CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Office Christmas Party

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Justin Malen, Laura Solon, Dan Mazer, Jon Lucas, Scott Moore, Timothy Dowling

Producere:
Guymon Casady
Daniel Rappaport
Scott Stuber

Fotograf:
Jeff Cutter

Klipper:
Jeff Groth
Evan Henke

Komponist:
Theodore Shapiro

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
22-02-18:
Game Night
22-11-16:
Central Intelligence
01-07-16:
Deadpool
25-12-14:
De satans chefer 2
18-12-13:
Familien Miller - langt over grænsen
14-03-12:
Hvis jeg var dig
11-01-12:
Horrible Bosses
22-02-11:
Baby Surprise
20-01-04:
Bruce den Almægtige
 


Office Christmas Party

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Komedie
Varighed:105 minutter
Instruktør:Josh Gordon
Will Speck
 
Premieredato:08-12-2016
Medvirkende:Som:
Jason BatemanJosh Parker
Olivia MunnTracey Hughes
T.J. MillerClay Vanstone
Jennifer AnistonCarol Vanstone
Kate McKinnonMary
Courtney B. VanceWalter Davis
Se komplet creditliste her

Julen er komediernes tid, eller hvad?
 
Julekomedier for voksne er åbenbart en svær størrelse. Selv de bedste eksempler på genren er sjældent rigtigt gode, og der er eksponentielt flere dårlige eksempler. For hver middelgode Scrooged, Fars fede juleferie eller Bad Santa er der eksponentielt flere elendige bud – bare i år er vi blevet udsat for både Bad Santa 2, og det danske bud på filmisk arsenik i risengrøden Undercover. Da jeg satte mig til rette i sædet for at se Office Christmas Party var det derfor med en god portion håb og en ligeså stor portion frygt – julekomedie-ligningen gav den ikke gode odds.


Copyright:
Nordisk Film
Men præmissen er da i teorien nogenlunde. Clay Vanstone (T.J. Miller) driver en filial af teknologifirmaet Zenotek, men trues med lukning af firmaets administrerende direktør – der også er Clays søster – Carol (Jennifer Aniston). Sammen med sin teknologichef Josh Parker (Jason Bateman) planlægger Clay derfor en gigantisk julefest i håb om at hale en sidste vigtig kunde i land og dermed frelse sine ansatte fra fyring. Det bliver selvfølgelig helt vildt, og helt vildt sjovt – i teorien i hvert fald.

I praksis er Office Christmas Party en tør jule-småkage af en Hollywood komedie. Den folder sig ud sådan cirka lige præcis som du forestiller dig, bare mindre sjovt og farligt. Centralt står Jason Bateman der spiller præcis samme straight-man som han gør i alle andre komedier, det virker efterhånden som om han også selv keder sig over det. Han skal selvfølgelig have en kærlighedsinteresse, så det er heldigt at en ung smuk hacker i skikkelse af Olivia Munn også arbejder i firmaet. Det obligatoriske excentriske 'man-child' repræsenteres af T.J. Miller der ligner og lyder som en fætter til Jason Lee og tidligere i år havde en fin rolle i Deadpool - her er han bare monotont enerverende. Derudover er Jennifer Aniston ualmindeligt stiv i rollen som den barske chef.

Ellers fremragende Kate McKinnon er den, der kommer mest helskindet ud af filmen, hun leverer et par stykker af filmens egentlige grin, men hun bør vælge sine film bedre fremover. Alle skuespillerne er fanget i et manuskript der prøver sig med konstante oneliners og en evig strøm af flade jokes. Intet af det får dog tid til at fæstne sig – klipningen er alt for hurtigt til at opnå decideret komisk timing – måske i et håb om at vi ikke bemærker hvor dårlige de enkelte jokes er. Derudover har filmen svært ved at finde sin tone: Er det her en realistisk verden hvor vi skal grine af arbejdspladsens akavethed, eller skal vi grine af ultrakarikerede figurer der rejser sig op og børster støvet af sig efter at være blevet kørt ned? Office Christmas Party har ikke svaret.


Copyright:
Nordisk Film
Men hvad med selve julefesten? Filmens trailere ligger jo op til en slags Tømmermænd i Vegas med omvendt fortegn, men så vildt bliver det aldrig. Office Christmas Party prøver desperat at fortælle os, at det her er den vildeste julefest nogensinde, men jeg så ikke rigtigt bevis for det. Det bliver aldrig hverken farligt eller grænsesøgende, og der bliver aldrig opbygget en egentlig eskalering af festen. Tingene sker tilsyneladende bare fordi det skal de jo i den slags film, og der er ingen overraskelser undervejs.

Office Christmas Party virker mest af alt som den er skrevet af en algoritme udarbejdet til at lave gennemsnitlige Hollywood-komedier. Titlen alene får nok trukket en del i biografen, men man skal sgu have været til noget af en julefrokost inden for at synes, at den her film er sjov. Måske skal Hollywood bare ho-ho-holde en god lang pause med julekomedier. Jeg kunne i hvert fald godt bruge en.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Avengers: Infinity War25/4
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Den of Thieves5/4
Lucky5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film vandt Oscaren for 'bedste film' i 2002?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google