CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
I, Daniel Blake

Produktionsland:
UK, FRankrig, Belgien

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Paul Laverty

Producere:
Rebecca O'Brien

Fotograf:
Robbie Ryan

Klipper:
Jonathan Morris

Komponist:
George Fenton

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
14-10-13:
The Angels' Share
08-03-10:
Looking for Eric
08-01-08:
Vinden der ryster kornet
27-09-05:
Et dristigt kys
07-06-04:
Sweet Sixteen
 


Jeg, Daniel Blake

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Drama
Varighed:100 minutter
Instruktør:Ken Loach
 
Premieredato:22-12-2016
Medvirkende:Som:
Dave JohnsDaniel
Hayley SquiresKatie
Sharon PercySheila
Briana ShannDaisy
Dylan McKiernanDylan

Et sjældent lille socialt mesterværk
 
Han er sympatisk, med en rar udstråling. Håndværker, der altid har klaret sig selv. Arbejdsvillig. Dygtig 59-årig enkemand. Den gode solide borger, sådan er Daniel Blake. Indtil den dag, han på sin arbejdsplads får et lettere hjertetilfælde, der for en tid passiviserer ham og tvinger ham til kontakt med de sociale myndigheder.


Copyright:
Scanbox
Det er her Ken Loach filmen Jeg, Daniel Blake (Guldpalme-vinder i Cannes 2016) tager sin begyndelse. En ægte Loach, (spillefilm nummer 19), som vi kender ham helt tilbage fra starten med Poor Cow (1967) og Kes (1969) – ægte socialt engageret. En filmskaber der, uden filter, loyalt og med indforståelse, tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ofte fortvivlende situation. For Daniel Blake bliver fanget i det offentlige netværk af de gode viljers sociallove og ubøjelige regulativer. Hans læge tilråder ro og hvile – men det offentlige systems pointsystem viser kategorisk, at Daniel Blake er arbejdsduelig. I en Kafkask løben spidsrod mellem rigoristiske socialrådgivere og bedrevidende funktionærer vokser Blakes aggressioner, mens selvværdet langsomt nedbrydes og krakelerer.

Det er kun en ringe trøst, at nogen har der værre. Katie og hendes to mindre børn har, efter to år i en hjemløse bolig i London, måtte flytte til Newcastle for der at få mulighed for i en lille lejlighed. At opbygge et hjem. Daniel Blake, der møder den lille familie i en overlevelseskamp på socialcentret, bliver en slags bedstefar og handy-man for de tre tilflyttere. Midlerne er små. Katies kæmper bravt for at give børnene "en almindelig dagligdag", uden sult og for mange mangler. En stolt og opofrende kamp. Umenneskelig og næsten håbløs. Rystende er scenen, hvor hun, der ikke selv har spist i flere dage, besøger et af frivillige hjælpere etableret gratis supermarked. Hjertegribende, i sin realisme og fortvivlelse.


Copyright:
Scanbox
Tro nu ikke at Jeg, Daniel Blake kun er en sort film. For bag ydmygelserne og blanketrytteriet er der også plads til en skøn overlevelses humor – en absurd udlevering af socialsystemerne. Ikke uden ironisk bid, når den erfarne snedker Daniel Blake tvinges på kursus, for at lære at udforme sit CV – for ellers fastfryses understøttelsen. At han er vandt til at skrive med blyant hjælper ham kun lidt i denne computeriserede tidsalder. Menneskeskæbner fanget i et system, der nok i tanke og konstruktion er skabt for at hjælpe – men i sin udførelse ofte utilsigtet ydmyger og mangler forståelse for det enkelte menneskes situation.

Daniel Blake bliver mere og mere desperat, mens han afventer resultatet af den appelsag, der skal afgøre om lægen eller systemet har ret.
Ken Loach og hans manuskriptforfatter gennem 20 år Paul Laverty har igen skabt en vred, men samtidig smuk og varm film, om stolte og duelige mennesker, der ikke kun udsættes for bureaukratiets kulde, men også for omverdens manglende forståelse og stigmatisering af "dem uden arbejde". Filmen er et loyal og indforstået indlæg i velfærdsdebatten. Men først og fremmest en hverdagsfilm fuld af humor og genkendelige detaljer. Mesterligt, nuanceret og afdæmpet spillet af Dave Johns – tidligere stand-upper – og Hayley Squires, som den kæmpende enlige mor.
Et sjældent lille socialt mesterværk, man ikke bør snyde sig selv for. Selv om (eller netop derfor) filmen let kan give dårlig samvittighed. At alle kommunale socialudvalg med følge, pålægges at se filmen, burde være en selvfølge – endda gerne i arbejdstiden.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
adidas sl 72 pas cher
2-9-2017 11:27
DAVID MOYES has targeted Peter Crouch to reignite his partnership with Jermain Defoe.
adidas sl 72 pas cher http://adidas.aashop.fr/Homme-Adidas-Originals-ZX-750-Sneakers-noir-rouge-foncé-jaune-Adidas-Sl-72-Pas-Cher-AI5372.html

superstars 2 adidas
2-9-2017 01:05
JURGEN KLOPP dreams of? Liverpool rescuing their season by winning all? 14 remaining games.
superstars 2 adidas http://adidas.kkshop.fr/Adidas-Chaussures-Superstar-II-Gribouillage-Argent-Femmes-Superstars-2-Adidas-ME3965.html

converse blanche
1-9-2017 04:07
PABLO ZABALETA could be in line for a January move to Inter Milan.
converse blanche http://converse.ccsoldes.fr/CONVERSE-Chuck-Taylor-Dainty-Anim-Ox-Canvas-K-(Converse-Blanche)-MC4677.html


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brylluppet12/10
Snemanden12/10
Good Time12/10
Blade Runner 20495/10
My Little Pony: Filmen5/10
Gensynet5/10
The Beguiled5/10
Hobbyhorse Revolution4/10
Michelin Stars4/10
A Modern Man4/10
Flere bio-anmeldelser
 
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Boss Baby15/9
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken 1960’er-stjerne har hovedrollen - og titelrollen - i Englænderen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google