| En nations undfangelse |
| |
Hvis man har sin filmhistoriske grunduddannelse på plads, så klinger titlen på Nate Parkers Sundance-film bekendt. Vi er helt tilbage i 1915, hvor instruktøren D.W. Griffith med mastodontværket af samme navn midt i en tid med korte, uforpligtende stumfilmsstumper viste, hvad mediet kunne bruges til. Skidt med, at historien var bimlende racistisk i sin borgerkrigsskildring og måske var med til at få Ku Klux Klan genoplivet i 1920’erne, for Griffith satte konstant i de tre timers spilletid nye standarder for mediet både rent teknisk og forhold til det at fortælle en historie via film. En milepæl fra mediets relativt unge år.
 |
Copyright:
Angel Film |
Nate Parkers film udspiller sig ca. 30 år før den amerikanske borgerkrig, og den var, indtil gamle historier om voldtægtsanklager mod filmens instruktør, producent, forfatter og hovedrolleindehaver (én og samme Nate Parker) blev vakt til live, en klar kandidat til en lang række af de Oscar-statuetter som den i sidste ende slet ikke kom i nærheden af. For et par år siden var åndsfællen 12 Years a Slave helt med i front i prisfeltet, og Parkers The Birth of a Nation lægger sig et interessant sted mellem det velpolerede, Oscar-vindende drama og Tarantinos vellystigt overdådige Django Unchained. Og det er faktisk slet ikke noget dårligt sted.
Filmen følger den autentiske historie om Nat Turner, der var bagmanden bag en 48-timers revolte i de amerikanske sydstater i 1831, hvor slaver slog deres ejere ihjel og forsøgte at skabe en oprørsk sneboldseffekt på vejen mod en revolution. Den kom først en generation senere, men kimen blev måske sået ved Turners indestængte vredesudbrud. Den ulmende vrede er temaet i Parkers film. Han er tålmodig og grundig i sin skildring af hovedpersonens opvækst og liv som bomuldsslave hos familien Turner. Som dreng leger han med sønnen på gården, og fruen i huset tager ham i lære, da hun finder ud af, at han har lært sig selv at læse. I princippet næsten tåleligt, men selvfølgelig ligger det brutale menneskesyn stadig til grund for hele slavetankegangen, også hos de venlige slaveejere.
Nat vokser op og bliver legekammeratens foretrukne slave og i lyse øjeblikke nære fortrolige. Det står snart klart, at den læsende og nu også prædikende slave kan bruges til at indgyde andre gårdes slaver arbejdsmod og lydighed, så Nat lejes ud som slavepræst og bevidner således på sin færd rundt, hvordan hans ligesindede behandles der, hvor slaveejerne er mest brutale. Det er en øjenåbnende rejse fuld af afstumpet vold og næsten uudholdelige brutalitet – og samtidig dér, hvor den ulmende ild tændes i hans indre. Derfra er det kun et spørgsmål om tid og den afgørende dråbe i hans overfyldte bæger før volden flyder.
 |
Copyright:
Angel Film |
Nat Parker debuterer som instruktør med dette ambitiøse værk. Det er åbenlyst personligt og indigneret filmformidling og det er iscenesat sikkert og med en fin fornemmelse for at blande klassisk historisk drama med små øjeblikke af kreative indslag – frem til det klimaks, hvor brutaliteten slippes løs og vendes om. Det er samtidig også en debutfilm med lidt ru hjørner, hvor især 'tonefaldet' den fortælles med kan opleves ujævnt. Bombastisk det ene øjeblik, underspillet det næste – men det er også et svært emne at kontrollere følelserne i forhold til. Bør uretfærdigheden og brutaliteten ikke omtales og vises med tydelige visuelle udråbstegn?
Med The Birth of a Nation får Parker taget titlen tilbage fra Griffith og får sendt budskabet om, at selv det mindste mislykkede oprør kan have en betydning. At det vellykkede oprør er kulminationen på en lang række mindre tilløb, hvor tanken forankres og modet til at handle opbygges. Intet vindes ved resignation eller accept, og man skal have modet til at agere uanset hvordan ens odds ser ud. Det er glimrende lektier at tage med sig videre i livet, og med Turners historie får vi nok engang bekræftet, hvad talrige skildringer tidligere har vist os: At slavetiden var et grum skamplet på vores relativt nære historie, som denne gang formidles i en blanding af historisk gravitas og grum og dybt tilfredsstillende voldsudbrud.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
