| Sprog og rumvæsner |
| |
Indtil nu har filmene af den canadiske instruktør Denis Villeneuve, i hvert fald efter hans internationale gennembrud, tydet på, at han var lidt af en kyniker. Fra den dystopiske paranoia i Enemy til målet helliger midlet logikken i Sicario, har hans film tilsyneladende været udtryk for et noget dunkelt syn på menneskeheden. Anderledes ser det ud i Villeneuves nye tilføjelse til science fiction-genren Arrival, der rummer en håbefuld kerne for menneskers fremtid og indbyrdes liv. Kynismen er væk, men det er evnen til at lave film ikke: Arrival er en betagende film, der kombinerer både intellektuelle og følelsesmæssige fornøjelser i et formfuldendt filmsprog.
 |
Copyright:
UIP |
Lingvisten Louise Banks (Amy Adams) har en underlig dag på arbejde. Størstedelen af hendes studerende er ikke mødt til hendes forelæsning om portugisisk sprog, og de der er mødt afbryder konstant undervisningen med ringende mobiltelefoner. Grunden til det viser sig nu at være ret god: 12 enorme fartøjer er landet rundt omkring på hele kloden, og mennesket står nu over for sin første kontakt med liv i rummet. Det varer ikke længe før oberst Weber (Forest Whitaker) fra den amerikanske hær står i døråbningen til Louises kontor. Regeringen har brug for hendes kundskaber udi sprogvidenskaben til at dechifrere de fremmedes sprog. Hun flyves med al hast til et af de enorme sorte fartøjer sammen med fysikeren Ian Donnely (Jeremy Renner), der skal stå for den naturvidenskabelige side af kommunikationen. Deres opgave: at finde ud af hvad de fremmede vil os. Mere plot vil jeg ikke af med – Arrival er en film der fortjener at blive foldet ud i sit eget tempo på et stort lærred.
Det er for sjældent at vi ser så seriøs sci-fi som Arrival i biograferne. Med sit intellektuelle fokus og dybe selvhøjtidelighed er det let at trække paralleller til Christopher Nolan og hans Interstellar, men en mere rammende sammenligning er måske Robert Zemeckis' Contact. Arrival er ikke nær så bombastisk et filmisk spektakel som Interstellar, men ikke siden Contact har vi set så troværdig, og relativt fredelig, en udgave af hvordan det kunne gå for sig hvis vi fik kontakt til liv uden for vores lille blå planet. Filmen forlader aldrig Louises side, men igennem medierne får vi indblik i den globale reaktion, der inkluderer både panik og benovelse. Imens forsøger verden at danne et internationalt samarbejde. Et samarbejde præget af både god vilje, men også angst og store kommunikationsproblemer.
Netop kommunikation er et af de centrale temaer; kommunikation på tværs af arter men så sandelig også internt. Her har Arrival held med at præsentere et så umiddelbart ikke-filmisk emne som sprogvidenskab, på en måde så alle kan være med. Det må være første gang at en film namedropper den omdiskuterede Sapir-Whorf hypotese, der er hentet i den kognitive gren af sprogvidenskaben og har som udgangspunkt, at sprog er mere eller mindre styrende for vores virkelighedsopfattelse. Det er smukt præsenteret og filmen afslører først til sidst hvor vital denne tanke er for de begivenheder der finder sted. Temaerne er elegant overført fra Ted Chiangs novelleforlæg, der ellers ved første øjekast fremstår umulig at filmatisere.
 |
Copyright:
UIP |
Inden det lyder som om Arrival er en tørt akademisk filmatiseret fagbog, er det vigtigt at fremhæve, hvor underholdende den er. Amy Adams leverer en nuanceret præstation som lingvisten, der både ved, at hun er den bedste til hvad hun gør i ethvert lokale hun træder ind i, men som også gisper efter vejret af angst i mødet med de fremmede. Derudover er Denis Villeneuve tilsyneladende ikke i stand til at lave en kedelig film om så han forsøgte. Filmen har hans karakteristiske dirrende intensitet og i samarbejde med fotograf Bradford Young og komponist Johann Johannson leverer han noget, der mest af alt minder om hvis Terrence Malick havde instrueret Nærkontakt af tredje grad.
På trods af alle sine kvaliteter indtager Arrival alligevel ikke helt plads blandt genrens hovedværker. Sidste halvdel af filmen inddrager nogle lidt unødvendige konfliktelementer, og afslutningens ellers vellykkede og følelsesladede afsløring landede aldrig helt i mellemgulvet hos mig. Det stopper den dog ikke fra at være en overordentligt vellavet film, der leverer et komplekst tema i en gribende indpakning, og i nutidens politiske klima, er det vel heller ikke helt irrelevant at se en film, der mener at vi alle kan udvide vores eget perspektiv ved at lære af andres.
|
| |
| | De fem featuretter er alle superlækre hver især, dog mere videnskabelige end de 'normale' making of-indslag. Her handler det mere om sprog, tid og lyd end hvor sej instruktøren er.
Det første er det længste med hele 30 minutter, mens de fire andre går tættere på filmens musik, klipning og lyd og varer fra 11 til 16 minutter. 80 interessante minutter.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | JimmiXzSq
21-5-2017 18:43 | s4sJ1S http://www.LnAJ7K8QSpkiStk3sLL0hQP6MO2wQ8gO.com |
| kaj
6-2-2017 16:20 | Røv kedelig film, ingen bliver skudt. Plottet er en gang vrøvl som kun intellektuelle båtnakker kan finde hoved og hale i. Den er på højde med Interstellar i sløv tempo, der sker ikke en skid og når der endelig sker noget er det ens popcorn man tænker på. |
| Jesperyk
15-12-2016 21:35 | Yderst spændende film der tager sig tid til at fortælle sin historie. Behageligt fravær af bulder og brag som i fx Independence Day |
|
|
|  |
|
