| Brokeback Åmål |
| |
På et tidspunkt i den Islandske Heartstone hænger den unge hovedperson Thor i et slidt reb på siden af en stejl klippe. Instruktør Guðmundur Arnar Guðmundssons debutfilm havde held med at minde mig om, at det netop er sådan de tidlige teenageår kan føles; som om man hænger i en tynd tråd over en ubamhjertig afgrund med kun to veje ud: Ned i dybet, eller op på toppen hvor de voksne holder til. Heartstone er en imponerende debut, der med stor succes sender selv de ældste blandt publikum direkte tilbage til den tid hvor de mindste ting ofte er det vigtigste af alt.
 |
Copyright:
Reel Pictures |
Der er næppe nogen, der kommer umærkede igennem den tid – puberteten – men det er trods alt sværere for nogle, end det er for andre. Thor (Baldur Einarsson) har det rigeligt svært. Han er lille af sin alder, og ikke den der er ikke længst fremme i konkurrencen om kropsudvikling i omklædningsrummet. Oven i det har han en ensom mor, og et par ældre søstre, der ikke altid er lige søde. Alt det gør det ikke nemt, når de første følelser for det modsatte køn begynder at vækkes. Ikke underligt at Thor bliver nødt til at få nogle agressioner ud på de rustne biler på den lokale losseplads sammen med sin bedste ven Kristján (Blær Hinriksson). Men Kristján har det måske endnu sværere, hans følelser er nemlig også vækket, men de er rettet mod Thor, og det er bestemt ikke nemt at skulle acceptere sin spirende homoseksuelle identitet med en barsk konservativ far i en lille Islandsk landsby.
Det er ikke svært at relatere sig til universet i Heartstone, også selvom man ikke er vokset op i en isoleret landsby på Island. De unge skuespillere spiller som gjaldt det livet. Det er den type præstationer, der med det samme skaber illusionen om at det er virkelige menneskers liv man er vidne til. Samtidig inviterer filmen indenfor i det isolerede landsbyunivers, hvor den lokale grillbar er verdens navle, og scene for den type drama der betyder alt for de spæde teenagere. Den mindste berøring eller mest ubetydelig sætning kan resultere i spontan lykke, eller enden på verden. Det er rørende leveret gennem et manuskript, der både råt, følsomt og mest af alt hudløst ærligt sætter spot på den svære overgang fra barn til voksen.
 |
Copyright:
Reel Pictures |
En fastlåst anmelderhjerne får selvfølgelig lyst til at drage paralleller til andre film, og her er der to der springer i øjnene. Ikke siden Moodysons klassiker Fucking Åmål er teenageres følelser blevet skildret så overbevisende autentisk som her. Den anden film er Brokeback Mountain, ikke så meget på grund af den ømme skildring af homoseksualitet, der kun er en del af Heartstone, men mere i den måde filmen bruger smukke men ugæstfrit golde landskaber som kontrast til hovedpersonernes indre kaos. I Heartstone er Wyoming udskiftet med Island, men med mindst ligeså slående effekt. Det skyldes ikke mindst Sturla Brandth Grøvlens betagende billeder, der får mirakler ud af det helt særlige Islandske lys, og er ladet med den samme rastløse energi som filmens hovedpersoner.
Som få film fanger Heartstone den svære pubertetstid ned til mindste brutalt ærlige detalje. Desværre får netop fokuset på detaljer også presset spilletiden lidt længere op end filmen måske helt kan bære. Men det er småskavanker i en inderligt rørende film om en islandsk sommer hvor små ting får store konsekvenser for to drenge, der begge har den ene fod i voksenlivet og den anden i barndommen. Heartstone er som sin titel både blød og nænsom, men også barsk og hård. Samtidig er den en ualmindeligt imponerende spillefilmsdebut for instruktør Guðmundur Arnar Guðmundsson, hvis næste film jeg allerede glæder mig til.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
