CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Lost City of Z

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2016

Manuskript:
James Gray

Producere:
Dede Gardner
James Gray
Dale Armin Johnson
Anthony Katagas
Jeremy Kleiner

Fotograf:
Darius Khondji

Klipper:
John Axelrad
Lee Haugen

Komponist:
Christopher Spelman

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Nyheder:
29-09-17:
CPH:PIX17: Good Times
 
Anmeldelser:
12-10-17:
Good Time
25-09-17:
Kong Arthur: Legenden om sværdet
19-05-16:
Slangens favntag
13-12-13:
Pacific Rim
09-04-08:
We Own the Night
15-05-07:
Children of Men
11-06-01:
The Yards
13-12-00:
The Beach
 


The Lost City of Z

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Action, Adventure
Varighed:141 minutter
Instruktør:James Gray
 
Premieredato:10-08-2017
Medvirkende:Som:
Charlie HunnamPercy Fawcett
Robert PattinsonHenry Costin
Sienna MillerNina Fawcett
Tom HollandJack Fawcett
Angus MacFadyenJames Murray
Ian McDiarmidSir George Goldie

De tomme pletter
 
Der er efterhånden ikke mange af dem tilbage. De tomme pletter på kortet. De fjerne uudforskede områder af jorden med løfter om mystiske hemmeligheder og nye opdagelser. I vores tid er selv den mest afsidesliggende jungle for længst blevet kortlagt af satellitter og kun en jumbojet væk fra alverdens turister. Men sådan var det ikke engang. Engang var opdagelsesrejsende hyldede helte, der tog ud for at udforske og dokumentere mere af den verden, vi tilfældigvis er placeret på. Netop det scenarie har dannet grobund for masser af eventyrfilm – om de handler om kæmpeaber eller slangehadende arkæologer – men historierne om virkelighedens eventyrere er næsten endnu mere ubegribelige.


Copyright:
UIP
Tag nu for eksempel historien om den opdagelsesrejsende Percy Fawcett (Charlie Hunnam). I begyndelsen af 1900-tallet sendes han ud for at kortlægge uudforskede dele af floden Rio Verden. I processen støder han dog på tegn efter en mere avanceret civilisation i junglen. Det bliver begyndelsen på en besættelse, der skulle strække sig over flere årtier: Jagten på den en glemt civilisation: The Lost City of Z. Fawcetts ide, om at stammefolket i Amazonas skulle være mere, end de vilde barbarer man antog, er noget kontroversiel i hjembyen London, men det stopper ham ikke fra igen og igen at risikere livet, og efterlade sin kone Nina (Sienna Miller) og deres fælles børn i årevis, til fordel for de livsfarlige ekspeditioner.

The Lost City of Z er baseret på bogen af samme navn af David Grann, der forsøger at rekonstruere Fawcetts færden ud fra de noget fragmentariske oplysninger om hans ekspeditioner. Det er virkelig en næsten helt ubegribelig historie, der selvom den kun ligger 100 år tilbage i tiden, føles som om den har rod i en helt anden verden end vores. Det har instruktør James Gray forvandlet til et storladent jungle-eventyr om en mands besættelse, der langt hen ad vejen holdt mig fanget. Charlie Hunnam er virkelig god som den skiftevis arrogante og omsorgsfulde Fawcett og som hans drikfældige men trofaste rejsekammerat Henry Costin, gør en fuldskægget Robert Pattinson også et godt indtryk.


Copyright:
UIP
Det er især sekvenserne i junglen, der rummer en oldschool sans for dødeligt eventyr, hjulpet godt på vej af Darius Khondjis maleriske billeder, der viser det grønne inferno fra både sin bedste og værste side. Vi møder både farlige rovdyr, kannibaler, sygdom og piratfisk på Fawcetts ekspeditioner, men filmen har også en fin leg med datidens værdinormer som kontrast til nutidens. Fawcett er kontroversielt nytænkende i sit syn på stammefolkene som sofistikerede mennesker. Samtidig efterlader han dog sin familie i årevis og afviser, at den ellers kapable kone Nina kan tage med til junglen, fordi en kvinde aldrig vil kunne klare sig der. The Lost City of Z fejrer både Fawcetts drivkraft, samtidig med at den sørger over omkostningerne af hans besættelse.

Desværre kæmper filmen, ligesom Fawcett, med at komme helt i mål. Den sidste del bliver simpelthen alt for lang, og mønsteret med Fawcetts hjemvenden til London inden endnu en ekspedition bliver for kedeligt repeterende. Forsøget på at afslutte Fawcetts historie er også underligt akavet. Uden at afsløre for meget har Fawcetts historie i sagens natur ingen klar afslutning, og filmens forsøg på at binde en falsk sløjfe er ikke helt vellykket. Indtil da byder The Lost City of Z dog på en god omgang jungle-eventyr af den helt gamle skole.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Den of Thieves5/4
Lucky5/4
The Post5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller det unge par i The Notebook?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google