CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Dark Tower

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Akiva Goldsman, Jeff Pinkner, Anders Thomas Jensen, Nikolaj Arcel

Producere:
Akiva Goldsman
Ron Howard
Erica Huggins

Fotograf:
Rasmus Videbæk

Klipper:
Alan Edward Bell
Dan Zimmerman

Komponist:
Junkie XL

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
07-09-17:
It
01-05-17:
Syng
04-08-15:
The Gunman
13-06-14:
Dallas Buyers Club
08-04-14:
Carrie
17-04-08:
The Mist
21-02-05:
Kongekabale
27-10-04:
Secret Window
10-08-04:
Den gode, den onde og den grusomme
28-10-03:
Dreamcatcher
07-08-02:
Frailty
07-08-01:
Ondskabens hotel
20-12-00:
Sammenhold
08-08-00:
Den grønne mil
 


The Dark Tower

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Action, Fantasy
Varighed:95 minutter
Instruktør:Nikolaj Arcel
 
Premieredato:17-08-2017
Medvirkende:Som:
Matthew McConaugheyWalter
Idris ElbaRoland
Tom TaylorJake
Dennis HaysbertSteven
Claudia KimArra
Jackie Earle HaleySayre
Se komplet creditliste her

Tårnet er faldet
 
Stephen Kings mastodont-værk The Dark TowerDet mørke tårn på dansk – har fulgt mig i en stor del af livet. Bøgerne stirrede på mig fra min Onkel Steens boghylde, allerede inden jeg var helt gammel nok til at læse dem. Hvad var det dog for nogle mystiske bøger, der på forsiden havde en cowboy, en rose og et svimlende højt tårn i horisonten? Da jeg selv fik fingre i dem, levede bøgerne op til forsiderne. Jeg har taget en hel omgang med hjulet sammen med Roland og hans Ka-tet: Jake, Eddie, Susannah, Fader Callahan og Oy, og sikke en rejse det har været. Hvis det ikke giver mening for dig, så kan jeg trøste med, at du kun vil opleve den nye filmatisering The Dark Tower som en forvirrende og forglemmelig film. For fans er den en uforståelig tragedie af spildt potentiale.


Copyright:
UIP
Filmen – ikke bogen – følger New Yorker-drengen Jake Chambers (Tom Taylor), der lider af underlige drømme. Han drømmer om et tårn, der angribes af en mand i sort (Matthew McConaughey) ved hjælp af kidnappede børns særlige evner og en revolvermand ved navn Roland (Idris Elba), der jager manden i sort. Inden længe forfølges Jake af mystiske væsner, og snart finder han vej til en anden verden, hvor han møder revolvermanden Roland og opdager, at han selv har en afgørende rolle at spille i kampen om alle verdeners fremtid.

Slaviske filmatiseringer fungerer næsten aldrig. Det er altid nødvendigt at tilpasse og ændre et bogforlæg til de krav et nyt medie stiller. Men hvordan The Dark Tower – en kompleks, uregerlig og grusomt uhyggelig fantasy-verden skabt af verdens vel nok mest populære nulevende forfatter og baseret på Sergio Leones spaghettiwesterns, Ringenes Herre og et episk digt af 1800-tals lyrikeren Robert Browning – er blevet til en middelmådig young-adult film i stil med Maze Runner eller Divergent, er noget af en gåde. Eller så stor en gåde er det måske heller ikke. Problemerne starter ved Akiva Goldmans manuskript, der putter den lange serie af bøger i en blender for derefter at genskabe dem i Pixi-bog-format.

Resultatet er en film, der japper igennem sin rodede historie uden plads til fjollede ting som karakterudvikling og kontekst. Idris Elba kunne ellers have været en god Roland – i en helt anden film. Her får han desværre ikke tid til at folde den sårede faldne ridder ud. Det skyldes især at Roland, der har den altdominerende hovedrolle i bøgerne, her er hensat til at være en birolle. Han bevæger sig fra stoisk kriger til varm faderfigur på cirka 5 minutters spilletid, uden nogen egentlig motivation. Værre går det for Matthew McConaughey, der her giver et sjældent indblik i, hvordan han ser ud, når han keder sig. Han spiller Stephen Kings bedste og mest uhyggelige skurk – og det er altså manden, der bl.a. står bag Pennywise og Jack Torrance – med fjollet åbentstående skjorte og et blik, der tilsyneladende er rettet mod catering-bordet et sted bag kameraet. Åh nej.


Copyright:
UIP
Samtidig hæmmes filmen af et relativt lavt budget. Her er ingen store åbne vidder, men i stedet en flad studie-bundet film med middelmådige effekter, selvom fotograf Rasmus Videbæk gør sit bedste under begrænsningerne. Instruktør Nikolaj Arcel står sikkert ikke uden skyld, men The Dark Tower lugter så meget af komité-film, at han næppe bærer hele ansvaret. Lad os i stedet give ham kredit for filmens lyspunkter. Åbningsbilledet med en roterende karrusel, der er en elegant reference til kernen i fortællingen. En ensom og overgroet forlystelsespark, der antyder dybden i Rolands verden. Man kunne nok lave et sammenklip på samlet et par minutter fra filmen: En skitse af hvad den kunne have været.

Men det er for sent nu. I forsøget på at lave The Dark Tower til en bredt appellerende franchise-starter er alle kanter slebet af det originale materiale og dermed også alt, der kunne vække nogen form for passion hos publikum. I en post-Game of Thrones-verden bør Hollywood have langt større respekt for publikums evne til at tage imod komplekse universer end det her. Fans vil græmmes, og nytilkomne vil bare undres. Forhåbentlig er der trøst at finde i de kommende King-filmatiseringer, der inkluderer en nyindspilning af Det onde. Som Jake – altså ham fra bøgerne – ville sige: Så gå da. Der er andre verdener end disse.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Kingsman: The Golden Circle21/9
Kærligheden flytter ind21/9
Paula21/9
LEGO Ninjago filmen21/9
I min datters navn21/9
Paris må vente21/9
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem havde porter på termokanden i Anders Refns TV-serie Een gang strømer… fra 1987?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google