CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
It

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Chase Palmer, Cary Fukunaga, Gary Dauberman

Producere:
Seth Grahame-Smith
David Katzenberg
Roy Lee
Dan Lin
Barbara Muschietti

Fotograf:
Chung-hoon Chung

Klipper:
Jason Ballantine

Komponist:
Benjamin Wallfisch

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Warner

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
17-08-17:
The Dark Tower
27-07-17:
Atomic Blonde
08-04-14:
Carrie
17-04-08:
The Mist
28-10-03:
Dreamcatcher
08-10-02:
Stephen King's It
23-10-01:
Carrie [De Palma]
07-08-01:
Ondskabens hotel
20-12-00:
Sammenhold
08-08-00:
Den grønne mil
 


It

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Gyser, Drama
Varighed:135 minutter
Instruktør:Andy Muschietti
 
Premieredato:07-09-2017
Medvirkende:Som:
Jaeden LieberherBill Denbrough
Jeremy Ray TaylorBen Hanscom
Sophia LillisBeverly Marsh
Finn WolfhardRichie Tozier
Chosen JacobsMike Hanlon
Jack Dylan GrazerEddie Kaspbrak
Se komplet creditliste her

Ar for livet
 
Jeg skriver egentlig bare for at sige undskyld til min lillesøster. Hun har vel ikke været meget mere end 8-9 år, da jeg første gang viste hende mini-serie-udgaven af Stephen Kings roman IT på slidt VHS. Som barn blev hun aldrig tryg ved afløb, og jeg har hende stadig mistænkt for i en alder af snart 28 lige at sikre sig, at der ikke gemmer sig en ubehagelig klovn under badeværelsesristen. Med andre ord gav Pennywise og hendes storebror hende mentale ar for livet. Det er nu ikke det, jeg vil sige undskyld for. Jeg vil undskylde for, at jeg ikke havde mulighed for at vise hende den nye filmatisering af It. Den er så meget bedre og mere skræmmende.


Copyright:
Warner Bros.
Stephen Kings fortælling er klogeligt blevet rykket frem i tid – fra sidst i 1950’erne til sidst i 1980’erne – men ellers er alt ved det gamle. Derry er stadig en lille by i Maine, USA. Byen gemmer stadig på en mørk hemmelighed. Noget ondt lurer under byens gader. Noget der til tider tager form som en klovn, Pennywise (Bill Skarsgård), og jager byens børn. En gruppe udstødte børn finder sammen i et fællesskab, og kommer på sporet af det onde i Derry. Noget tyder på, at kun de kan stå imod det onde, men kun hvis de holder sammen. Mere ville det være synd at afsløre, hvis man på en eller anden måde har undgået den ikoniske historie.

Jeg tror nu ellers det må svært helt at have undgået at kende noget til It. Pennywise må være et af de helt store horror-fænomener. Hvis man ikke er blevet traumatiseret af Pennywise den dansende klovn – også kendt som Robert Gray – fra Stephen Kings oprindelige roman som jeg, eller som min lillesøster af Tim Currys præstation som monstret i mini-serien fra 1990, så har man nok alligevel hørt om klovnen. I den nye udgave leverer Bill Skarsgård den definitive film-udgave af væsnet. Hans præstation er simpelthen mageløst uhyggelig, og han har stor succes med at antyde det uforståelige væsen, der gemmer sig bag klovnesminken. Yngre generationer vil for altid tænke på Skarsgård som Pennywise.

Men kernen i It har nu aldrig været ondskaben i Derry, men godheden og venskabet mellem de udstødte børn i den såkaldte ‘Losers Club’. Det ved den nye version af It heldigvis godt. Alle børnene – flere end jeg har plads til at fremhæve her – er simpelthen castet perfekt. Deres individuelle historier er rørende, og deres dialog, venskaber og uvenskaber vil – som også bogen gør det – bringe de fleste tilbage til deres egen barndom. Fordi de bliver fuldbyrdede karakterer slår gyset så meget hårdere. At historien nu er sat i 1980’erne gør det oplagt at drage paralleller til Netflix-serien Stranger Things. Ikke mindst fordi Finn Wolfhard medvirker i begge. Men It er langt mindre familievenlig og langt mere rædselsvækkende.


Copyright:
Warner Bros.
For It holder ikke tilbage med gysene. Filmen er måske ikke så uhyggelig som bogen – eller måske er det bare min alder, der sætter en dæmper på effekten – men instruktør Andy Muschietti opvejer det med en løssluppen filmisk opfindsomhed. Et væld af gysende gode ideer leveret med vellykkede visuelle effekter fylder lærredet filmen igennem. Størst iblandt dem selvfølgelig Pennywise, der præsenteres perfekt. Der holdes heller ikke igen med det Stephen King’ske mørke. Allerede i åbningsscenen bliver det gjort klart, at der ikke bliver lagt fingre imellem. It er langt fra bølgen af mere blodfattige teenage-rettede gysere.

Mod slutningen bliver det hele måske bundet sammen lidt klodset, og så skal man være forberedt på at It jo kun præsenterer første halvdel af historien. Men It er en gyser af sjældent høj kvalitet. Den rammer både hjertet og tvinger hænderne op foran øjnene. Den er ikke bange for foretage kreative ændringer, men er samtidig tro mod kernen i forlægget. It er simpelthen en af de bedste Stephen King-filmatiseringer nogensinde. Hvis min lillesøster havde set den dengang, så havde hun aldrig sovet igen.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
awenk
8-9-2017 17:09
[Stephan King] Watch It Full Movies Online Free HD Leaked [Enjoy!!] http://hd.spacemove.us/movie/346364/it.html


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Kingsman: The Golden Circle21/9
Kærligheden flytter ind21/9
Paula21/9
LEGO Ninjago filmen21/9
I min datters navn21/9
Paris må vente21/9
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvor gammel var Steven Soderbergh, da han brød igennem med sex, lies, and video?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google