CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Væbnet med ord & vinger

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Torben Skjødt Jensen

Producere:
Henrik Laier

Fotograf:


Klipper:


Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Another World

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(5 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
17-08-17:
Hjemme i Verden
25-09-00:
Manden som ikke ville dø
 


Væbnet med ord & vinger

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Dokumentar
Varighed:105 minutter
Instruktør:Torben Skjødt Jensen
 
Premieredato:11-01-2018
Medvirkende:Som:
Michael Strunge

Knægten med de tusinde masker
 
Dygtige digtere er eminente til at fremmane levende sprogbilleder, der fryser sig fast på det indre lærred. Et godt eksempel er den danske digter Michael Strunge, der var en gudsbenådet ordmager, inden han tog sit liv ved at hoppe ud fra en lejlighed i indre København. Strunge havde sin storhedstid i 1980'erne og blev hurtigt lettere modvilligt udråbt som et talerør for en generation af omflakkende og identitetssøgende unge, der fik det nedsættende prædikat "generation no future". Det stod næppe skrevet i stjernerne, at det skulle blive denne unge og smukke knøs fra Hvidovres vindblæste forstæder, der skulle sætte ord på en hel generations længsler, drømme, frygt og fremmedgørelse. Gennem sin vitale, sanselige og billedrige digtning lykkedes det nu alligevel Strunge at give mange mennesker en prægnant følelse af tilhør og mening i livet. Af den grund er det oplagt, at der endelig kommer en fuldgyldig portrætfilm om Strunge, udover de mere eksperimenterende og fiktionsprægede han selv medvirkede i. Kort sagt er der tale om den definitive portrætfilm om Michael Strunge. Filmen samler de farvede og spraglede tråde fra et oplevelsesrigt og kontemplativt liv, hvor lyset oftest blev brændt i begge ender.


Copyright:
Another World Entertainment
Poetisk katalysator
I Torben Skjødt Jensen velorkestrerede, veldrejede og velinformerende dokumentarfilm med titlen Væbnet med ord & vinger stilles der først skarpt på opvæksten i forstaden Hvidovre. Et sted som Strunge indædt hadede, men som alligevel blev poetisk katalysator for de mange digte, der udsprang fra hans hånd og skrivemaskine. Tidligt skilte Strunge sig ud gennem sin flippede tøjstil og sin store begavelse. I sin gymnasietid var Strunges fremmøde meget sporadisk, og når han endelig dukkede op, var han altid god for en vild røverhistorie. En kvindelig klassekammerat beretter således humoristisk om en tur til England. På turen spenderede Strunge alle sin penge på punkplader, så han ikke havde en skilling tilbage til mad, hvilket klasselæren øjnede og derfor endte med at købe et måltid til den radmagre knægt.

Kreds af digterspirer
Det er for alvor voksenårene, der brænder sig fast i bevidstheden, når man ser Væbnet med ord & vinger. Strunge kommer til København og indlemmes i en kreds af digterspirer, hvor Poul Borum er det inspirerende og motiverende omdrejningspunkt. Undervejs interviewes flere digtere/venner som Søren Ulrik Thomsen, Klaus Lynggard, F.P. Jac og Bo Green Jensen. De udgør et fantastisk kor af livskloge stemmer, der formår at sætte rammende ord på de mange klangfarver, der udgjorde Strunges værk og liv. Den nok mest rammende beskrivelse leverer Søren Ulrik Thomsen, som siger, at Strunge havde en kæmpestor indre fantasiverden, men problemet var bare, at han drev så meget rovdrift på den, at det endte med at koste ham livet som blot 27-årig.


Copyright:
Another World Entertainment
Dekadente og det depraverede
Et andet stilistisk greb i dokumentarfilmen er de suggestive og stiliserede optagelser af kunstnertyper i teatralske rum og opstillinger, som udføres af skuespillere fra Århus Teaterskole og akkompagneres af dramatisk underlægningsmusik. Scenerne balancerer hårfint mellem det dekadente og det depraverede og undgår fermt at forfalde til stivnede og fortærskede klicheer. De stærkeste øjeblikke i filmen udfoldes dog gennem de mange interviews med venner og klassekammerater. Dertil skal de flotte droneoverflyvninger henover søerne i København og Hvidovre fremhæves og ikke mindst det righoldige arkivmateriale, der imponerer med dets ømhed og nærvær. Det samlede indtryk tilskueren efterlades med af Væbnet med ord & vinger, er en enorm livsbekræftende film, der på humoristisk og hjertevarm vis undersøger livets lys- og skyggesider og ikke mindst både bekræfter, at Strunge vitterligt var en kamæleon med tusinde af masker, men også bare en helt almindelig forstadsknægt, der higede efter anerkendelse og kærlighed.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilke to skuespillere spiller Matt Damon og Ben Afflecks to venner i Good Will Hunting?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google