CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Den skyldige

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2018

Manuskript:
Emil Nygaard Albertsen, Gustav Möller

Producere:
Lina Flint

Fotograf:
Jasper Spanning

Klipper:
Carla Luffe Heintzelmann

Komponist:
Carl Coleman
Caspar Hesselager

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
27-10-16:
Fuglene over sundet
18-03-14:
Sorg og glæde
25-03-10:
Submarino
18-05-09:
Frygtelig lykkelig
28-02-07:
Offscreen
28-11-05:
Bag det stille ydre
 


Den skyldige

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Thriller
Varighed:85 minutter
Instruktør:Gustav Möller
 
Premieredato:14-06-2018
Medvirkende:Som:
Jakob CedergrenAsger Holm

Fremragende klaustrofobisk psyko-thriller
 
En person i et lukket rum, mest i halvmørke. En skærm og en mobil – mere skal der ikke til, for at skabe et fremragende, spændende, psykologisk, krimidrama. Plus, og det er nok det allervigtigste, en instruktør med fornemmelse for dramaets væsen og filmens grundlæggende virkemidler. Læg dertil en skuespiller, der konstant kan bære, at være 100% på – mest i nærbilleder – hele filmen igennem. Et sådant vellykket klaustrofobiske kammerspil er spillefilmdebutanten Gustav Möllers thriller Den skyldige, med Jakob Cedergren i den alt dominerende hovedrolle, som politibetjent Asger Holm.


Copyright:
Nordisk Film
En insisterende ringen fra en telefon, et nærbillede af et øre, delvist dækket af et head-set. Sådan starter Den skyldige og indenfor denne meget lille radius, bliver vi resten af filmen. Vi er – som i tonsvis af tv-serier – på politistationens kaldecentral 112. Asger Holm er professionel i sin takling af de mange telefonopkald. En ambulance ordineres, en politivogn rekvireres, alt efter behov, mens han på skærmen geografisk indkredser mobiltelefonernes opkald. En professionel politimand. OK, men også et menneske, der ikke helt kan styre sit moralske kompas og heller ikke er bange for at bryde etatens bureaukrati. Når han til en ulykkelig pige, der lyder mildere spiritus/hashomtåget, bebrejdende siger: Det er din egen skyld, ikke? Er det nok ikke helt politimæssigt korrekt.

Vi er tæt – helt tæt – på Asger Holm, i en minut-til-minut fremstilling, hvor vi ikke slipper hans intense arbejde med at klarlægge og hjælpe de mange 112-opkald. Så er det, at Iben (Jessica Dinnage) med en svag rystende kvindestemme, tilsyneladende fra en kørende bil, prøver at forklare sin fortvivlelse – vi fornemmer en mandsstemme i baggrunden. Forbindelsen afbrydes. Asgar Holm fortager et forgæves genopkald. Prøver at stedfæste bilen geografisk – får telefonisk adviseret kollegaerne. Et nyt opkald fra pigen og vi forstår, at hun er blevet kidnappet af hendes egen mand. Så går jagten for alvor ind. Det er nervepirrende spændende – med flere dramatiske tvist, som ikke skal afsløres her.
Et klassisk thriller-forløb, med en stærk traumatiseret antihelt af en betjent i midten – det er set før. Men Den skyldige er meget mere. Og det er det forunderlige (kunsten), at vi utrætteligt og hyper opmærksomt følger hver betoning, hver sveddråbe, hver antydning af træthed hos politibetjenten. For Asgar Holm er besat af opklaringen. Han bliver på kontoret på overtid, arbejder ihærdigt, næsten manisk, med sit netværk af telefonkontakter. Vi hører stribevis af stemmer udefra, ikke kun ofrets, men også kollegaer og politivenner. Gennem denne vifte af stemmer følger vi historiens udvikling – og får et mere og mere nuanceret indblik i Asger Holms ikke helt ukomplicerede karakter. Vi forstår hurtigt, at arbejdet i 112-opkaldafdelingen er en klar degradering af den dedicerede gadebetjent. Han står foran en (frifindelses?) dom/afhøring næste dag, afhængig af et vidneudsagn fra en kollega.


Copyright:
Nordisk Film
Denne højdramatik afvikles minut for minut, tæt på Asger Holm, mest foran sin politi-skærm – ikke et sekund udenfor. Alligevel sidder vi tryllebundet. Helt uden flashbacks eller eksterne optagelser, føler vi, at vi ikke kun har gennemlevet en spændende kidnapperhistorie, men også fået et nuanceret billede af en mand i krise. Et fremragende kameraarbejde ved Jaspar J. Spanning, der udnytter nærbilleder og halvtotaler til det perfekte, med nervøse kamerabevægelser i halvmørket, kombineret med en minimalistisk lydside skabt af Carl Coleman/Caspar Hesselager (Duoen Palace Winter), hvor reallyde og musik går op i en fin helhed. Men det er Jakob Cedergren, som vi husker fra en stribe tv-serier og bl.a. filmene Frygtelig lykkelig (2008) og Submarine (2010), der bær prisen for på næsten umenneskelig vis, uafbrudt at være på i 85 minutter – i nærbilleder og halvtotal – troværdigt og loyalt, at skildre den frustrerede traumatiserede politimands indædte kamp for opklaring af en bestialsk forbrydelse – og samtidig i en stående kamp med sine indre dæmoner. Der må stå både Bodil og Robert på den præstation.

Den svenske instruktør (uddannet sammen med de fleste på filmholdet på Den danske Filmskole) Gustav Möller imponerer med sin debut. En low-cost stilren film optaget på location, på kun 13 uger – der giver håb om, at en ny filmgeneration kan genskabe dansk films fordums glans. Den skyldige er en sjælden vellykket psyko-thriller, der også fortjener international anerkendelse – Sundance-festivalen har allerede givet filmen et skulderklap.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har spillet med i både Sicilianeren, The Crow & Metro?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google