| Fransk á la Blair Witch |
| |
Den forholdsvis nye franske instruktør Lionel Delplanque henlægger scenariet til et middelalderligt slot i midten af en dyster skov. En morder, der voldtager yngre kvinder, hvorefter han myrder dem, hærger området…
På en fransk skovsti…
…møder man første gang fem håbefulde skuespillere i bil på vej til deres særforestilling af Rødhætte og ulven for den lille Nicolas (Truffert) på hans 10 års fødselsdag. Hans far, grev Axel de Fersen (Berléand), har lejet forestillingen udelukkende til sønnen og ham selv, og derudover arrangeret det således, at truppen fejrer fødselsdagsmiddagen sammen med dem.
Alternativ familiesammenkomst
Nicolas sidder gennem middagen uden at spise, med spejlblanke øjne og stiger tomt rundt i lokalet, mens faderen fortæller små underlige anekdoter om mordene i nabolaget. Til stor forbløffelse for de fem gæster påvirkes grev Fersen ikke synderligt, da Nicolas pludseligt stikker en jerngaffel halvt gennem hånden.
Efter middagen
Senere på natten beslutter skuespillertruppen efter at have røget sig skæve at udfordre skæbnen ved at vandre en tur i de tætte omkringliggende skove, hvor de fleste forsvinder for hinanden. Selvom de alle vender hjem til slottet – er det ikke alle, der lever til at møde de andre igen…
Det er syret
Fortællingen om de fem skuespilleres værste mareridt er filmet i et langsomt tempo, hvor man sidder med fornemmelsen af at have alkohol løbende rundt i blodet, men samtidig være i stand til at følge plottet. Det er som om synsvinklerne ’svæver’. Det giver filmen et helt specielt præg á la The Blair Witch Project og er faktisk med til at underbygge historien, som ellers halter lidt.
De fem skuespillere, der bl.a. spilles af de 2 forholdsvis ukendte Clotilde Courau (Foul Play - 1998) som Sophie og Clément Sibony (mindre rolle i French Kiss) som Matthieu, er ret uinspirerede og aldrig gribende.
Ikke gennemarbejdet nok
Filmen byder yderligere på et par sideløbende historier og omhandler også et lesbisk forhold mellem to af filmens hovedpersoner, men de bliver aldrig vigtige for den reelle historie og virker mere som fyld. Alt i alt er det dog et godt forsøg på en gyser i det franske, men den er ikke gennemarbejdet nok til at holde interessen fanget i 80 minutter.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
