| Bruce the Kid |
| |
Instruktøren Jon Turteltaub har tidligere leget med lalleglade bobslædekørere fra Jamaica i den skøre Cool Runnings (en af den herlige John Candys sidste roller), sukkersød, romantisk komedie i den originale og veldrejede While You Were Sleeping (med Sandra Bullock og Bill Pullman) og endelig den kvalmende godmodige Livet skal leves (Phenomenon) med John Travolta.
Denne gang er det Bruce Willis, der skal trækkes igennem en fantastisk, eventyrlig og helt igennem banal historie i en Disney-produktion, der slår alle rekorder for 'feel-good'-egenskaber.
Misvisende
Bag titlen The Kid gemmer der sig en enfoldig fortælling om Russ Duritz, en snart 40-årig, benhård 'Image Consultant'. Russ klarer kort sagt imageproblemer for kendte, så offentligheden aldrig opdager, hvilke narrøve de er. I den forbindelse skyr Russ ingen midler og udnytter alt og alle i hans egen sags hellige tjeneste – tilfredse kunder og en stor løncheck.
Bagsiden af den skinnende og succesrige overflade er en afstumpet, kynisk og ensom mand, der har afskåret al kontakt med sin far, et forlist kærlighedsliv og fortrængt alle minder fra sin barndom. Da Russ en dag fanger en indbrudstyv på fersk gerning, viser det sig at være en buttet, 8-årig knægt ved navn Rusty. Herfra bevæger The Kid sig ind på de eventyrlige skrå brædder, der kræver en god portion fantasi og velvilje: Rusty viser sig nemlig at være den Russ' fortrængte barndom – en kikset, charmerende og legesyg dreng, der ikke aner, hvad der er sket – men som ganske tydeligt er en ung, glemt udgave af Russ.
Ikke for børn
Dermed er der åbnet op for en skattekiste af amerikanske middelklasse-værdinormer. Her er emner som 'øget selvbevidsthed' og 'midtvejskrise' i en film, hvor musikken konstant kører i et lalleglad valsetempo, som om det var en Oscar-præsentation i kategorien Bedste Musik. Ingen plads til ophold eller tankevirksomhed – hvilket også gælder for den ikke helt så skarpe Russ, der ikke før meget, meget sent forstår tingenes rette sammenhæng: At Rusty er røget 30 år frem i tiden, for at han kan få Russ på rette sti igen, inden han bliver 40 år. For at "genfinde barnet i sig selv", som det også så smukt kunne formuleres.
Værst af alt er dog, at The Kid er alt andet end en børnefilm. Den er pakket ind som én, men både tempoet og de alvorlige emner serveres langt fra i appetitlig juniormode. Trods en hæderlig præstation fra den naturlige Spencer Breslin som Rusty, er det Bruce Willis, der i rollen som Russ, giver filmen et anstrøg af anstændighed. Han er knapt så kvalmende som Kevin Spacey i Pay It Forward, men formår dog at være nærmest grinagtig i en af filmens afsluttende jubelscener.
Tragisk
Derfor køber man hverken, at filmens skrøbelige romance mellem Russ og hans kollega Amy (Emily Mortimer) på noget tidspunkt har grobund for noget sundt, eller at Russ overhovedet fortjener at blive ledt ind på rette sti.
Mest af alt drukner The Kid dog i sin selvhøjtidelige stil, hvor livet bliver karakteriseret som lige dele godt og ondt – oftest med det sidstnævnte som middel til målet. Det er ærlig talt ikke særlig appetitligt, hverken for et voksent eller et ungt publikum.
|
| |
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Nanna
11-6-2005 22:41 | er hoved rolen lidt god eller hva ... spiler han lige godt <3 han er bare sej...han er en kanon skuespiller... bare han viste at jeg syntes han var/er så goo:P så lækker ... BRUCE WILLIS for ever <3 |
| Nanna
11-6-2005 22:34 | det er bare den bedste film jeg har set med bruce Willis den er virkelig humer ;P |
|
|
|  |
|
