| 30, tyk og trængende |
| |
Bridget Jones blev født i 1995 i en klumme i den engelske avis The Independent. Helen Fielding var forfatteren bag klummen, der endte med at skrive en bog om Bridget nogle få år senere. Bogen blev en kæmpesucces, men filmatiseringen var allerede planlagt, inden bogen nåede at ramme hylderne hos boghandlere verden over. The Wake-Up Call Filmen handler om Bridget Jones, 32 år, bosat i London, arbejder på et forlag, fester med vennerne, men mangler manden i hendes liv. Den sidste del prøver hendes mor konstant at råde bod på, og ved hendes årlige nytårsfest bliver Bridget præsenteret for den seneste mulighed. Mark Darcy er advokat og succesfuld, men temmelig tør i det, og inden Bridget forlader festen, når hun at overhøre ham svine hende til. Og hermed indser Bridget, at hun hellere må få gjort noget ved sin tilværelse, inden hun ender som evig single. Rod i tilværelsen Sharon Maguire, der tidligere har instrueret dokumentarfilm, har være rigtig heldig med sin første spillefilm. Hun er da også kvinden, som Bridgets ven Shazza er bygget over, så hun kender Bridget-universet bedre end de fleste. Men hun har alligevel skabt en vedkommende film, som alle kan relatere til. Man behøver ikke engang at være en desperat kvinde i starten af 30'erne for at sætte sig ind i Bridgets liv. Maguire har ramt noget universielt ved filmen, for Bridgets liv består af meget mere end trangen til at finde en mand og tabe nogle kilo, for ikke at tale om at skære ned på cigaretterne. Hendes forældre går fra hinanden. Moren føler sig ikke nok værdsat af faren og render afsted med værten fra The Home Shopping Network. Så Bridget står nu tilbage med faren, som hun prøver at hjælpe. Derudover indleder hun et forhold til en mand hun dybeste nede godt ved ikke er den rette. Han er indbegrebet af alt, hvad hun ikke vil have, men i Hugh Grants skilkelse kan hun ikke modstå sin charmerende og glatte chef Daniel Cleaver. Af uransaglige årsager bliver hun ved ved at rende ind i Mark Darcy, der viser sig ikke at være så slem, som hun først troede, men hvem af dem skal hun vælge? Velfungerende spil Rollen som den bundcharmerende Bridget Jones, der godt nok tit opfører sig lidt kikset eller bare uheldigt, spilles suverænt af Renée Zellweger, der kan det med at være bedårende, og det magter hun tillige også med London-accent og 15 ekstra kilo på bagen. Zellweger ligner ikke en filmstjerne, hun ser så dejlig ordinær ud og spiller sin rolle så jordnært og sympatisk, at man aldrig tvivler på hendes præstation, men i stedet fuldstændig overgiver sig til hende. Og både Hugh Grant og Colin Firth bakker hende godt op. Grant får lov at spille et semi-dumt svin, et kærkomment syn, mens Firth endnu engang spiller på den tørre arrogance, som han mestrede i Jane Austen mini-serien Stolthed og fordom og næsten stjæler billedet med det uimodståelige forpinte spil.
Fornem balance Skuespillerne er en af de vigtigste grunde til, at filmen virker så godt. Den hverdagsagtige handling en anden. Historien er selvfølgelig set før, som ved så mange andre dagligdagshistorier, men Maguire og Co. har fået en sympatisk film ud af trivialiteterne. Maguire har virkelig fat om karakterne, store som små, hun udleverer aldrig sine figurer, så stemningen bliver aldrig ubehagelig. Hun falder heller i med at svælge sig i Bridgets ofte småpinlige udfald. Humoren er sat i top, og den fungerer fremragende i fint samspil med både varme og tristhed. Den lette tilgang til historien gør ikke på nogen måde filmen dybt gribende eller revolutionerende frisk, men den er utvivlsomt både vedkommende og herligt underholdende.
|
| |
| Seneste kommentarer: (9 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Film uden dybde eller sjæl 10-11-2008 22:49 | Bridget Jones´dagbog hører til den slags film, der ikke efterlader noget særligt indtryk. Tværtimod er filmen ligegyldig og skruet sammen på sådan en måde, at man ikke behøver at have hjerne for at kunne følge med handlingen. Sjov er den ikke engang.... |
| Senia 10-11-2008 19:44 | Fantastisk film, virkelig. |
| Isabel 2-9-2008 09:41 | FANTASTISK FILM! - til alle aldre |
| Maria 22-2-2007 17:53 | Elsker den film .. Absolut min yndlings film . Bridget jones 2 er også vildt god ! men vil alligevel mene at nr. 1 er bedst :) |
| Marianne 27-1-2007 16:05 | Hvis i kunne lide Bridget Jones, skulle i absolut også se "Stolthed og Fordom" fra 1995! Bridget Jones er nemlig skrevet ud fra den bog/film. De er begge to nogle fantastiske film! |
|
|
|  |
|