CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Graduate

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
1967

Manuskript:
Calder Willingham, Buck Henry

Producere:
Mike Nichols
Lawrence Turman

Fotograf:
Robert Surtees

Klipper:
Sam O'Steen

Komponist:
Dave Grusin

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(83 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
08-06-05:
Anne Bancroft død
10-08-04:
Reiner overtager Aniston-film
15-08-02:
Straw Dogs genindspilles
21-06-02:
Runaway Jury fastlagt
 
Anmeldelser:
08-02-08:
Charlie Wilson's War
30-05-06:
Rygtet siger
21-01-04:
Moonlight Mile
27-06-03:
Confidence
16-01-02:
Tootsie
27-11-00:
Midnight Cowboy
16-08-00:
Jeanne D'Arc
13-06-00:
Wag the Dog
 
Artikler:
01-07-02:
Soundtrack: About a Boy
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Anamorphic 2.35:1

Lyd:
Dolby Digital

Ekstra materiale:
Trailer, interview med Dustin Hoffman, Dokumentar: The Graduate at 25, foto galleri
Fagre voksne verden

Anmeldt af:Jonas V. Kirkegaard
Genre:Drama, Romantik
Varighed:105 minutter
Instruktør:Mike Nichols
 
Anmeldelsesdato:26-06-2001
Medvirkende:Som:
Anne BancroftMrs. Robinson
Dustin HoffmanBenjamin Braddock
Katharine RossElaine Robinson
William DanielsMr. Braddock
Murray HamiltonMr. Robinson
Elizabeth WilsonMrs. Braddock

En ny slags klassiker
 
Jeg vil gå lige til sagens kerne; Fagre voksne verden er en mesterlig film om ungdommens særlige spændstighed og ulmende uro, drejet af en dengang ung instruktør (Mike Nichols) og med en dengang ung aspirerende stjerne i hovedrollen, (Dustin Hoffman). De to havde det tilfælles, at Fagre voksne verden kun var deres anden spillefilm, men allerede her rammer de begge et karrierehøjdepunkt.
Så ikke noget med at mukke over, at filmen næsten deler årgang (1967) med dine forældre eller i hvert fald din storebror/-søster, som forlængst har gjort dig til onkel/moster; til lommerne og red dig et digitalt eksemplar af dette uforglemmelige værk, der trods sin lettere fremskredne alder er så let på fødderne som en elitedanser.

En alternativ rebel fra Hollywood
For ved gensyn blev denne anmelder fuldstændig lammet af benovelse over alle de kvaliteter, som Fagre voksne verden (en mindre heldig dansk titel) har.
Dustin Hoffman var hele 30 år gammel ved filmens optagelse, men hans ydre er som en 10 år yngre persons. Han spiller Benjamin Braddock, en jødisk version af James Dean. Fuld af foragt for autoriteter, men også fuld af nervøs energi, der gør det svært at virke cool særligt længe ad gangen. Hoffman spiller de to yderpunkter af Benjamins personlighed med samme overbevisning; den hensynsløse og fandenivoldske overfor den absolut afmægtige, men charmerende og (ganske utilsigtede) komiske.
Efter at være blevet student er Benjamin vendt hjem til sin fødeegn, en mondæn forstad til Los Angeles, hvor han oplever et eksistentielt vakuum. Forældrene og deres venner har aldrig forekommet ham mere tåbelige, men da en sensuel kvinde fra familiens omgangskreds pludselig udviser mere end bare høflig interesse for ham, bliver han effektivt revet ud af sit tomrum.
Scenerne, hvor han forføres af den – det skal medgives – skræmmende erotiske Mrs. Robinson, er helt forrygende; ingen, end ikke Woody Allen, kan hakke og stamme så febrilsk i det, som Hoffman her præsterer. Hans replikbehandling er slet og ret genial. Under den umiddelbare komik ligger et benhårdt seksuelt magtspil, som Benjamin ikke altid taber, om end hans modstander er langt mere dreven end han...

Forførende, fræk og farlig
Det er naturligvis føromtalte Mrs. Robinson, iskoldt spillet af en suveræn Anne Bancroft (figuren er for længst legendarisk som indbegrebet af en moden femme fatale og ivrigt kopieret, tænk bare på Stifflers mor i American Pie-filmene). Ser man godt efter, har dette kyniske væsen, desperat af kedsomhed i al sin materielle overflod, flere sprækker, hvorigennem hendes menneskelige sider lader sig ane. Ikke noget med endimensionelle figurer eller konflikter her. Bemærk også, hvorledes filmens sidste scene på genial vis drager den næstsidste i tvivl. En kort, men ekstremt effektiv, kommentar til Hollywood’sk handling overfor rå realitet.
Ligesom affæren mellem den unge Benjamin og Mrs. Robinson jo teknisk set er utroskab og i strid med gældende moralbegreber, så skildres den også som en gensidigt givende alliance; Mrs. Robinson får igen noget at føle (om ikke psykisk, så fysisk), og Benjamin kan lære ikke så lidt om den tekniske side af sagen, hvad samkvem med det andet køn angår. Et område, som han ikke var særligt velbevandret i før hans noget nær fatale møde med den frimodige forstadsfrue.
Nu vi er ved de stærke kvinder, skal Kathrine Ross bestemt også fremhæves for sin præstation som isdronningens datter, Elaine Robinson.

Hovedrigt billedunivers
Instruktionen er i mesterklassen; den ene dynamiske scene følger den næste, og adskillelige indstillinger er små mesterværker i sig selv; man husker måske Mrs. Robinsons krydsede ben, under den legendariske "Are you're trying to seduce me"-replik, og det er blot toppen af isbjerget. Fagre voksne verden er udtænkt og filmet med knivskarp kreativitet.
Også personinstruktionen er upåklagelig; det er komik i høj klasse, når en hoven hotelreceptionist (i øvrigt spillet af manuskriptforfatteren Buck Henry) via små tarvelige tricks får den rystende nervøse Benjamin (der er kommet for at møde Mrs. Robinson og udmærket er klar over, at hun ikke har til hensigt at spille hverken dam eller yatzy oppe på hotelværelset) til at kløjs i ordene. Men Hoffman evner perfekt at få grinet til at forstumme og afløses af dyb alvor, når situationen senere glider ham af hænde, og hans ubekymrede lagenaktivitet endegyldigt er forbi. Denne Hoffmans flair for intensitet og anti-heroisme strakte Sam Peckinpah fire år senere til det næsten ubærlige i sin brutale film Køterne.
Nyd i tilgift den fantastiske klippeteknik, der groft manipulerer med tid og rum-fornemmelsen og forlener Fagre voksne verden med et kraftigt skær af ægte filmmagi.

Poetisk lydside
Topkarakteren ville hermed så rigeligt være i hus, men overflødighedshornet er endnu ikke tømt. For som det vil være nogle bekendt, byder Fagre voksne verden jo også på en af filmhistoriens allerbedste originale lydsider, Paul Simons smukke og poetiske sange forløst med stor hjælp fra Art Garfunkel. Titler som April Come She Will, Scarborough Fair og naturligvis Mrs. Robinson i smukt samspil med billedsiden.
 
DVD-vurdering
Det anbefales, at man ikke ser den originale trailer før man har set filmen, grundet dens meget beskrivende karakter!
Det 22 minutter lange program om filmens tilblivelse har medvirken af bl.a. Hoffman, manuskriptforfatteren og producenten. Programmet tager sig tid, frem for – som det alt for ofte ses i DVD-sammenhæng – at halse derudaf i misforstået MTV'sk klipning. Instruktør Mike Nichols ville dog have været en glimrende tilføjelse her, han er jo stadig en aktiv og effektiv filmmager (senest Præsidentkandidaten og Wit).
Derudover er der 5 minutter med Hoffman alene, der fortæller et par pudsige historier fra filmens tilblivelse. Ikke de vise sten, men ganske fornøjeligt. Slutteligt en række stilbilleder fra filmen.

Ekstra materiale:

Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
michaelw
28-7-2007 19:54
En klassisk film med et klassisk soundtrack bedre kan det vil ikke beskrives.
Filmen handler i sin enkelthed om om Benjamin spillet af Dustin hoffman der bliver forført af en af hans forældres venner mrs.Robinson spillet af den fantastiske Anne Bancroft, og derefter bliver benjamin forelsket i mrs Robinsons datter.

Skuespillerne boltre sig som fisk i vandet og manuskriptet er nok det stærkeste i nyere tid, og dermed er kimen lagt til en stor, og fantastisk film en must see.
Seks stjerner.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv
Debat lige nu
Anders Toft Andersen
dU ER SKU OGSÅ SEJ
 
Danser med ulve
den er god
 
Titanic
avater og titanic er de mest fantastisk
 
James Camerons Avatar
Helt klart den bedste film
 
Oscar-nomineringerne 2010
Det bliver så spændende
 

Quiz
Hvem spillede Barbra Streisands lillesøster i The Mirror Has Two Faces?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2010 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google