| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (55 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 2,35-1 WideScreen
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Kommentarspor med instruktøren Martin Campbell og producer Michael G. Wilson, featurette om indspilningen til Goldeneye, dokumentarfilm om Bonds verden, musikvideoen med Tina Turner, reklamefeaturette, trailere, tv-reklamer |
|
|
|
 |
GoldenEye
| Et koldkrigslevn vender tilbage |
| |
Efter hele 6 års pause – det længste afbræk i Bond-serien til dato – vendte den udødelige helt tilbage på det store lærred. Årene var blevet brugt på at gennemtænke, hvordan man kom op af den småtrivielle actiongrøft, som Bond-serien på blot to film var væltet ned i i selskab med den sammenbidte Timothy Dalton. Nu er filmen klar på DVD.
Den rigtige mand til rollen En af grundene til, at man valgte at genoptage Bond-serien, var, at producenternes førstevalg til 007-rollen helt tilbage fra midten af 80’erne, Mr. Remington Steele alias Pierce Brosnan, var blevet fri af de forpligtelser, der havde holdt ham væk fra rollen tidligere – og han var naturligvis klar til at trække i smokingen. I forhold til Roger Moores i stigende grad fjollede charmør og Daltons tavse hævner havde Brosnan den helt rette kombination af overklassens elegance og agenthvervets kynisme, ligesom han bestemt heller ikke havde udseendet mod sig, og næsten uden at anstrenge sig blev han den bedste Bond i flere årtier.
Stor satsning Alle sejl blev også sat til for at sikre Brosnan den bedst mulige start. Budgettet til Goldeneye blev sat op, visionerne om store actionscener blev løftet til nye højder, og man gjorde plads til at par ganske opsigtsvækkende Bond-piger. Men vigtigst af alt genfandt man glæden ved Bonds pompøse verden. Åbningssekvensen lægger ud med filmhsitoriens med garanti højeste bungy-jump – en fin anvendelse af samtidige kulturtræk – og vi sendes direkte ind i historien om Bonds forhold til kollegaen 006, som tilsyneladende dræbes under en mission i Rusland, men som opstår på den anden side af lovens grænse få år senere.
Original Bond-pige Den hollandske model Famke Janssen lægger svulmende krop til den varmblodede russiske agent Xenia Onatopp, mens den spinkle Izabella Scorupico er den anonyme tekniker på en russisk satellit-station, der pludselig bliver centrum for en hel verdens opmærksomhed, da hun holder sit livs bedst timede kaffepause netop som militærets mest korrupte mænd tester et nyt dødbringende våben. Især Famke Janssens indsats som den russiske spion, der som en Sort Enke dræber mænd ved at klemme livet ud af dem med sine lår, når hun under sex er placeret hvor hendes efternavn byder hende at være – øverst. En originalt tænkt figur, der er både morsom og velfungerende farlig på en gang.
Velkommen tilbage! Plottet er naturligvis ført tilbage til dengang, hvor verdensherredømmet var målet og russere i en eller anden afskygning var på skurkenes side. Bond boltrer sig igen i martinier, marinaer og moderigtige modeller, og det er tydeligt, at Brosnan befinder sig godt midt i al virakken. At opdateringen til 90’erne har gjort figurens udskejelser lidt tammere og omgangen med det modsatte køn mere dydig er en acceptabel pris at betale, når først eksplosionerne gjalder og Bond nedlægger det indre Skt. Petersborg i en stjålen russisk tank. 007 er tilbage, filmserien blev effektivt genoplivet – og publikum tog imod den genopstandne agent med kyshånd.
|
| |
| | MGMs flotte DVD-serie med Bond-filmene fortsætter med GoldenEye, der indeholder alt det nødvendige. Et kompetent kommentarspor med instruktøren og produceren, der har nødvendig indsigt i arbejdsprocessen til at gøre oplevelsen lidt sjovere for seeren, gode ekstraprogrammer som både følger det konkrete arbejde med GoldenEye og går bagom selve Bond-serien. Musikvideoen med Tina Turner er et must for hendes fans, og den omfattende samling af reklametrailere og tv-spots er interessant fyld.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (5 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | 007 tilbage i stor stil! 26-1-2010 01:33 | Brosnan er en fed Bond. Denne fil er flawless. Kan man ikke lide GoldenEye må man være idiot eller have en usandsynlig skidt smag for film. |
| Den fornuftige 26-1-2010 01:32 | Touché. GoldenEye er alt for fed. Sådan laver man Bondfilm. Man snakker om at Brosnans Bond bruger for mange Q-gadgets, men i dnne film er der ikke ret mange. Tankjagten gennem Skt. Petersburg er en af de fedeste biljagter jeg kan komme i tanker om |
| Om GoldenEye 15-1-2010 12:30 | Årene var blevet brugt på at gennemtænke, hvordan man kom op af den småtrivielle actiongrøft, som Bond-serien på blot to film var væltet ned i i selskab med den sammenbidte Timothy Dalton... Måske vi lige skulle sige at Timothy Dalton er den bedste 007 der har været. GoldenEye er Pierce Brosnans bedste Bondfilm og dels er det jo nok fordi at manuskriptet oprindeligt var skrevet til Dalton. Siden GoldenEye er standarden for Bondfilmene faldet drastisk. Selv ikke Casino Royale nåede GoldenEyes niveau. En del af skylden ligger måske også hos komponisten David Arnold, som ikke er særlig god til Bondmusik |
| SOF 23-5-2007 18:38 | Hehe.. sjov debat!! |
| slut 23-5-2007 17:34 | hej jeg er en dreng på 14 år som leder efter en pige. jeg har en hamster som er grim. min bror vil gern e være din kæreste også. vi må godt for far |
|
|
|  |
|
|