| Agent på pension |
| |
Da Sean Connery efter Diamonds Are Forever tog endegyldig afsked med Bond-serien, var det med ordene ”never again”, men blot 13 år efter stod Kevin McClory (som havde været producent og forfatter på Bond-filmen Thunderball fra 1965) klar med en løncheck af så anseelig størrelse, at de gamle løfter blev lagt på hylden. Man skal aldrig sige aldrig.
Retssag om Bond
Kevin McClory var efter de glade Bond-dage, hvor han kunne bruges i arbejdet med den officielle Bond-serie, blevet uenig med Broccoli-folkene om rettighederne til de dele af manuskriptet til Thunderball, som McClory mente, at han havde bidraget med – og det hele endte i en retssag, hvor han fik ejendomsretten til en række specifikke elementer fra Thunderball. Ikke et stort nederlag for den rigtige Bond, som blot kunne skrive sig uden om disse ting i de kommende film, men en chance for McClory til at starte sin egen Bond-serie. Og forsøget blev gjort med en genindspilning af netop Thunderball.
En trist svanesang
Desværre blev de fleste kræfter brugt på at få Sean Connery tilbage, og manuskriptet løfter sig aldrig over at være en noget rutinepræget gennemgang af det man forventede af en Bond-film i slutningen af 60’erne. Grundplottet er det samme som i Thunderball. Forbryderorganisationen SPECTRE stjæler to atommissiler og bruger dem til at afpresse verdens supermagter, hovedskurken hedder stadig Largo og hans elskerinde Domino – men ellers er det meste moderniseret på ægte 80'er-manér.
Stærke navne
Ved at give skurkerollen til den østrigske skuespiller Klaus Maria Brandauer vælger man en helt anden kultiveret tilgang til figuren end Adolfo Celi præsterede i 1965. Brandauer har en vanvittig, nærmest dæmonisk udstråling liggende lige under sin sleske overflade, og så længe han skal forsøge at holde facaden overfor Bond og Dominos tiltagende forelskelse, buldrer tyskeren af indestængt raseri. Men relativt hurtigt bliver Largo en decideret skurk, og så spilles der mere rent – og kedeligt – fra posen. Sean Connery er på alle måder blevet 13 år ældre, og det bærer hans Bond naturligvis præg af. Idéen om, at MI-6 har fået ny ledelse, som ikke sætter nævneværdig pris på Bonds kvaliteter, er ganske godt tænkt, og det ufrivillige rekreationsophold i starten af filmen virker som en god vinkel til at tackle aldersproblematikken på. Men det viser sig blot at være et set-up til det første store slagsmål – og så er Bond tilbage i vanlig form. Denne gang blot i en lidt for gammel krop.
En gammel ræv
Hvad Connery ikke kan levere i fysisk forstand, har han til gengæld i kendskabet til rollen. Når han først har fået kvinderne ned på langs og øjenbrynene trukket op til narrestreger, så skinner den til evig tid ægte Bond tydeligt igennem. Det var Sean Connery, der skabte rollen, og den vil altid blive sammenlignet med hans version - og det er måske netop det enorme spring fra Connerys første, overlegne præstationer i rollen til det forkvaklede forsøg i denne film, der udgør den største skuffelse.
Tomgang
Men resten af filmen skal nu ikke slippe for lidt velfortjent kritik. Tempoet er tungt og uinspireret. Hverken den lange undervandskamp eller den obligatoriske biljagt, hvor Bond i denne omgang bruger en ny type motorcykel, er særligt godt skruet sammen. Både klipning og fotografering savner evnen til at skabe tempo og intensitet. Og så er musiksiden ganske enkelt en mindre skandale.
Nederlag
Never Say Never Again kæmpede direkte mod Roger Moores Octopussy i biograferne, og det var på alle måder en ulige kamp. Godt nok var Roger Moore-filmen intet vidunder, men han var den autoriserede Bond på det tidspunkt, og den film fungerede helt efter publikums forventninger. Ved at tage Sean Connery med ombord på Never Say Never Again hævede McClory risikoen for fiasko i publikums øjne til næsten urimelige højder – og resultatet blev desværre direkte derefter.
|
| |
| | Da filmen ikke er en del af den officielle Bond-serie, så har DVD-udgivelsen ikke fået samme fornemme behandling som de andre film. Her er blot en biograftrailer for filmen - og det er jo lige i underkanten.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Micwiz
21-12-2005 17:51 | Ahh nogle bond film genialt, jeg syntes never say never again er nok blandt mine top tre dårligste bond film, men igen det er meget få bond film jeg synteser rimlig kedelige af kigge på.
Svar mig på dette ja sean connery kom tilbage men filmen er stadigvæk kedelig, ikke på grund af ham, hvorfor fik han lov at komme tilbage.
Og denne Felix Leiter er blevet spillet af 8 forskellige skuespiller, den bedste bernia casey er min mening men hvordan kan felix leiter skifte fra en sort til hvid til helt andet, medmindre det er så simpelt som at han er ligesom bond det virker bare lidt skummelt. |
| Peter Bjørn
21-12-2005 15:33 | Jeg synes bestemt ikke Never er noget perfekt Bond-comeback for Connery. Alligevel er dens styrke, at den giver god plads til en lang række gode skuespillere. Rollemæssigt har en Bond-film vel aldrig været bedre besat, måske undtaget From Russia with Love. Set med nutidens øjne burde filmen være klippet lidt ned. Alligevel er det rart at se, at filmen ikke overødsles med special effects- I Roger Moore's film gik Bond til sidst fra den ene kulisseødelæggelse til den anden. Det betød, at man tit mistede interessen for historien.
Dog synes jeg, at Rowan Atkinson og Max von Sudow er en smule fejl-castede, men samlet set bør filmen lægge oppe omkring et 4-tal. |
|
|
|  |
|
