| Afdæmpet krigsdrama med morale |
| |
Behind the Lines er Gillies MacKinnons udgave af krigens rædsler. De brutale slag i Frankrig under 1. verdenskrig er baggrunden for et sobert og velspillet drama om krigens indvirkning på de store drenge, der i stigende grad blev sendt over Kanalen for at kæmpe i de håbløse slag mod den tyske overmagt. Uden at være en udtalt antikrigsfilm beskæftiger historien sig med de menneskelige omkostninger, som de urimeligt krævende slag ved fronten kostede. I stil med Saving Private Ryan åbner filmen med en skræmmende grafisk fremstilling af krig. En lang kameratur svævende over krigsmarken afslører i første omgang en masse mudder, men under kameraets nådesløse rejse opdager man pludselig de sønderrevne menneskekroppe, der er spredt ud over og under mudderet – resterne efter endnu et håbløst slag. Det er denne mangel på fornuft, der får en af filmens tre hovedpersoner til at protestere. Siegfried Sassoon træder frem og anklager regeringen og hæren for at have ændret bevæggrunden for nationens deltagelse i krigen. Han mener, at kampene udkæmpes på en forkert baggrund, og for at gøre ham tavs, bliver han sendt til et sindssygehospital i Skotland.
Den gode doktor
På Craiglockart møder han William Rivers, der kæmper en hård kamp med at holde de psykiske konsekvenser af skyttegravskrigen i skak. Han modtager den ene mentalt ødelagte unge mand efter den anden – hver med sit traume, og hver med sin behandling. Sassoon er en utraditionel patient, fordi hans eneste problem er, at han har gennemskuet krigens meningsløshed. Hans tilstedeværelse sætter tingene i perspektiv for Rivers, mens han også kæmper for at få den unge poetspire Wilfred Owen og den stumme officer Billy Prior på fode igen. Langsomt skifter magtbalancen mellem filmens hovedpersoner. Patienterne læsser deres mareridt og traumer af på doctor Rivers, der tilgengæld konstant må holde fast i livets realiteter for ikke selv at fortabes i den fristende og fredfyldte sindssyge.
BBC i kulissen
Behind the Lines er et snakkestykke af ægte britisk tilsnit. Selvom filmen lanceres som en krigsfilm, så er vi kun på slagmarken i få udvalgte flash-back sekvenser, og resten af tiden tilbringes i fredelige omgivelser i det skotske højland. Stilen kender vi fra BBC’s klassiker-produktioner, og det kommer ikke som nogen overraskelse, at den traditionsbundne tv-station har haft penge med i projektet. Rent dramaturgisk savner man en egentlig konflikt; alt for meget satses på det skræmmende billede af krigens påvirkning af de unge soldater, men stemning alene kan sjældent skabe en film – og da slutningen nærmer sig, er det svært ikke at blive en kende skuffet over den lette måde, vi forlader vores personer på.
Fremragende Pryce
Skuffelsen skyldes bl.a. de overbevisende skuespilspræstationer, som instruktøren Gillies MacKinnon har hevet ud af de rutinerede kræfter, der medvirker. Jonathan Pryce har den altoverskyggende hovedrolle, og hans portræt af en falmende officer, der kæmper for at bevare forbindelsen med virkeligheden i en uvirkelig verden er en præstation i den tunge klasse. Ved siden af ham har Johnny Lee Miller (Sickboy fra Trainspotting) rigtig flot fat i Billy Prior, der finder en løsning på sine problemer via kærligheden. I løbet af filmens 90 minutter når skuespillerne virkelig at formidle deres roller ud gennem særmen, og derfor er det også lidt synd, at de svigtes af manuskriptet. MacKinnon har lavet et sobert og velspillet drama om krigens modbydelighed, men der er lidt for meget tv-film over Behind the Lines - hvis originaltitel Regeneration for øvrigt er langt mere sigende for filmens tematik – til at den virkelig letter fra det tunge mudder dens soldater fik grundlagt deres forskruede verdensopfattelse i.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
