| Den fascinerende galning |
| |
I disse agurketider, hvor instruktør efter instruktør uden synderligt held desperat forsøger at mestre kunsten bag det gode gys, er DVD-udgaven af David Finchers Seven et kærkomment lys i mørket. Filmen var uden tvivl en af midthalvfemsernes mest omtalte filmudgivelser, ikke mindst pga. dens lille smarte marketingstunt med at lade skurken være ukrediteret - fra første premieredag rasede snakken som en steppebrand, og de fleste kunne kun fremstamme, "Den... Skal... Ses...". Seven blev Kevin Spaceys store gennembrud, hvori han med næsten smerteligt kalkuleret ondskab portrætterede den anonyme seriemorder John Doe, der nøje tilrettelagde og udførte sine mord i henhold til middelaldertænkeres (heriblandt Milton og Dante) skrifter om de syv ærkesynder - en intelligent badguy, Hannibal Lecter-style.
Basalt plot, men benhård stemning
Seven er baseret på den klassiske 'detektiv-finder-morder-gennem-forskellige-hints-fordi-denne-i-sidste-ende-gerne-vil-findes'-formel, men som sådan er det ikke plottet eller historien i filmen, der er drivkraften. Det er primært Finchers umiskendelige filmunivers, der gør Seven til den store oplevelse, filmen uvægerligt er - vi kender det også fra specielt Alien3, The Game og Fight Club (og sikkert også The Panic Room, som Fincher udspyr næste år): Konstant regn, dystert tonede billeder, ubærlig intensitet og stort fokus på det meget makabre, bizarre og groteske. Det, der imidlertid hæver Finchers arbejde over metervarerne i samme genre, er specielt hans meget diskrete og antydede forhold til de mørke temaer, han udforsker. "Suggestion" synes at være nøgleordet for det jerngreb, han i mange af Sevens hårdeste scener formår at fastholde tilskueren med. Suggestion og suspense - overraskelse. Fincher dirigerer med vanlig stram hånd filmens nervepirrende eskalering i grusomheder, og seeren tvinges konstant til at forholde sig til værre og værre rædsler i et plot, der umiddelbart kunne synes klichéagtigt og konformt, men som ligger inde med flere facetter end som så.
Buddy-konstruktionen
Det gode og afdæmpede skuespil fra alle parter er også et element, der skaber Seven. Morgan Freeman spiller... well, Morgan Freeman; den evigt stoiske og nærmest tilskueragtige, gamle vismand, der forsøger at regne ud, hvordan han kan fange John Doe og sætte en stopper for hans ugerninger. Pitt spiller den unge detektiv-prototype, der naturligvis parres med den gamle detektiv, som egentlig helst ville have klaret tingene selv, men som hurtigt indser, at det ikke er muligt i denne type film. Kemien mellem de to er fin, og de forholder sig troværdigt og interessant til de ting, de gennem filmens forløb udsættes for - specielt Mills' reaktion på det ikke overraskende twist i filmens slutning er overbevisende (og helt ekstremt Brad Pitt'sk - på den gode måde, vel at mærke).
Thrillerens anatomi
Rent genremæssigt er det umiddelbart mest nærliggende at placere en film som Seven ved siden af Jonathan Demmes Silence of the Lambs (Hannibal eksisterer ikke i mit univers...), som på mange måder slår de samme subtile og dybt manipulerende gysertangenter an. Umiddelbart kunne man mene, at Silence of the Lambs lukrerer på bedre skuespil og større fortællemæssig substans end Seven, men omvendt vinder Seven klart på det tekniske - selve filmuniverset - og den ualmindeligt nedslående stemning, der gennemsyrer filmen fra start til slut. Hvor Demmes film fascinerer med begavet dialog og interessante undertoner af enhver art (vi stopper bare her - der kunne skrives bøger med lumre fortolkninger af Lecter og Starlings dialoger), rammer Fincher plet med en af de mest nedslående filmkrimier i nyere tid - Seven bliver ikke skrevet ind i glemmebogen lige med det samme...
|
| |
| | Hvor Sevens visuelle stil gjorde sig uhyggeligt godt på et halvgrumset biograflærred, fungerer filmens billedarbejde knapt så godt på et digitalt medie. Flere steder fornemmer man, at der har været vanskeligheder med konverteringen og komprimeringen af de meget mørke billeder, som ind i mellem fører til irriterende pixelleringer og andre forstyrrelser. Ud over disse småproblemer fungerer Seven fint på dvd, omend det skarpe, digitale billede ikke yder David Fincher og Darius Khondjis visuelle arbejde ligeså meget retfærdighed som det store lærred. Lydmæssigt er der ikke meget at udsætte på filmen, ej heller er der noget specielt at fremhæve. Howard Shores soundtrack tenderer ind i mellem mod at være lidt rutinepræget og udynamisk, men lydeffekter og rumfornemmelse fungerer fint.
Baggrundsmaterialet på ekstra-cd'en er generelt af høj kvalitet. Specielt er det interessant at se de forlængede scener og alternative slutninger, der ikke kom med i filmen, og høre Finchers kommentarer til deres fortællemæssige betydning. Grundlæggende er manden kendt for utroligt stram instruktion og hård barbering af overflødige sekvenser, og det er spændende at lytte til hans udredninger om, hvor meget blot et par ekstra sekunder eller nogle anderledes vinkler ville flytte fokus fra det, han oprindeligt tænkte på. Ydermere er den detaljerede feature om konverteringen af filmen til dvd-formatet interessant, omend man inden længe bliver en kende træt at af høre på de selvsmagende og lidt for overentusiastiske lyd- og billedteknikere...
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (17 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | ...lol
31-10-2009 16:54 | FILMEN ER JO GENIAL |
| ILM
12-7-2009 21:17 | David Fincher er gud, Han arbejdede som Matt painter hos ILM under star wars og Willow.
Se Fight Club religiøst til du fatter den! Dvs min. 3 gange
:) |
| Hasse
25-12-2008 17:39 | Brian, prøv den her:
"Suite No. 3 in D Major", BWV 1068 "Air" - written by Johann Sebastian Bach, performed by Stuttgarter Kammerorche[ster] / Karl Münchinger
Det var bare noget jeg fandt på wikipedia under filmen. |
| Spite
14-1-2007 15:28 | Gennem tænkt film, en af mine favoritter 6 ud 6! |
| Brian
15-12-2006 15:27 | Seven er rigtig fed. Jeg kan specielt lig Morgan Freeman og selvf'lgelig slutningen... I den scene hvor Morgan Freeman er paa politiets bibliotek spilles der en rigtig god symphony. Jeg har ledt overalt for at finde titlen til den men ligeledes hj;lper det... Nogen gode ideer eller maaske enda titlen????? |
|
|
|  |
|
