| En rejse mod sandheden |
| |
Atom Egoyan frister en tilværelse som overset mesterinstruktør. I snævre festivalkredse er hans film kendt, men kun hans følelsesladede mesterværk The Sweet Hereafter fra 1997 har kunne trække folk i biografen i stor stil. Det skyldes utvivlsomt, at hans film traditionelt er svært tilgængelige og kryptiske, grænsende til kedeligt uforståelige. Efter en række film i 80’erne og de tidlige 90’ere, der etablerede hans faste tematik, udforskningen af det følelsesinvaliderede menneske, kom hans gennembrud med Exotica i 1995 og førnævnte The Sweet Hereafter. Begge film af meget høj karat. Sidste efterår kom hans tredje ’brede’ film i de danske biografer, og det er hans mest mainstream-orienterede film til dato.
Den lille runde mand Bob Hoskins er en meget undervurderet skuespiller. Han har gennem tiden leveret virkelig gode præstationer i bl.a. Dennis Potters Pennies From Heaven og det medrivende drama Mona Lisa fra 1986, men det er snarere for hans roller i Robert Zemeckis’ larmende Hvem snørede Roger Rabbit? og Cher-komedien Skønne sild, at den almindelige filmseer husker ham. I Felicia’s Journey er han på ny i centrum, og i Egoyans hænder er det ingen overraskelse, at Hoskins holder en rolig stil, men, at han rummer så dæmonisk underspillede og brændende stemninger bag sit joviale ydre, kan ikke undgå at chokere – og hans præstation er en væsentlig del af filmens enorme effekt på seeren.
Felicia på tur Han er konstant i centrum for fortællingen om den 17-årige Felicia, der presset af forventninger og en ulovlig graviditet, begiver sig ud på en farlig rejse; væk fra sit fædrene Irland til England i håbet om at finde arbejde og ikke mindst kæresten Johnny, der befinder sig på en militærbase ovre på den forhadte hovedø. I stedet for at finde sine kontakter i England støder hun gentagne gange på den hyggelige ungkarl Joseph Hilditch, der er utrolig hjælpsom og sød ved den fortabte pige. Langsomt begynder et spirende venskab mellem de to meget ulige personer; men samtidig afdækkes en skræmmende og chokerende sandhed, som vender hele situationen på hovedet.
Mester til filmatiseringer Atom Egoyan har baseret den foruroligende historie på en roman af William Trevor, og ganske som det var tilfældet med The Sweet Hereafter, viser Egoyan ren mesterklasse i overførelsen af en historie fra skrift til levende billeder. Den gradvise afdækkelse af Joseph Hilditchs egentlige mentalitet, og de snigende forklaringer på alle hans små rutiner, der i starten blot ligner et udslag af spøjs, britisk excentricitet, bliver serveret med en raffineret brug af flash-backs, så man igen og igen forbløffes over ikke at have gennemskuet det for lang tid siden.
Den gamle mand og pigen Skuespillet er intet mindre end fremragende, og Bob Hoskins leverer ganske enkelt karrierens absolut bedste præstation. Sympatisk og psykopatisk på én gang – alt sammen proppet ind i hans buttede og bedsterfar-agtige skikkelse. Den unge Elaine Cassidy er et stort talent, som med rollen som Felicia får sit internationale gennembrud. Hun er meget tavs og indesluttet som den pressede hovedperson, der først sent indser, hvad hun har rodet sig ud i, men hun passer godt ind i rollen med sine sorte øjne og let forknytte udtryk.
Thriller med maner Kritikere kan argumentere for, at det er et skridt ned i ambitionsniveau at forfalde til en klassisk thriller – Hitchcock har banet en del af vejen med Psycho - alle moderbindingers moder – men Egoyan understreger i mine øjne blot sin enorme klasse ved at tage en knapt så højt agtet genre som thrilleren og ved hjælp af ganske enkle midler styre klar af alle de mest oplagte Hollywood-klichéer. Ved at fokusere på personerne frem for plottet – der sker vitterlig ikke særlig meget i filmen – bliver trivialiterne forvandlet til intellektuelt stimulerende underholdning, og Felicia’s Journey ender med at blive en af årets allerbedste – og mest skræmmende – filmoplevelser.
|
| |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Mifune 11-8-2004 16:42 | 5 stjerner er for meget, at give denne kedelige film af Atom Egoyan. Jeg læste denne anmeldelse før jeg så den, men blev skuffet...Sådan går det når man sætter forventningerne for højt op. 2 stjerner herfra. |
|
|
|  |
|