| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (22 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: WideScreen 2.35-1
Lyd: Dolby Digital
Ekstra materiale: Kommentarspor med instruktøren Lewis Gilbert, filmens producenter og manuskriptforfatteren Christopher Wood, Dokumentar om filmens tilblivelse, Dokumentarfilm om special effects i Bond-serien, trailer, fotogalleri, hæfte |
|
|
|
 |
Moonraker
| Bond i rummet |
| |
Året er 1979, George Lucas har netop lagt kloden ned med sin overrumplende rumsaga om Luke Skywalker og hans kvaler med universets mørke magter, og selvfølgelig kan Bond-producenterne ikke sidde en sådan publikumsinteresse overhørig – så uden at blinke bliver den sofistikerede agent smidt i en rumdragt og på tur i det ydre rum.
Rumtyveri Moonraker er uden tvivl en af de letteste Bond-film. Moonraker-projektet er et amerikansk rumprogram, men da en af rumfærgerne bliver stjålet under en flyvning til England, udbryder der panik, for hvem kunne dog have brug for at stjæle en rumfærge. Det bliver englændernes bedste mand, James Bond, der skal redde æren for Dronningen, og han indleder sin efterforskning hos producenten af det avancerede rumudstyr, Hugo Drax.
Intrigant entrepenør Det står hurtigt klart, at Drax ikke er begejstret for Bonds tilstedeværelse, og efter en jagttur, hvor Bond er tæt på at blive bytte, er der ingen tvivl om, at Drax har flere hemeligheder end hans glatte og høflige overflade lader ane. Assistenten Chang gør livet surt for Bond i flere situationer, men vor engelske helt finder ganske forventeligt en allieret blandt de kvindelige medvirkende, og så er han godt på vej ud på et af sine mest fantastiske eventyr.
Effektfuld rumtur Instruktøren Lewis Gilbert har sådan set ganske godt fat i den utrolige historie, men både han og manuskriptforfatterne har i iveren efter at tækkes den nye publikumsdille, glemt at få Bond med i overførelsen af den hæderkronede filmserie til rumalderen. I et orgie af flotte effekter går Moonraker planken ud som overgearet agentfilm med rumambitioner uden at beholde jordforbindelsen i det rigtige Bond-miljø blandt overdreven luksus, rystede martinier og letpåklædte kvinder.
Velsmurt misforståelse Roger Moore fungerer ganske glimrende i rollen som Bond; man er nået tilstrækkeligt langt fra Sean Connerys dage til at man ikke længere har hans indsats stående klokkeklart i erindringen, og når filmen som i dette tilfælde stilmæssigt lægger sig så tæt op af Moores markant anderledes fortolkning af rollen, så ser slutresultatet gasnke homogent ud – men det er stadig et godt stykke fra det, man burde kunne forvente af en Bond-film.
Skurkens håndlanger I stedet for Bond-universets sikre charme hænger man i stedet på et 70’er-typisk monstrum af et forsøg på sofistikeret agenteventyr. Skurken spilles glimrende af Michael Lonsdale, men han hæmmes lidt af rollens udtryksløse facade; pigerne er som sædvanlig iklædt samtidsmodens seneste skrig og gør sig derfor ganske godt. Men filmens store clou og redningsplanke er Drax’ valg af håndlanger. For da alt ser sortest ud for den skruppelløse forbryderhjerne, sender han bud efter ingen ringere end Jaws – den enorme dræbermaskine fra Spionen der elskede mig. Alene hans fysiske tilstedeværelse er garant for underholdning, også selvom skuespilleren Richard Kiel ikke er den mest nuancerede af slagsen.
Underholdning under Bond-niveau Så trods en kluntet historie og et mislykket spring ud i en ny og fremmed genre, så er Moonraker alligevel passabel underholdning. Meget kunne have været bedre, men det er jo en generel karakteristik, der passer på de fleste af Roger Moores film i Bond-serien.
|
| |
| | Kommentarsporet på denne udgivelse er fyldt op med gamle mænd, der havde en eller anden form for indflydelse på det endelige resultat, da man lavede filmen i sin tid. Det bliver derfor en voldsomt forvirrende oplevelse at lægge øre til det ekstra lydspor, for de gribes med hyppige mellemrum af voldsom iver og med 3-4 samtidige stemmer ryger de sikkert ganske gode kommentarer desværre i forvirringen.
Dokumentarprogrammet om selve filmen er mere roligt præsenteret og giver - ganske som de mange andre i serien - et godt indblik i produktionsfasens mange bekymringer.
Det andet dokumentarprogram er et helt generelt program, der dækker effektarbejdet i hele Bond-serien, fra Connery til Brosnan - og det bliver i sagens natur en smule overfladisk.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Den fornuftige 26-1-2010 01:24 | My point exactly |
| Som Ian Fleming måtte have grædt over. 26-1-2010 01:23 | Det her er den dårligste Bond film nogensinde. Det er jo ikke engang en Bondfilm. Det er en blanding af de uheldige helte, Star Wars og en tur i cirkus. Dog er den flot. Musikken og kulisserne er vanvittigt flotte. Filmen blev faktisk også nomineret til en oscar for bedste special effects men... Det er dog stadig en gang lort |
| michaelw 14-10-2007 11:09 | Ikke en særlig vedlykkede film der er utroværdig og vel nok en af de svageste bond film i rækken. To stjerner. |
|
|
|  |
|
|