| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (21 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 2.35-1 Anamorphic WideScreen
Lyd: Dolby Surround 5.1
Ekstra materiale: Kommentarspor med John Glen og skuespillerne, Kommentarspor med producer Michael G. Wilson og filmholdet, dokumentarfilm om optagelserne, musikvideo med Gladys Knight, musikvideo med Patti La Belle, kort dokumentar om truck-scenen, "bag om kameraet"-featurette, billedgalleri, hæfte, trailere |
|
|
|
 |
Licence to Kill
| En ny verdensorden |
| |
Med License to Kill blev et stort og modigt skridt i Bond-figurens omtumlede liv afsluttet. Den udvikling, som var begyndt med The Living Daylights, blev afsluttet med denne kontante action-thriller om en forurettet mand, der tager kampen op mod skurkene. Vi er langt fra den Bond, som tager på livsfarlige missioner for M, Dronning og fædreland – og snarere ovre i den hævngenre, som vi bedre kender fra Clint Eastwood og Charles Bronsons territorier.
Den nye stjerne Timothy Dalton har i sit eftermæle noget uberettiget fået en del af skylden for Bond-seriens midlertidige åndenød, som betød en 6-års pause til den populære filmhelt, men han gør blot, hvad instruktør og manuskript forlanger – og at han er god til at spille sammenbidt og forbitret hævner skal jo sådan set ikke lægges ham til last. Bond er i åbningsscenen på vej til sin gode ven Felix Leiters bryllup, men i ægte Bond-stil hentes han fra limousinen af en helikopter og sendes på jagt efter narkobaronen Sanchez, der for første gang i mange år befinder sig i amerikansk luftrum.
Bond på flugt Sanchez bliver snuppet og udvikler en helt naturlig hævntørst, som går ud over Leiter og hans brud. Hun myrdes og Leiter selv bruges som hajfoder, og det får det til at slå klik for vor gode Bond. Ikke siden Sean Connery i starten af Diamonds Are Forever skal hævne det mord på hans kone, som afsluttede On Her Majesty's Secret Service har man set en Bond med så store skyklapper. MI-6 kan naturligvis ikke have Bond til at sætte hele det diplomatiske system på spil for egen vindings skyld, men da deres topagent ikke er villig til at droppe sagen, ser M ingen anden mulighed end at inddrage hans ”licens til at dræbe”. Bond nægter og flygter ud til en tilværelse som flygtning; jaget af både den engelske regering og en kynisk columbiansk narkobaron – jo, det er så sandelig nye tider.
Atypisk Der er så mange ting ved License to Kill, der er atypisk for den Bond, vi kender, at det ikke undrer, at filmen floppede ved billetlugerne. De store casinoer er tilsidesat for et møde på en snusket havnebar, superskurken med en verdensomspændende plan er erstattet af en grisk narkobaron og hele Bonds hæderkronede bagland erstattes af et personligt hævntogt. På den måde kan man som trofast Bond-fan betragte filmen som eklatant mislykket, men til dens forsvar skal det indrømmes, at den er forbløffende velfungerende. De store actionscener dominerer ikke, men den afsluttende duel mellem lastbiler på en snæver bjergvej er medrivende i bedste Bond-stil.
Fint skuespil Skuespillet er intenst og nærværende. Timothy Dalton lægger igen masser af kræfter i Bond-figuren, og det kunne have været sjovt at se, hvor vi var endt, hvis License to Kill var blevet en succes og Dalton havde fået nogle flere film at udvikle Bond i. Robert Davi er en helt anden skurketype end man forventer, men hans onde intentioner er man ikke i tvivl om, og så lufter Benicio Del Toro masser af latinamerikansk overlegenhed i en udvidet birolle som håndlanger.
Ufrivillig pause License to Kill vil altid have en position i den store Bond-historie, som filmen, der var ligeved at slå det sidste søm i kisten. Det er uretfærdigt, for det er en velfungerende actionfilm i stort format – den er bare ikke en Bond-film. Efter 6 års pause kom Pierce Brosnan til, og man vendte tilbage til en stil, som lå et fornuftigt sted mellem fjolleri og alvor. Den realistiske Bond fik reelt kun en film, og publikum sagde nej tak. Men som indslag i den varierede mediehistorie, som Bond-serien trods alt også skriver, er den bestemt ikke spild af tid.
|
| |
| | I modsætning til de tidligere udgivelser i Bond-serien er mængden af ekstramateriale til License to Kill ikke overvældende, men kvaliteten er til gengæld i top.
Der er to selvstændige kommentarspor til filmen, og det giver god mulighed for at fordybe sig i arbejdet med optagelserne fra flere vinkler. Begge kommentarspor er sat sammen af interviews med de medvirkende. På det ene er det instruktøren og skuespillerne, der er klippet sammen, mens produceren og en række folk fra filmholdet dominerer det andet. Der tales både om lokationer, stunts og effektarbejde - og det er traditionen tro langt fra kedeligt.
Dokumentarprogrammet, der går bag om filmens optagelser, har mange interessante røverhistorier, bl.a. om optagelserne på en forbandet landevej i Mexico, hvor man i stillbilleder taget under optagelserne kan se en ildhånd række ud fra en af eksplosionerne - men der er intet at se på selve filmstrimlen. Den slags er lige til "Åndernes magt" - og skaber god underholdning.
To musikvideoer siger lidt om, hvordan man solgte musik i slutningen af 80'erne, de korte programmer er tydeligt designet som reklamebrug ved filmens premiere, og billedgalleriet vil nok kun tiltrække de færreste. Men alt i alt en glimrende ledsagelse til en af de mere specielle film i serien.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (9 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | kELDBERG 11-4-2010 00:27 | Virkelig dårlig bond film, forstår godt at serien gik i dvale |
| Bond goes on forever 26-1-2010 00:59 | Jeg ville nok hellere møde Jason Bourne i en mørk gyde end Timothy Daltons version af 007. Bond slår Jason Bourne til hver en tid. James Bond er gud. Alle Bondskuespillerne er for fede. Filmene er jo skrevet til den enkelte skuespillers styrke. Daniel Craig tabte stilen temmelig meget. En rå Bond er fed, men Dalton formåede at gøre Bond rå og samtidig holde en stemning og en følelse af Bond. |
| Den fornuftige 4-1-2010 09:23 | Timothy Dalton er langt den bedste Bond skuespiller. Han giver Sean Connery så meget baghjul. Licence To Kill er en af seriens absolut bedste Bond film. Måske den bedste næst efter From Russia With Love. Timothy Dalton havde ret god indflydelse på manuskriptet og han havde jo også læst alle Ian Flemings bøger, da han fik rollen som 007 i The Living Daylights, så det er nok derfor, at Licence To Kill er mere en Bondfilm end så mange andre. Skal man have en seriøs Bonddebat, så kan Roger Moore jo nærmest ikke nævnes. Til filmens forsvar skal man måske også sige at filmen ikke nødvendigvis floppede ved billetlugerne. Jo i USA, men i resten af verden klarede den sig faktisk utroligt godt. Grunden til pausen fra 1989 til 1995 havde intet med filmen at gøre. Bondproducenterne havde gang i en retssag om noget rettighedshaslløj og det havde absolut intet med Timothy Dalton at gøre. Desuden var manuskriptet til GoldenEye oprindeligt skrevet til ham. Det er nok derfor at det er den eneste af Pierce Brosnans film, der rent faktisk er virkelig god. Jeg nød nu også The World Is Not Enough, men de to andre kunne jeg godt have været foruden |
| michaelw 13-3-2007 18:06 | han lagde sig tættere op af ian flemings karekter end nogen af de andre gjorde efter min mening. |
| JB 12-3-2007 20:48 | Timothy Dalton var total fejlcastet |
|
|
|  |
|
|