Ved du, hvor mange forskellige hunderacer, der er repræsenteret ved de prestigefyldte hundeshows? Ved du, hvor mange tilskuere, der er tilstede under konkurrencerne? Eller hvordan man udpeger en vinder blandt de mange pelsklædte væsner? Alt det og mere til får du svar på i komedien Best in Show, hvor det ikke kun er de firbenede, der kommer under luppen, men også de tobenede. Mændene bag ustyrligheden er ingen ringere end Christopher Guest (bedst kendt som heavy-rockeren Nigel i Rob Reiners hysterisk morsomme neo-klassiske kultkomedie This is Spinal Tap fra 1984) og Eugene Levy (sidst set som Jims forstående far i American Pie-filmene). De to er ansvarlige for manuskript, instruktion samt hovedrollerne i filmen, og er man til Spinal Taps sublime humor og ironi, må denne film på ingen måde forbigås.
Og de nominerede er….
Det fornemme Mayflower Kennel Club Dog Show i Philadephia er samlingspunktet for mange hunde- og mennesketyper, og vi har fået fornøjelsen af at hilse på nogle af parrene og følge dem på nært hold før og igennem hele konkurrencen. Vi møder bøsseparret Scott og Stefan med deres Shih Tzu, Agnes. Vi er med de neurotiske Meg og Hamilton Swan til terapi, efter Weimaraneren Beatrice har fået nervøst sammenbrud. Og vi lider med det typiske middelklassepar Fleck og deres ægteskabelige krise, efterhånden som vi erfarer, at konen Cookie har en temmelig farverig fortid som 'hvermandseje'. Samtidig holder vi vejret for den to-dobbelte vinder af konkurrencen, pudlen Rapsody in White, alt imens hendes ejer, det smagløse overklasseløg Sherri Ann, kæmper imod sine følelser for den kvindelige hundetræner. Og vi krydser også fingre for friluftsmanden Harlan Pepper og hans blodhund Hubert, der er med for første gang.
Der er frit udsyn til de mange nerver, forventninger og uforudsete problemer, som dominerer showet, og det er vist ikke nødvendigt at påpege, at det bliver en neglebidende spændende kamp for de mange medaljer.
Latterliggørelse?
Guest og Levy leverer her et rystende autentisk billede af ikke blot Amerikas klasselag, men også af den konkurrencementalitet, der dominerer Guds eget land, og som på ingen måde er til at komme uden om.
Guest har godt fat om både den tempofyldte handling såvel som sine karakterskildringer, og satiren bider fra sig, men kedeligt og tørt bliver det nu aldrig, for ingen undslipper den grove ironi og kærlige latterliggørelse, og præcis som i Spinal Tap er humoren så godt gemt under det dokumentaristiske udseende, at hvis man ikke genkender ansigter som Parker Posey, Catherine O'Hara, Michael McKean eller for den sags skyld Christopher Guest eller Eugene Levy, ville man sværge, at det er en sand historie.
Kun for de indvigede
Uheldigvis er det også her, filmens svaghed ligger, for eftersom det nok er de færreste danskere, der er godt bekendt med amerikanernes hundeshows-mentalitet, indebærer det desværre, at humoren går tabt i oversættelsen. Det kan dog ikke benægtes, at Best in Show er en lærerig oplevelse og endda en yderst tiltalende én. Hvis man ikke kendte til show-fænomenet før, vil man næsten føle sig som ekspert på området efter den højst fornøjelige tur til Philadelphia i selskab med både de firbenede og de tobenede.
|
