| Dansk nostalgi for de helt små |
| |
Otto Brandenburgs velsmurte og knurrende stemme slår fra første billede den helt rette stemning an, da han – i rollen som Prop – ankommer med bussen med en lille, søvnig provinsby. En arv har sikret ham et hyggeligt hus i udkanten af byen, og Prop glæder sig til at hente nøglen hos borgmesteren og tage den nye bolig i brug. Men folk i byen er underlige. Alle flygter rædselsslagne, når Prop viser dem et billede af huset – og vor hovedperson må snart sande, at huset henligger forfaldent og ubeboeligt, fordi en ond, ond heks har terroriseret byen og i særdeleshed huset gennem lang tid. Heksen hader naboer, og hendes selverklærede skovdomæne støder lige op til Props nye hjem.
Den snakkende ko
I stedet for idyl og ro finder Prop en ko, som sidder fast i husets hegn. Koen hedder Berta og har så mange menneskelige kvaliteter, at de hurtigt bliver gode venner. Fast besluttet på indføre en børnefilmsudgave af begrebet ’fredelig sameksistens’ drager Prop ind i skoven for at tale med heksen, og selvom projektet kommer til at tage lidt længere tid end forventet og bl.a. når at introducere de nuttede tyttebøvser, som også lever under heksens terroregime, så styrer Bent Solhofs altid varme historier sikkert mod en lykkelig slutning for alle parter.
Adstadigt
Bent Solhof havde ikke selv mod på at skrive manuskriptet til Prop & Berta. Udfra mottoet ’skomager bliv ved din læst’ var pædagogen fint tilfreds med at have skabt figurerne ved et noget tilfældigt fritidshjemsarrangement tilbage i 70’erne, og opgaven med at forvandle de improviserede lydbånd til en både nostalgisk og velfungerende børnefilm endte hos et kreativt trekløver bestående af forfatter Mikael Olsen, instruktør Per Fly og animator Janis Cimermanis. Mikael Olsen har haft rimelig succes med at opdatere Solhofs sprogtone og indhold til nutiden og samtidig holde fast i den nærmest demonstrative uskyld, som hviler over hele filmen. Historien bliver afviklet i et slæbende tempo, som nok skal blive et af de største problemer for den tænkte målgruppe at vænne sig til. Nutidens børn er flasket op med et helt andet tempo, der bl.a. kan opleves i de ulidelige biografafløbere af Pokémon-begrebet, men hvis de accepterer det ’gammeldags’ ved filmen, så er der faktisk flere gode ting at komme efter.
Store spring
Per Fly angiver selv i pressematerialet, at han uanset omkostninger vil henvende sig til en helt ung målgruppe med Prop & Berta. Risikoen for at de lidt større børn eller de voksne stod af undervejs, var værd at løbe for at lave en film, som også en 3-årig kunne se med udbytte. Det er på mange måder en sympatisk tanke, og selvom man som voksen netop ikke kan undgå at tænke på sin egen barndom præget af DR’s børneafdeling, som blev produceret under monopolets sikre vinger, så findes der mange andre børnefilm, som er langt mere uudholdelige for alle over børnehavealderen. Ved at lægge hovedvægten i filmen på forholdet mellem Prop og Berta – tyttebøvserne får ret hurtigt Berta til at tale – er der en del irrelevante snakkescener, som er afhængig af, at humoren virker, og selvom niveauet aldrig hæver sig over det ufarligt diverterende, så holder Per Fly en konsekvent stil, der er med til at give Prop & Berta sin helt egen adstadige tone – en tone, der spreder en tryg og behagelig stemning.
Østeuropæisk inspiration
Denne nostalgiske følelse af tryghed understreges af animationen. I disse højteknologiske tider har man valgt den gamle og ofte meget velfungerende dukkeanimation, som især blev gjort kendt i 60’erne og 70’erne af den østeuropæiske animationsskole. Tjekkoslovakiet var i mange år storleverandør af film af meget høj kvalitet – og vi husker vel alle et af genrens højdepunkter, den norske børnefilm Bjergkøbing Grand Prix. Zentropa har valgt at lægge al animationen i Prop & Berta til Letland, hvor Janis Cimermanis fra firmaet Filmstudio Aboom i Tallinn har stået for en animationsinstruktion, der meget fint indkapsler både Bent Solhofs og Per Flys intentioner med historie og film. Så Prop & Berta er, som en kombination af flere inspirationskilder, blevet et stykke børneunderholdning af klassisk tilsnit – hvorvidt det er for klassisk for de yngste årgange vil tiden vise, men tanken om at springe 30 års udvikling i børneunderholdning over og ubekymret bringe 70’erne tilbage er under alle omstændigheder både konsekvent og modig.
|
| |
| | Udover et par ganske velskrevne og præcise beskrivelser af Bent Solhofs univers og biograftraileren er der ikke noget ekstramateriale på DVD-udgivelsen af Prop og Berta.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | henrik
16-3-2010 13:27 | Den gik også rent ind hos mine børn. Min datter på 3½ går omkring og skråler "Jeg er såååå ondddd". Tankevækkende, at hun fangede netop den strofe... |
| Jesper
4-10-2009 14:14 | ja selv om årene er gået 35 af slagsen, glemmer man da ikke Den lille tykke mand & så hans talende ko !...
og hvad var det så der fængede ved disse små historier..
tjaa vel nok at det var det "gode mod det onde" og så ting som man kunne realisere ud fra hverdagen, så som en tur i tivoli osv osv. alt det kryddret med en god portion fantasi, gør vel at bøgerne nok stadig holder selv så mange år efter, blandt kendere.. |
| Carsten Doktor
9-10-2008 17:38 | Hej, vi har købt prop og bertha til vores datter på 3 år og hun er helt vild med den, det er en sød historie, som er ret uskyldig, kan varmt anbefales. Jeg vil give den 5 ud af 5 stjerner. |
| Hanne Nedergaard
2-11-2005 10:34 | Hej Jeg har købt Prop og Berta DVDen, da jeg har små børnebørn, der dog ikke har set den endnu. Jeg tror lige den vil fange dem:-) Selv husker jeg Prop og Berta fra da mine børn var små, og den blev læst op! Nu sad jeg sammen med min yngste søn (26 :-) ) og vi syntes den var dejlig. Flot lavet, og sikke dog en heks.Og buksevand, ondere kan det da næsten ikke blive.
Rigit godt lavet, det eneste min søn der selv tegner, og vil lave film, sagde var at der var nogle gange man kunne se lyste skiftede i den sammen scene og græsset bevægede sig i billedet. Men vi glæder os over den.
Venlig hilsen Hanne Nedergaard |
|
|
|  |
|
