For en årrække siden blev en af filmhistoriens klassiske trilogier skabt – fortællingen om en vis Godfather, men mafiaen har altid været et yndet emne i filmens verden. Enten som de brutale skurke, der stod bag grusomheder, eller som fortællinger om enkeltmennesker i mafiaen, heriblandt filmen om Donnie Brasco og den mafiamand, han kom til at kende til hudløshed. Komedierne har også taget deres del af kagen, og selv Robert De Niro, mafiaskuespilleren over alle, har taget del i løjerne i Familieterapi. Kiss Toledo Goodbye tager også afsæt i mafiaen, men formår dog aldrig at komme længere end til at være en velfungerende, men dybest set ligegyldig action-film.
Familiehemmeligheder.
Kevin Gower er en ret tilforladelig mand, der er godt på vej til det stabile middelklasseliv uden de store svinkeærinder, da han efter en fest bliver formelig bortført og præsenteret for mafia-bossen Sal Fortuna. Inden Kevin når at sunde sig, har Fortuna fortalt ham, at han er hans virkelige far og prøver at trække sig tilbage til et legitimt liv, men at det ikke er så let for alle hans 'kolleger' at forstå. Og den manglende forståelse giver sig hurtigt udslag, for senere på aftenen bliver Sal offer for et bombeattentat, og Kevin får nu et tilbud, han ikke kan afslå – indtræd som efterfølger for Sal, indtil tingene er kommet lidt på plads.
Mere hemmelighedskræmmeri
Stakkels Kevin må herefter kæmpe for at bevare sin kommende kone, som han ikke tør fortælle sandheden, sit arbejde og især sit liv, for Sals fjender har ikke de store skrupler med at få bragt Kevin af vejen, og så kan Kiss Toledo Goodbye få lov til at vekselvirke mellem skuddueller på øde steder eller snigmordere i kirken – det sidste med en ret uventet effekt. De eneste, Kevin kan stole på og som kender situationen, er Sals beskyttere, der anført af en altid veloplagt Christopher Walken (Batman Returns, Blast from the Past, Sleepy Hollow) kæmper for Kevins liv, når de ellers er deres opgave vågen.
Den ny mafiaboss
I hovedrollen som den stakkels Kevin, gør Michael Rapaport (True Romance, Den 6. dag, Deep Blue Sea) det udmærket, men overfor den veloplagte Walken blegner han lidt, og de to har meget skærmtid sammen. Christine Taylor (Tjekkede chicks, The Wedding Singer) får aldrig lov til at udvikle rollen som DeeAnn, Kevins kone, og forbliver en bifigur, så Kevins kvaler over at miste hende aldrig bliver helt så vedkommende, som de formodentlig har været tænkt. Det er dog ikke kun Walkens præstation som Max, der skal holde Kevin til ilden, der er en nydelse, men også Robert Forsters korte optræden som Sal Fortuna er med til at redde filmen fra decideret glemsel.
Manden bag.
Lyndon Chubbuck, der har instrueret filmen, er ikke noget stort navn, men har instrueret afsnit på flere af de velkendte amerikanske tv-serier, herunder Baywatch, Fredag d. 13-serien og Pacific Blue. Denne film har også et skær af tv-serie over sig, især i de skuddueller, hvor der er mere end to pistoler involveret – det ser simpelthen for billigt ud.
Men intentionerne om at underholde lykkes alligevel, fordi Rapaport er sympatisk uden at være sprudlende i hovedrollen, erfarne Walken gør det godt, og historien fungerer. Kiss Toledo Goodbye hører dog stadig til i kategorien af film, der bliver set, men næppe husket.
|
