CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Hannibal

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2001

Manuskript:
David Mamet, Steve Zaillian

Producere:
Dino De Laurentiis
Ridley Scott

Fotograf:
John Mathieson

Klipper:
Pietro Scalia

Komponist:
Patrick Cassidy
Hans Zimmer

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(116 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
24-06-05:
Ridley Scott på dybt vand
04-11-04:
Webber sætter tænderne i Hannibal
24-09-03:
Ridley Scott på korstog
03-09-03:
Guldløve til legendariske De Laurentiis
14-05-03:
Lecters barndom
02-01-03:
Ridley Scott slået til ridder
27-08-02:
Jury klar til Venedig-festival
25-07-02:
Ridley Scott instruerer Hannibal?
12-06-02:
Saturn Awards 2002
05-03-02:
Ridleys nye korstog
28-01-02:
Black Hawk Down holder sig på toppen
23-01-02:
Blinkende lygter blev årets videohit
22-01-02:
Ridley Scotts sorte høg flyver til tops
16-01-02:
Alien 5 eller piratfilm?
29-11-01:
Foster tilbage til Hannibal
22-11-01:
Red Dragons nye navne
23-10-01:
Kidman overfor Hopkins
24-09-01:
Scott-brødrene & 20th Century Fox
16-08-01:
Hannibal Lecter den mest skurkagtige
08-08-01:
Hannibals næste offer
 
Anmeldelser:
03-07-07:
Hannibal Rising
22-06-04:
Matchstick Men
11-06-03:
Den røde drage
10-09-02:
Black Hawk Down
03-09-02:
Hearts in Atlantis
05-03-02:
Manhunter
02-10-01:
Ondskabens øjne
05-09-01:
Titus
 
Artikler:
21-03-02:
Premiereportræt: Ridley Scott
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Anamorphic WideScreen 1,85-1

Lyd:
DTS, Dolby Surround 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor med instruktøren Ridley Scott, Sammenlagt 75 minutters dokumentarprogrammer, Over 1 times multi-angle-features, 13 slettede scener og en alternativ slutning (sammenlagt ca. 40 minutter), trailere, tv-spots, fotogalleri (ca. 700 sider), plakatdesigns, animerede menuer
Hannibal

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Gyser
Varighed:125 minutter
Instruktør:Ridley Scott
 
Anmeldelsesdato:16-10-2001
Medvirkende:Som:
Anthony HopkinsHannibal Lecter
Julianne MooreClarice Starling
Ray LiottaPaul Krendler
Giancarlo GianniniPazzi
Francesca NeriAllegra Pazzi
Gary OldmanMason Verger

En kedelig psykopat
 
I 1991 leverede Jonathan Demmes fine filmatisering af forfatteren Thomas Harris’ forrygende ondskabsfulde portræt af Hannibal ”The Cannibal” Lecter en gedigen overraskelse, da den snuppede 5 af de tungeste Oscars. Ondskabens øjne, der på papiret var en helt almindelig gyser om en psykopat og en ung FBI-kvinde, var blevet til et uventet intenst gys, hvor samspillet mellem Anthony Hopkins og Jodie Foster helt overskyggede den egentlige historie om en seksuelt afvigende morder og kidnapper. Hannibal Lecter var stjernepsykopaten, som skulle hjælpe den unge Clarice Starling , og hendes pris for de afgørende oplysninger var en martrende selvudlevering til den diabolsk intelligente mentor.

I centrum
Helt i Hannibal Lecters ånd er han kommet i fokus i den nye film, hvilket titlen også henviser til. I slutningen af Ondskabens øjne drog Hannibal afsted til friheden udenfor USA, og det er også her, vi møder ham i den nye film. Han lever under falsk navn i Firenze i Italien – en kulturens højborg, hvor han kan nyde sin arkitektur, sin kunsthistorie og sin opera. Men under overfladen lurer de gamle tendenser, og da han via internationale nyheder hører navnet Clarice Starling vækkes minderne til live. I USA har Clarice haft en hård karriere, siden hun blev hædret for at have løst kidnapningssagen i Ondskabens øjne. I en unødig lang og irrelevant indledning følger vi hende under en mislykket narkorazzia, som ender med skudvekslinger og en større balle hos den overordnede. Clarice har brug for en successag, og da en gal millionær er begyndt at lede efter Hannibal Lecter, sættes Clarice på sagen for at score lidt billige point.

Det sidste offer
Millionæren Mason Verger er det eneste overlevende offer for Hannibals blodrus i USA mange år tilbage. Med sin evne til at trænge ind i offerets hjerne fik Hannibal overtalt Verger til at flå sit ansigt af og fodre det til en hund, og derfor ligger den forfærdeligt mishandlede Verger konstant bundet til sin seng, uden et ansigt, uden et liv men med penge nok til at få sin hævntørst stillet. I det noget komplicerede plot udskriver han en dusør på Hannibal og anvender sin politiske magt til at få Clarice på sagen. Han regner nemlig med, at den viljestærke agent er lokkemad nok for Hannibal, især da han får sin mand i FBI, den ubehageligt kalkulerende Paul Krendler, til at presse Clarice. Endelig når den stakkels agent Starling så langt ud i torvene, at Hannibal, der selv bliver presset af en grisk italiensk politimand, som har læst om Vergers dusør, rejser til USA for at hjælpe Clarice.

Fascination
Ridley Scott har iscenesat med hele hans velfungerende flair for det glatte og lækre. I modsætning til Ondskabens øjne som levede på sit skuespil, det veldrejede manuskript og enkelte øjeblikke af ren psykisk gru, så hiver Scott hele det store maskineri frem i forsøget på at skabe stemning og uhygge via billeder og lyd. Dynamikken lider voldsomt under, at de to hovedpersoner sidder på hvert sit kontinent i trefjerdedel af filmen, og det er simpelthen ikke tilstrækkeligt at kompensere for det med smukke billeder. Manuskriptet har skruet meget ned for Hannibal-figurens rendyrkede ondskab og satser i stedet på en overflod af antydninger til ondskaben i den første film samt nogle lidt malplacerede morsomme replikker. Kun i en meget lille håndfuld scener aner man den gamle Hannibal, og det er langt fra nok til at gøre ham til en værdig hovedperson og skurk. På den anden side af loven står Clarice meget svagere i denne film. Julianne Moore leverer en engageret indsats, og det er ikke hendes skyld, at manuskriptet har reduceret figuren til en statist, som blot render småforvirret rundt i Hannibals og Mason Vergers store planer.

En økonomisk genoplivning
Hannibal Lecter var simpelthen for spændende en figur til at få fred. Naturligvis måtte man lave en film til, og den eneste grund til, at vi har ventet 10 år på fortsættelsen, har været forfatteren Thomas Harris’ forsinkelser med at få bogen færdig. Da den var kommet på plads skulle den bearbejdes til et filmmanuskript, en proces, der har kostet mange af Hollywoods førende folk pladsen (den krediterede David Mamet var kun med i starten og har intet med det endelige resultat at gøre), og til sidst meldte Jodie Foster fra, fordi hun ikke kunne lide sin figurs udvikling. Det kan man bestemt ikke fortænke hende i – dermed ikke forstået, at Hannibal er en voldsomt dårlig film, faktisk er den en ganske stilfuld og ret intelligent thriller, men den er bare så meget mindre end Ondskabens øjne og i det lys en gedigen skuffelse.
 
DVD-vurdering
I den konstante strøm af uinteressante R2-udgivelser kommer Hannibal-dobbelt-DVD'en som en vidunderlig afvigelse. De to skiver er fyldt med nøje udvalgt ekstramateriale, som både går efter at slå kvantitetsrekorder og give et komplet billede af den omdiskuterede produktion.

På den første DVD ligger selve filmen med Ridley Scotts afdæmpede kommentarspor. Han kommer godt rundt om filmen, selvom han i visse scener har en tendens til at koncentrere sig om et enkelt element, og det er sjældent det mest interessante.

Umiddelbart ser den anden DVD ikke voldsomt omfattende ud. En næsten diskret menu skuffer ved første øjekast, men hurtigt indser man omfanget. Dokumentarprogrammet "Breaking the Silence - The Making of Hannibal" varer ca. 75 minutter, men det er kapitelopdelt, så man hurtigt kan finde ind til de mest interessante områder, f.eks. hvis man vil høre specifikt om musikken, om effekterne eller arbejdet med skuespillerne. En god opbygning og selve programmet er traditionelt, men grundigt.

Den store actionscene på fiskemarkedet i starten af filmen bliver gennemgået i multi angle, hvor man får muligheden for at følge det enorme arbejde med at orkestrere og optage den type scener. Multi Angle-teknikken anvendes også på et interview med instruktøren Ridley Scott, hvor han fortæller om storyboards og deres funktion, og på en omfattende gennemgang af, hvordan den fragmenterede indledningssekvens er stykket sammen. Afvekslende, interessant og en virkelig god udnyttelse af DVD-mediets muligheder.

Den alternative slutning, der lokkes med, er lidt af en skuffelse. Der er snarere tale om en omklippet udgave af den eksisterende, men hvis man ønsker at dykke dybere ned i analysen af filmen, er den ikke uinteressant. Mere umiddelbart anvendeligt er de mange slettede scener, der er taget fra vidt forskellige steder i filmen.

Marketingdelen indeholder en række trailere for filmen, hele 19 tv-spots og endelig et overvældende stort fotogalleri. Næsten 700 sider reklameres der med på coveret, og det skal nok passe, men det er godt indekseret og ret overskueligt at finde rundt i. Marketingdelen afsluttes med en gennemgang af de mange forskellige plakatforslag, som blev diskuteret. Et virkelig godt indblik i, hvordan salgsapparatet konstant kører i baggrunden på en stor Hollywood-produktion som denne.

Endelig bør nævnes et kompetent DTS-lydspor og en god billedkvalitet - Hannibal er en DVD-udgivelse af meget høj kvalitet.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Rasmus
15-5-2010 14:17
Soleklart den dårligste film i serien. Den er rent æstetik (klam æstetik flere steder), og intet indhold. En kæmpe stinker efter den fremragende Silence of the Lambs. Jeg ville være fristet til at give den 1 stjerne, men ville nok ende på 2.

MarMartissabar
25-2-2007 18:06
Hannibal Rising styre, se den!!!!!!!!!!!!!!

Daniel
25-2-2007 18:04
Hannibal Rising slår dem alle.
Næsten ubeskrivelig god film

Den bedste!
22-12-2005 19:26
Hannibal er klart den bedste i trilogien, hvor Den røde drage stinker. Manhunter er favorit. Mens Hannibal er toppen af prima. Den besidder det sjælfulde symbolske som bøgerne udstråler. Det er yderst vigtigt at man har læst bøgerne INDEN man kommentere disse film. Hannibal følger bogen slavisk. Endnu engan skal vi tækkes med Frederik Asschenfeldt Vandrup vandede anmeldelse.

Chris
23-11-2005 19:46
ja den bedse er ondskabens øjne bare syd at jeg ikke kan finde den på dvd ned tur:(


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Paradis: Kærlighed16/5
The Great Gatsby16/5
Bonsai9/5
Broken City8/5
En sang for Marion8/5
Side Effects2/5
Kriger2/5
Anna Karenina2/5
Efter revolutionen25/4
Iron Man 325/4
Flere bio-anmeldelser
 
The Impossible14/5
Gangster Squad13/5
Amour10/5
Jagten7/5
Life of Pi3/5
Holy Motors1/5
Jack Reacher29/4
Seven Psychopaths26/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem finder man ikke på Ønskeøen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2013 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google