| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (73 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: WideScreen 1.85-1 (16:9)
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: 4 slettede scener, featurette, trailer, kommentarspor med instruktøren John Stockwell og skuespilleren Kirsten Dunst. |
|
|
|
 |
Crazy/Beautiful
| Ung kærlighed |
| |
John Stockwell vil de fleste kende fra rollen som Billy Hazard i tv-serien Nord og Syd (1985), som de mere sentimentalt anlagte af os slugte råt tilbage i 80erne. Siden har man kunne se ham i bl.a. Top Gun (1986) og Nixon (1991). Crazy/Beautiful er Stockwells fjerde film som instruktør, og han er bestemt ikke ueffen.
Samme high school, forskellige liv Nicole (Kirsten Dunst) og Carlos (Jay Hernandez) mødes ved et tilfælde på en af strandene ved L.A.. De erfarer, at de går på samme high school. Det er imidlertid noget nær det eneste, de har tilfælles. Hun er datter af en rig politiker, men nægter at leve op til farens forventninger og lever derfor 'rebel without a cause'-rollen ud i mondæne Malibu Beach-omgivelser. Nicole er konstant i konflikt med faren og stedmoren, der kun har øjne for lillesøsteren. Nicole har det hele og nægter derfor at indrette sig. For Carlos er det anderledes. Han er fra et fattigt latinamerikansk kvarter og må kæmpe sig til det hele. Carlos spiller football og vil på college, men mangler det afgørende stipendium.
Et stipendium med betingelser Til omgivelsernes store forundring forelsker Nicole og Carlos sig hovedkulds. Der er i bogstaveligste forstand tale om to verdener, der mødes. Det tegner næsten for godt, da Nicoles far (Bruce Davison) indkalder Carlos til et møde vedrørende et college-stipendium. Carlos kan få stipendiet - på den betingelse, at han (for sin egen skyld, vel at mærke) holder sig væk fra Nicole.
Troværdig trekant omgivet af stereotyper Om Carlos accepterer, skal ikke røbes her. Det skal heller ikke afsløres, hvilken rolle Nicoles biologiske mor spiller. Det er imidlertid ingen hemmelighed, at det er for trekanten Dunst/Hernandez/Davison filmen skal ses. Intrigen er her troværdig og skuespillet er godt. Filmens øvrige karakterer er mere eller mindre stereotype med Nicoles hysteriske stedmor og Carlos' mor (der konstant skælder ud på spansk) som de mest skrattende mislyde.
Ingen overraskelser Man kan næsten ikke forestille sig en film med færre overraskelser end Crazy/Beautiful. Alligevel formår den at engagere tilskueren, og man er bestemt ikke uanfægtet ved vejs ende. Miljøet er beskrevet med sans for detaljen og er kærlighedshistorien til tider for sirupssød, så skildres generationsopgøret til gengæld konsekvent og uden omsvøb. Far-datter-konflikten kan minde om det 'blå' handlingsspor i Steven Soderberghs Traffic, hvor Michael Douglas spiller en succesfuld senator med ondt i familielivet. Crazy/Beautiful er også tematisk forbundet med Karyn Kusamas suveræne rebelskildring Girlfight fra i fjor, men uden at nå samme højder. Crazy/Beautiful er imidlertid langt bedre end hovedparten af de teenagefilm, der sendes på markedet i disse år.
|
| |
| | Ekstramaterialet er omfattende: 4 slettede scener, som man nødig ville have været foruden, da de uddyber filmens centrale problemstillinger og indeholder gode pointer. Scenen, hvor Nicole farer vild i latino-kvarteret om natten, er meget stemningsfuld.
Dokumentarfilmen 'Blurring Fiction & Reality' handler om casternes arbejde med at finde de rette amatørskuespillere til at spille henholdsvis high school-elever og Carlos' venner. Endvidere følger vi filmholdet på arbejde on location på en high school. Skolens dramalærer interviewes og han har en del klogt at sige om, hvorfor dramafaget er et vigtigt element i elevernes liv.
Endelig er der kommentarspor til hele filmen. John Stockwell og Kirsten Dunst kommenterer, og man får mange spændende oplysninger om filmindspilning og filmproduktion, eksempelvis hvor lidt indflydelse instruktøren har på det endelige resultat.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (5 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Julie 30-10-2007 16:06 | Den er så gdo den film. Jeg storgræd da den var slut, mest af alt fordi den minder mig s meget om mig selv. Hun gør - Kirsten Dunst.
Se den. Elsker den film. Wauw. |
| Dunst fan 13-3-2006 18:17 | Jeg syndes dunst har gjordt et fremragene stykke arbejde i den her film, og som en af jer andre os har sagt udtrykker hun sine følser virkeligt godt i filmen....Jeg ELSKER den film.... |
| jkcarlo 15-2-2006 12:13 | ved gensyn må jeg opdatere min kommentar og sige, at både film og skuespil er temmelig godt alletiders ungdomsfilm - måske kirsten dunsts bedste præstation til dato |
| love it!!!! 14-2-2006 22:24 | tværtimod er Kirsten Dunst da en frmeragende skuespiller, der udover at udtrykke hendes følelser, får hun også sig selv med i filmen, så man kan mærke hende! |
| jk carlo 22-3-2004 00:56 | udmærket film, men jeg synes nogle gange skuespillet bliver lidt for påtaget og stereotypt. Kirsten Dunst er en større stjerne end hun er en god skuespiller |
|
|
|  |
|
|