| I de udtrådte, romantiske sko |
| |
Romantiske kærlighedsfilm er skrøbelige størrelser, der balancerer på kanten af det ækelt romantiske og livsbekræftende kærlige, der binder mennesker sammen på tværs af nationaliteter. Vi sukker alle efter 'den eneste ene' derude, og uanset hvor pragmatisk vi er indstillet, tror mange af os, at skæbnens finurlige finger i sidste ende vil pege os i den rigtige retning.
The Story of Us
Lunefulde Lykke dyrker denne skæbnetanke til det yderste. Stilige Kate Beckinsale spiller den britiske Sara Thomas, der løber ind Jonathan Trager (spillet af John Cusack) under en hektisk juleshopping. Attraktionen er åbenlys fra begges sider, trods deres ærlige indrømmelser om, at de begge har kærester – og de skilles efter en magisk aften fyldt med flirten og kurtiseren. At de ikke river tøjet af hinanden, hvad nok ville være en realistisk udgang på historien, skyldes ene og alene Saras overbevisning om, at skæbnen vil komme med tegn for de rette elskende. Derfor vælger hun, ved deres afsked, at skrive sit navn og telefonnummer i et eksemplar af den colombianske forfatter Gabriel García Márquez’ bog Kærlighed i Koleraens tid og overtaler Jonathan til at skrive sit navn og nummer på en 5-dollarseddel. Bogen vil hun sælge næste dag, og pengesedlen bruger hun straks til at købe tyggegummi for. Hvis der er nogen dybere symbolik gemt i dette, vil jeg med glæde modtage en fortolkning.
Nu er det op til skæbnen. Hvis det lykkes Jonathan at finde bogen, eller Sara får pengesedlen, så vil den engelske pige, hvis sind er lidt for åbent overfor kosmiske stråler, være overbevist om, at Jonathan er manden. Man kan ikke andet end holde vejret i anspændt forventning.
Så meget igennem
Nu ville en film om jagten på en bog eller en pengeseddel ikke være synderlig ophidsende, så derfor fastforwarder Lunefulde Lykke syv år frem. Jonathan skal giftes, men er ved at få kolde fødder, og får pludselig en række 'tegn' fra oven. Cykelbude, der synger 'Sara', og hans frisør, der hedder Sara. Der skal ikke meget for at overbevise ham om, at jagten tre dage før brylluppet må genoptages, og hans bedste ven, Dean (Jeremy Piven), bliver hevet ud på en halsløs jagt efter Saras identitet og bosted. At Sara samtidig skal giftes, får en række tegn osv., gør blot det hele så meget mere underholdende.
Konceptet om de elskende, der skal så ufatteligt meget igennem, før de får hinanden til sidst, har efterhånden været afprøvet til døde – men man må give Lunefulde lykke et cadeau, for sjældent har man formået at trække det såkaldte klimaks så længe. Undervejs er det middelmådigt underholdende, oftest med et højt tempo og løjerlige optrin, men det er kun John Cusack i samspil med Jeremy Piven, der giver filmen liv. Kate Beckinsale kan være nok så køn at se på, men hendes charme er oftest kølig, distanceret og intelligent – i stedet for sprælsk og nærværende.
Ingredienserne er det vigtigste
I en film som Lunefulde lykke, med det mere velklingende og relevante navn Serendipity, står handlingen på forhånd skrevet i stjernerne – men det er disse stjerners kemi, der skal løfte det hele op til højere luftlag. Måske er det her, Peter Chelsom har trådt forkert – for i den halvanden time, filmen står på, er det kun de første og sidste fem minutter, vi ser magien udfolde sig mellem de skæbnebestemte elskende. Det er for lidt, og trods en pæn dosis sentimentalitet, romantik og humor, vil denne film ikke kunne findes på Top 20-listen over verdens bedste kærlighedsfilm.
|
| |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | asds
21-4-2009 17:40 | xcx |
|
|
|  |
|
