| Excentrisk drama med frækt bid |
| |
Den bliver betegnet som verdens første vampyrfilm - Nosferatu. Indspillet i Østeuropa i 1921, 28 år efter bogen - den er bygget på Bram Stokers Dracula - udkom første gang. Men Shadow of the Vampire er ingen dokumentarfilm. Den er en yderst moderne fortælling, der med tungen i kinden foreslår, at der er mere bag historien om Nosferatu, end de fleste havde troet.
De svære optagelser
F.W. Murnau var en af Tysklands førende filminstruktører. Han var stadig ny i branchen (startede filmkarrieren i 1919), men var i 1921, da optagelserne fandt sted, allerede et anerkendt navn. Han kunne derfor få de bedste skuespillere og teknikere til at deltage i sit højst usædvanlige filmprojekt. Drømmen om at filmatisere Bram Stokers intense drama Dracula var faldet fra hinanden. Stokers enke havde sagt nej til projektet, men i stedet for at opgive det hele, omskrev Murnau bare historien, gav personerne nye navne og flyttede handlingen. Og med en lille gruppe filmfolk begav han sig derefter mod (det daværende) Tjekkoslovakiet for at optage filmen, nu kaldet Nosferatu, 'on location'; et uhørt fænomen dengang. Han fortæller de andre filmfolk, at skuespilleren til blodsuger-rollen hedder Max Schreck og er af Stanislavskijs skole. Method acting bliver ikke nævnt, men det er begrebet, der kækt hentydes til. Schreck skulle allerede befinde sig på location og har levet sig så meget ind i rollen, at han kun vil optræde i fuldt kostume, og kun om natten, som er det eneste tidspunkt, de må optage hans scener på.
Problemer med vampyren
Det er en modig og fræk idé, manuskriptforfatteren Steven Katz er kommet på, for Schreck viser sig hurtigt rent faktisk at være en rigtig vampyr og ikke bare en skuespiller med stor indlevelsesevne. Der opstår da også et snigende kaos på sættet. Kameramanden Müller bliver syg, så syg, at en anden må træde til på de sidste optagelser, men inden da har en nervøs stemning kastet sin lange skygge over projektet. Murnau er kold overfor problemerne, som han affejer, men til sidst kan den store hemmelighed ikke længere skjules - og så er det pludselig for sent. Filmholdet befinder sig på en lille ø, langt væk fra den sikre omverden. Og Murnau, der viser sig at have sine egne problemer, kan ikke længere styre sin vampyr, der er begyndt at opføre sig, som det passer ham.
Manglende bid
Shadow of the Vampire har vundet utallige kritikerpriser i hjemlandet og er da også instrueret af en instruktør, der har flot styr på sin stil. Men hvor filmen både er vittig, interessant og ganske flot, så får den ikke det optimale resultat ud af sine anstrengelser. En af de første scener foregår i en Berlinsk natklub, og her aner man antydningen af samtidens dekadence og et svulstigt billedorgie, men E. Elias Merhige tør ikke tage skridtet fuldt ud. Der kunne være kommet en hypnotiserende, lækker og fræk film ud af de listige tanker, men i stedet ender det meste i pænt og stift drama uden synderligt meget bid, sex eller blod, som genren ellers benytter sig voldsomt af. Det sindrige tempo klæder dog filmen, der egentlig mest handler om forholdet mellem Murnau og Schreck. Deres konstante skænderier er bedårende delikate, men lidt mere saft og kraft i konflikten mellem de herrer havde ikke været uspiseligt.
Lækkert!
Filmen er alligevel stærkt underholdende. Specielt fordi skuespillerne er perfekte i rollerne. John Malkovich kan de insisterende roller, så man mister aldrig interessen for Murnau. Cary Elwes beviser endnu engang, at ingen kan overspille glat flamboyance med samme pondus eller underholdningseffekt, og hans lille rolle som kameramanden Fritz Wagner får han det bedste ud af. Men mest fristende og indbydende af dem alle er Willem Dafoe, der blev Oscar-nomineret for rollen som Schreck og vandt en Independent Spirit Award for den. Hans ynkelige, sørgelige og egotrippende vampyr er både tragisk, morsom men også indtagende, og det er tydeligt at Dafoe har nydt at spille rollen. Han driver den helt derud, hvor det næsten er for meget og trods hans fæle udseende, så er det svært ikke at sluge hans gnistrende præstation.
Morsom og sympatisk
Shadow of the Vampire er et underholdende stykke filmhistorie, der ikke er helt korrekt. Filmens optagelser i filmen ligner scene for scene den virkelige Nosferatu, så folk, der kender til den snart 80 år gamle film, vil fryde sig endnu mere over den. Selv de virkelige skuespillere minder om de originale. Filmen fremstår ikke så saftig og stærk, som den kunne have gjort, men ligesom dens hovedperson er den en lidt småforhutlet, morsom og ganske sympatisk udgave af en genre, der for det meste udstråler ren underholdning.
|
| |
| | Det er altid smerteligt at se en film blive mishandlet ned i en fullscreensstørelse, specielt når den er så flot at se på. Og hvad værre er, så praler coveret med, at den er i originalformatet. Tilgengæld ødelægger underteksterne ikke billedet, for de var slet ikke kommet med på denne anmelders udgave, også selvom Nordisk Film fint bag på kassetten gør opmærksom på, at man både kan se den med danske, svenske, norske og finske undertekster.
Ekstramaterialet er tilsvarende ynkeligt. En sølle trailer og en featurette, der kunne være fin nok i sig selv, men lider under af sin begrænsede længde. Der er altså ingen grund til at invistere i denne udgivelse for de normale DVD-dyders skyld - og skulle man endelig have lyst til det, så tjek med forhandleren om den kopi, han sælger, er i orden.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
