| Langt fra Los Angeles |
| |
Tilbage i 1996 lavede den debuterende instruktør Doug Liman en film kaldet Swingers, der havde manuskriptforfatter Jon Favreau i hovedrollen sammen med hans ven Vince Vaughn. Filmen blev et solidt lille hit i USA og et gedigent gennembrud for de medvirkende - filmen blev kultdyrket og Liman vandt MTVs filmpris Best New Filmmaker (en pris der senere også er gået til Guy Ritchie for Lock, Stock and Two Smoking Barrels og Spike Jonze for Being John Malkovich). Men det var dengang.
Jon Favreau har nu fået lov til selv at instruere sit andet manuskript, Made, der på mange områder minder om forgængeren, men man savner Liman – gevaldigt!
To turister på vildspor
Favreau og Vaughn spiller stadig to venner. Bobby og Ricky har været venner siden de var små. Bobby arbejder for Max, som man ikke får at vide hvad laver, men det er skummelt. Max sponsorerer desuden Bobbys hårdtprøvede boksekarriere, der ikke rigtig kommer nogen vegne, og desuden har han kostet Max en del penge, da han uheldigvis har involveret sig i voldelige sammenstød. Så han får tilbuddet om et job i New York, hvor han kan tage den mindre ubehjælpsomme Ricky med. De får meget vage instrukser om, hvad det hele går ud på, men de skal være til rådighed for en af Max’ samarbejdspartnere. Så de to tåber hopper på flyet til New York og ender i en helt anden verden, hvor de bare er endnu mere håbløse end i hjembyen.
Den udeblevne charme
Made handler om disse to wannabe-crooks, der tumper sig vej gennem New York og konstant er ved at ødelægge det for dem selv, Ricky er i hvert fald. Han fornærmer alt og alle, og Bobby må hele tiden forsøge at redde situationen. Det skal forestille at være morsomt, for i Swingers spillede Vaughn også den smarte fyr, der troede han havde tjek på tingene, men i Hollywoods trendy natteliv fungerer hans facon, her virker det i stedet for irriterende. Mades allerstørste problem er, at man slet ikke bryder sig om de to hovedpersoner, sympatien udebliver og så ryger interessen også.
Den manglende charme ødelægges også af en mere seriøs historie. Hvor Swingers var et lille mesterværk om unge mennesker og store drømme, så er den uofficielle opfølger langt fra så stilsikker. Favreau har ikke fundet balancen mellem komedie og drama.
Langt imellem godbidderne
Jon Favreau har ellers evner for at skrive en god historie. Made byder på mange små fine finesser i historien, en sjov udvikling og troværdige personer, men opgaven med at instruere historien har været for meget for Favreau. Manuskriptet kunne godt have trængt til en kraftig opstramning, og både formen og tempoet i filmen halter.
Made byder til gengæld på et par spændende filmnavne. Peter Falk er herlig som den gamle ræv, Max, Sean Combs (også kendt som Puff Daddy) er også et vellykket og anderledes valg i rollen som Ruiz, og så svinger det altid mellem Favreau og Vaughn. Der skal dog nogle festligere og langt mere charmerende karakterer til, før de kan give den som en alternativ version til Butch og Sundance, men Made er stærk nok på skuespillersiden.
Alligevel fremstår den kun som en middelmådig film. Favreau mangler noget af Limans friskhed og kunne også have kigget Guy Ritchie lidt over skulderen. Made lugter af ivrig utålmodighed og al for umoden filmkunnen, men den er stadig et langt bedre bud på uforpligtende underholdning end så mange andre standard-produkter fra komedie-krimi-skuffen.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
