| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (137 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9 Anamorphic Widescreen, 1.85:1
Lyd:
Dolby 5.1
Ekstra materiale:
Teaser Trailer; Trailer “Metropolis”; Trailer “Spiderman; Kommentarer fra Crew, Co-Director, animation Director, Editor og Staging Director; Soundtrack m. kommentarer fra komponist Elliot Goldenthal; Easter Egg: Aki’s Photo Shoot; Udvalgt af Roughcuts (82 min.); Character Files; Vehicle Scale; Shuffler; Dokumentar: The Making of Final Fantasy; 5 Featuretter; Joke Video: Kelly’s Thriller; Mini Movie: Aki’s Dream; Alternativ startsekvens; Screenplay; Animerede menuer og DVD-Rom Features m. billeder, virtuel tour af Squares lokaler og screensavers. |
|
|
|
 |
Final Fantasy - The Spirits Within
| Et skuffende kvantespring |
| |
Det er uden tvivl svært at indfri alle de forventninger, som markedsføringsmaskinen af Final Fantasy har smidt ud blandt det afventende publikum. Teknisk set er filmen en kraftpræstation af karat, men historie, dialog og handling er hovedsageligt kedsommelig, banal og kun til tider hæver filmen sig over det middelmådige. Men flot – det er den. Og på sin egen måde også en revolution.
Verden går under
Vi starter med en massiv sci-fi-kliché. Jorden bliver invaderet af rumvæsner, der ustoppelige vælter frem fra en nedstyrtet meteor og hastigt formår at overvælde den uventende og stort set magtesløse menneskerace. Kun takket være dygtige forskere lykkes det menneskeheden at få bygget et kraftfelt om nogle få af Jordens byer, som gør det muligt at holde rumvæsnerne i ave. Verden er øde, og mennesket er ved at tabe kampen mod den fremmede, nærmest uovervindelige fjende. Det er en historie, der tilbage i Asimovs og Bradburys guldalder ville have været defineret som en klassisk fortælling, og selvom den hen mod slutningen formår at overraske og hæve sig en smule over resten, er det ikke historien, der imponerer. Personerne er underligt papagtige, todimensionale og kedsommelige figurer, som man aldrig rigtig kommer til at føle for eller med. At de er fotorealistiske er imponerende, men det hjælper ikke på indlevelsen.
Cyberunivers
Som bekendt er intet i Final Fantasy virkeligt. Skuespillere og kulisser (og dialoger, fristes man til at sige) er skabt på computere af enorme størrelser. Mens hovedpersonen Dr. Aki Ross ikke er virkelig, er hun i høj grad virkelighedstro, og det er her, filmen for alvor trækker sig væk fra sit felt. Tidligere computeranimerede film som Toy Story og den biografaktuelle Shrek er imponerende på deres egne måder, men det er for alvor med Final Fantasy, at vi ser potentialet, som computerteknologien bidrager filmens verden med. I Jurassic Park-filmene har computeranimerede væsner spillet større og mindre roller, men det er med Final Fantasy nu for alvor blevet aktuelt at spørge sig selv, om man i virkeligheden behøver de irriterende primadonnaer fra Hollywood. Og man må sige, at filmen demonstrerer, at der helt grundlæggende ikke er behov for dem. Animationer, teksturer og mimik er imponerende virkelighedstro, og hvis dialogen i filmen ikke havde været så ubehjælpelig, og hvis skuespillerne havde formået at aflevere deres sætninger en smule mere indlevende, ville filmen have været så meget mere. Potentialet er på samme tid imponerende og skræmmende.
Usammenhængende
Et af filmens helt store problemer er, at dens univers ikke synes fuldkommen gennemtænkt. Gennem filmen oplever man momenter, hvor man undrer sig over, hvordan et element egentlig kan lade sig gøre. Såsom det faktum, at rumvæsnerne tilsyneladende er uden substans – de dræber deres modstandere ved at rive fjendens sjæl ud af kroppen på ham – men at de alligevel godt kan dræbes af konventionelle våben. Desuden introduceres elementer af historien for dernæst at blive forladt, før man når at opfatte, hvorfor de er med, og hvilken konsekvens, de har for plottet – kort sagt efterlades en lang række løse ender, som hænger og dingler lidt i vinden, efter filmen er færdig. Det er synd og skam, fordi grundlæggende er Final Fantasy en ganske udmærket historie, om end en smule traditionel.
Teknologi og manuskript
I kraft af filmens natur er Final Fantasy en milepæl. Man må håbe, at der med tiden vil blive investeret lige så mange penge på manuskriptforbedringer, som der bliver på teknologiudvikling, fordi filmen rummer et fantastisk potentiale, og om ikke andet viser den os, hvordan fremtidens film meget vel kan udvikle sig. Den delvist computeranimerede Titan kunne på modsat måde prale af et væsentligt bedre manuskript, men til gengæld mindre imponerende teknologi. Målet må være at forsøge at tage de bedste elementer fra den og Final Fantasy for dermed at skabe et mere helstøbt produkt med de fotorealistiske scenerier og skuespillere. Godt nok bliver vi ikke snydt af de computerskabte figurer i Final Fantasy - illusionen opretholdes aldrig særligt længe af gangen - men teknologien giver filmskabere muligheden for at lave film, som man kun kan drømme om. For tiden må vi bare drømme videre…
|
| |
| | Hvad filmen mangler af dybde, tilbyder dvd-udgaven til gengæld i ekstramateriale. En hel DVD ekstra er det blevet til, og den er spækket til randen med dokumentarfilm, lidt ligegyldige biografier af figurerne, fem featuretter og en masse ekstramateriale, som giver et godt indblik i filmens tilblivelse. På film-dvd’en er der et kæmpe antal kommentar-spor fra en del af de folk, der har været med at til lave filmen, et underholdende Easter Egg med Aki under en fotooptagelse. Dertil kommer en stor bunke rough-cuts og de sædvanlige trailers. Der er med andre ord masser og atter masser af ekstra underholdning at lege med i DVD-versionen, og de mere nørdede folk vil kunne bruge mange timer på at rode med billeder, rough-cuts og kommentarspor. Eneste minus er nok, at dokumentarfilmen lugter langt væk af markedsføring og helgendyrkelse, men kan man se gennem fingre med det, er den såmænd også ganske informativ. Top dollar!
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
