| Dommedags-forspringet |
| |
2001 har på flere måder været et Stanley Kubrick-år. Ikke blot fordi tiden indhentede hans kompromisløse mesterværk Rumrejsen år 2001, men også fordi der her to år efter hans død er blevet gjort en stor indsats for at minde os om, at mesteren var en af det sidste halve århundredes allerstørste instruktører. I efteråret blev hele serien af instruktørens egne spillefilm udgivet på DVD sammen med portrætdokumentaren A Life in Pictures. Og nu er der dansk repremiere på hans mest kortfattede film og eneste egentlige komedie Dr. Strangelove.
 | Krise i krigsrummet
|
Kold Krig
Med den provokerende undertitel or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb havde filmen sin officielle verdenspremiere i USA den 29. januar 1964. To måneder efter mordet på præsident John F. Kennedy og 15 måneder efter, at verden havde holdt vejret af frygt for, at Cuba-krisen skulle udløse en uranholdig indledning til Dommedag. Set i bakspejlet er det forståeligt nok, at nogen dengang stejlede over Kubricks knivskarpe satire, men nu, med Den Kolde Krig på sikker afstand, kan den nydes som ualmindelig morsom, og med bevidstheden om datidens spændinger, også som sært virkelighedstro.
Hånden på sabelskaftet
For som virkelighedens historie blev skrevet skulle supermagternes ledere have hånden på sabelskaftet helt indtil midten af 80’erne, og der skulle ikke megen misforståelse til at udløse nervøse trækninger store nok til at sætte Dommedagsmaskinerne i gang. Kubrick fandt forlægget til sin vision i Peter Georges roman "Red Alert”, der handler om den gale amerikanske luftværnsgeneral Jack D. Ripper(!), der på eget initiativ satte det store atomangreb mod Sovjetunionen i gang. Et angreb, der på grund af systemets konstruktion ikke engang kunne standses af USA's præsident.
 | Peter Sellers som Dr. Strangelove
|
Det groteske i alvoren
Mens alle levede i reel frygt for, at den dramatiske og dybt alvorlige historie skulle udfolde sig i virkeligheden, så Kubrick det absurde i situationen, og som den kompromisløse mester han er, gjorde han filmen til en grotesk komedie.
Allerede i den kontroversielle Lolita fra 1962 havde Kubrick udtrykt sig med en stor sans for humor, der sjældent blev sat i spil i resten af hans ofte noget dystre oevre.
Genial Peter Sellers
I Lolita blev det komiske element båret af den geniale brite Peter Sellers i forskellige forklædninger. I Dr. Strangelove sender Kubrick ham linen ud, idet han lader ham spille tre forskellige roller. Dels som den britiske udvekslingsofficer på Burpelson Airbase, der forsøger at stoppe Ripper, dels som den amerikanske præsident Merkin Muffley, der i Pentagons War Room over telefonen forsøger at berolige sin sovjetiske kollega Kissoff, og dels som den navnkundige tyske videnskabsmand Dr. Merkwürdichliebe, der har skiftet navn til Dr. Strangelove og i en rus af minder fra nazitiden kommer med konfliktens løsning.
Som nutidens sitcoms
Historien former sig som noget, der mest af alt minder om nutidens sitcoms. Karaktererne er stålfaste typer, som med hver deres tics, og masser af interne dramaer er sat på kollisionskurs fra starten. Stemningen bevares og humoren holdes ved at skifte mellem tre situationer: Burpelson Airbase, The War Room og et enkelt af flyene ved fronten.
Som i de fleste sitcoms er det også her det helt igennem geniale skuespil, der giver størst bonus ved et gensyn eller et første bekendtskab. Udover Peter Sellers, står en række andre seværdigheder i kø med mageløse præstationer. Bl.a. George C. Scott skal simpelthen opleves som General Turgidson, når han præsenterer det opståede problem for den uvidende præsident og samtidig godt kan fryde sig over Rippers galmandsværk.
Komisk kuriositet
Få vil fastholde at Dr. Strangelove er Kubricks bedste film, dertil er den måske i virkeligheden for sjov. På den anden side er den også stort set usammenlignelig med hans øvrige værker, der alle på en eller anden led griber fat om den menneskelige, og ofte ganske præcist om enkelte individers psyke. Men Dr. Strangelove er en komisk kuriositet, der også bærer mesterens mærke.
|
| |
| Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | michaelw
28-8-2008 15:53 | En rigtig god sort komedie af stanley kubrick med en utroligt oplagt peter sellers i hovedrollen.
manusriptet er også rigtig godt og det spiller på de helt rette tangenter.
Ikke stanley kubricks bedste film efter min mening men den er da absolut på min top fem over hans film.
Fem stjerner. |
| Micwiz
18-6-2006 15:59 | Ja den er ikke så sjov som jeg havde regnet med, men strangelove og hans flyvske nazi hånd er genialt lavet, og generalen er splintrende sindsyg |
| cko
19-4-2003 22:27 | jamen....jeg kan også kun sige I LOVE THAT MOVIE!!!!!!!!!!!!!!! |
| Møffe
19-4-2003 22:12 | Jeg vil gerne sige at det er hans bedste film, og den ligger fint i tråd med hans øvrige værker. |
|
|
|  |
|
