| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (131 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
1.85:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1, Dolby Surround
Ekstra materiale:
Slettede scener, to dokumentarfilm 'Lost Paradise: Cocaine's Impact on olombia' & 'Addiction: Body & Soul', musikvideo, kommentarspor, trailers |
|
|
|
 |
Blow
| Højt at flyve... |
| |
Fjerner man stofferne fra den autentiske, 'based on a true story'-indledte Ted Demme-film Blow, er der ikke meget mere tilbage end en overfladisk, kedelig og jævn fortælling om den ukarismatiske George Jung, og hans tur ned af den moralske trappestige. Imidlertid er stoffer - herunder især det hvide englesne, kokain - filmens omdrejningspunkt. For det var netop George Jung, der tilbage i 70’erne var manden, der efter egen påstand stod for 85% af al den indsmuglede kokain i USA. Den amerikanske drøm 'come true' på lovens skyggeside. Og det er netop Jungs selvbiografi, der har været fundamentet for endnu en film om stoffer, i sådan en grad, at filmen følges troligt af en fortællerstemme, og 90% af fortællingen residerer trygt i et flashback. På trods af til tider fremragende skuespil, et solidt manuskript og håndværksmæssigt velfunderede billeder kan filmen dog ikke flygte fra det faktum, at Jung var alt andet end interessant nok til en filmatisering.
Den gyldne æra
Med Johnny Depp i den altoverskyggende hovedrolle som Jung, kan han slå sig løs i en rolle, der giver ham mulighed for at spille på alle strengene af det talent, vi til overflod fik bevist i Edward Saksehånd og Ed Wood, efter vi i filmens første minutter har fået slået fast, at George Jung havde en fattig barndom, hvor alverdens urimeligheder ramte den hårdtarbejdende og ærlige far, Fred, spillet ømt af Ray Liotta. I kontrast til den helgenagtige Fred står Ermine, portrætteret af en strid Rachel Griffiths, Georges mor, der er en narcissistisk, bitter og grådig kvinde - og disse modpoler bliver tegnet så kraftigt op, at det hurtigt erfares, at George må ende som en blanding af disse modstridende egenskaber.
George starter i det små ved at sælge hash og lignende i det altid solrige Californien, hvor han hurtigt støder på sin store kærlighed i filmens første time, stewardessen Barbie (spillet af tyske Franka Potente). Det går hurtigt op for George, at efterspørgslen på det berusende 'græs' er langt større end han havde drømt om, og snart begynder han at flyve frem og tilbage mellem Mexico for at øge sin indtjening.
Narkokartellerne i Bolivia
Inden længe sidder George dog bag tremmer, fanget med en usandsynlig stor mængde ulovlige stoffer på sig, og følgelig bliver han smidt i fængsel. Derinde møder han colombianeren Diego (Jordi Mollà), der introducerer ham for det på tidspunktet forholdsvis ukendte stof kokain. Et velorganiseret og omfattende smuglereventyr kan nu begynde, hvor den bjergtagende Penélope Cruz erstatter Franka Potente som George Jungs udkårne. Men Blow har på dette tidspunkt allerede bevæget sig ud på et sidespor, og trods Depps solide, gribende spil bliver man overrasket over, hvor uvedkommende og ligegyldig handlingen på skærmen forekommer.
Glamour uden morale
Filmens største problem er dog portrætteringen af George som et offer, grænsende til en martyr. Det moralsk forkastelige i hans handlinger bliver aldrig betvivlet, følgerne af hans systematiske indsmugling af de forbudte og farlige stoffer aldrig vist - i stedet vælger filmen den sikre sti og portrætterer alle Georges kunder som rige Hollywood-svin - og hvem kan have medlidenhed med dem?
Det er nærliggende at sammenligne Blow med Traffic, der også havde stofferne som hovedperson. Men Blow er en helt anden størrelse, trods emneligheden. En langt mere beskidt, grumset, rodet og glamourøs fortælling uden morale, der fokuserer langt mere på Jungs stigen og falden, end emnets alvorlighed. Filmen har mere stil end substans - og ironisk nok er det afsluttende syn af George Jungs ansigt, der toner frem på lærredet under rulleteksterne, et langt bedre bevis på, hvad stoffer gør mod en, end hele filmen i sig selv...
|
| |
| | Set i lyset af Ted Demmes alt for tidlige død, kan DVD-materialet til Blow betragtes som en slags historiske dokumenter. Udover kommentatorsporet af Ted Demme og George Jung får man lov til at få et fascinerende indblik i Demmes arbejdsmetoder via den produktionsdagbog, som han løbende har filmet under optagelserne.
Derudover er der et væld af slettede scener og to mere eller mindre hæderlige dokumentarfilm om kokain og dets fysiologiske bivirkninger - samt stoffets betydning for Colombia. For at gøre samlingen og alsidigheden komplet, er der også en musikvideo med den rødhårede Nikka Costa.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (17 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | maxim
25-10-2007 22:24 | blow er ikke andet end saerdeles framragende. Og hvordan kan nogen kalde George Jungs liv for uinteressant. Taabe |
| pallepop
22-8-2007 22:47 | jeg har set filmen op flere gange i mit liv , og synes at dette er en af de bedst film der er lavet om rigtige narko bagmænd det er sku altid træls at blive opdaget af de skide panser , uandset hva man har lavet
|
| mads
12-8-2007 21:14 | Selvhøjtidlige anmeldere er der mange af - bitre anmeldere, der aldrig blev til noget findes i store mængder - du må høre til de sidstnævnte - filmen er fremragende |
| laura
4-2-2007 18:08 | jeg syntes det er en rigtgi rigtig god film, der har meget historie i sig. |
| Johnny Pepperoni
17-10-2006 14:18 | Depps bedste film vil nok altid være et slag mellem Dead Man og Fear & Loathing In Las Vegas. Blow er en ok film, men ligegyldig og kedelig kan jeg også nikke genkendende til. 3/6 |
|
|
| |
|
|
