| Schumachers lille perle |
| |
Gennem de sidste cirka 25 år har han lavet 16 film. Han har ofte brugt unge skuespillere, og de fleste af hans film har været små dramaer om virkelighedens hårde vilkår. Men Joel Schumacher har altid haft en små-enerverende evne til at pakke sine historier ind i glitz og glamour, hvad enten hans figurer har været flamboyante eller det er situationen, der har været farverig. Men efter 16 film har han blottet sin seneste historie - ned til selve kernen af menneskelig natur har han lavet en næsten dokumentarisk film, der i al sin rå enkelhed er hans bedste film til dato.
Velkommen til Tigerland
Filmen foregår i 1971. USA er midt i Vietnamkrigen, som de allerede har indset, at de har tabt. Alligevel bliver de ved med at sende unge mænd derover. Tigerland er et sumpområde, designet til at ligne Vietnam, som militærbasen Fort Polk bruger som den sidste træning inden de nye soldaters afsendelse til Vietnam. Filmen følger en lille gruppe mænd før og under Tigerland-oplevelsen, men den fokuserer på to af dem. Jim Paxton (Matthew Davis) er filmens fortæller, men hans kammerat Roland Bozz (Colin Farrell) er filmens hovedperson, en rebel men også den fødte leder.
Bozz har under sin tidlige træning brugt det meste af tiden bag tremmer, men autoriteterne har efterhånden regnet ham ud og i stedet for at smide ham ud af hæren, som han gerne vil, bærer de over med ham. Også selvom han konstant irriterer dem ved at finde på måde at hjælpe nogle af de svagere soldater ud på. Og han begynder også selv at planlægge sin flugt fra hæren.
En kommende filmstjerne?!
Tigerland er trods uniformerne, mudderet og ordrene ikke en krigsfilm. Dens personer er alle i hæren, og det er kun enkelte scener, der finder sted udenfor basen, men filmen er historien om to mænds venskab og en mands kamp for at holde sig på afstand fra noget han hader så inderligt. I den karismatiske Roland Bozz har vi en fuldstændig forførende figur, en antihelt ikke set på det niveau siden Brad Pitts maniske udlevering af Tyler Durden i David Finchers Fight Club. Irske Colin Farrell spiller ham med indædt lidenskab og skræmmende troværdighed og ikke overraskende fik han indenfor branchen et knaldende gennembrud med rollen.
Realistisk og menneskelig spændende
Joel Schumacher har meget heldigt kun brugt ukendte skuespillere i de unge roller, hvilket giver et overraskende indtryk af nærvær og virkelighed - og da filmen netop ikke byder på belejlige tilstande, der skaber en smart eller lækker stemning, så får man aldrig fornemmelse af at overvære noget hult eller manipuleret. Ross Klavan og Michael McGruther, der har skrevet historien, har kreeret en smuk og bevægende fortælling om noget virkeligt og vedkommende, og gennem de lidt mere end 90 minutter sidder man næsten hypnotiseret og følger en version af virkeligheden, der trods dens rolige tempo og dramaturgiske udvikling er noget af det mere spændende, der længe er set.
En stor oplevelse
Tigerland er efterhånden en gammel film. Den kunne opleves sidste år på Natfilmfestivalen, men havde allerede haft premiere i USA i efteråret 2000. Den taber dog intet af at blive set på den lille skærm. Matthew Libatiques smukke billeder er lige så flotte i 'small'. Tigerland har et meget unik udseende, hvilket også støtter den rå og realistiske tone, der præger filmen. Det håndholdte kamera og det naturlige lys tilfører ekstra troværdighed til en film, der rent historiemæssigt ikke behøver det, men bare gør filmen så meget mere oplevelseværdig.
Tigerland er intet mesterværk, og den er hverken så overrumplende som Saving Private Ryan eller så sanselig flot som The Thin Red Line, men den har intenst nærvær og en gennemgående atmosfære, der trænger helt ind under huden på én: en enestående film man ikke må snyde sig selv for.
|
| |
| | Et kommentarspor fra Schumacher, en trailer og to tv-spots og en meget kort featurette, cirka 4-5 minutter, der bare er en udvidelse af traileren, samt Colin Farrells screen-tests er indholdet på DVD-udgaven af Tigerland.
Sidstnævnte er blot fire små scener, dårligt optaget, hvor Farrell læser højt, men hvis man allerede er blevet fan af denne unge irske udgave af Russell Crowe, så er det et fint tillæg.
Joel Schumacher er næsten altid interessant at lytte til, så kommentarsporet er ikke dårligt. Schumacher taler blandt andet lidt om Dogme-reglerne, og om hvordan har var blevet inspireret af dem til at udvikle formen til Tigerland - og hvis man kan se bort fra, at han kalder Lars von Trier for Lars VAN Trier og udnævner ham som instruktør af Festen, samt at han ikke har styr på en af sine egne skuespillere ( Cole Hausers karriere roder han i), så er kommentarsporet bestemt givende for en større forståelse af filmen. Der falder mange små perler af undervejs og meget fornemt er Schumacher altid villig til at dele rosen. Han hylder næsten sit filmhold for meget, men den ekstra 1½ times i selskab med Schumacher er givet godt ud. Desuden kan filmen sagtens tåle at blive set mere end en gang...
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (9 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Martin C
8-12-2004 21:16 | Zentropas hjemme side??? |
| Johnny Pepperoni
5-12-2004 15:32 | Martin C... tag en tur ind på Zentropas hjemmeside og læs reglerne for dogme hvis du er i tvivl... Tigerland bryder alle de regler. |
| Martin C
4-12-2004 13:39 | Egentlig ikke!!. |
| Johnny Pepperoni
1-12-2004 15:58 | Det har aldrig været JS' vision at Tigerland er en dogmefilm, og det er den nu også langt fra. |
| Martin C
29-11-2004 17:25 | Tigerland er fed med en go' historie om hvordan man følger én mand i Vietnam krigen. Filmens lidt dårlige filminger og kamera vinkler skyldes nok Joel Schumacher vovede forsøg på at lave en dogmefilm. |
|
|
|  |
|
