CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Planet of the Apes

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2001

Manuskript:
William Broyles Jr., Lawrence Konner, Mark Rosenthal

Producere:
Richard D. Zanuck

Fotograf:
Philippe Rousselot

Klipper:
Chris Lebenzon

Komponist:
Danny Elfman

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(116 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
11-07-03:
Hvilken ven skal være Willy Wonka?
28-04-03:
Wahlberg på eventyr
18-11-02:
Burtons drømme-cast
22-10-02:
Burton får Crudup på krogen
30-05-02:
Charlize re-teamer med Wahlberg
27-05-02:
Mere Beetlejuice?
25-03-02:
Årets dårligste film
31-01-02:
Michael Clarke Duncan som Daredevil-skurk
13-12-01:
Burtons nye Mars Attacks!
22-10-01:
Tim Roth som revolutionær og skruebrækker
30-07-01:
Aberne vinder over dinoerne
18-04-01:
Sexscenen var ikke abeskøn
19-03-01:
Tim Burton skyder 5 slutninger
08-08-00:
Skal Mark Wahlberg dyrke abe-sex?
31-07-00:
Fra Oscar til gorilla
09-06-00:
Burton og Damon laver Abernes Planet
 
Anmeldelser:
06-01-12:
Abernes planet: Oprindelsen
18-10-07:
Shooter
26-04-06:
The Corpse Bride
23-09-05:
Charlie og chokoladefabrikken
22-09-04:
Big Fish
19-11-03:
The Truth About Charlie
28-05-02:
Rock Star
11-06-01:
The Yards
23-01-01:
The Perfect Storm
13-09-00:
Three Kings
02-05-00:
Boogie Nights
 
Artikler:
08-11-03:
CPH:DOX ’03: Livet i USA
05-03-03:
Deus ex machina
22-08-01:
Tim Burton
 

Læs også...
I temaet CinemaZone fejrer 8-års fødselsdag:
 
Den frie vilje
A Guide to Recognizing Your Saints
Kunsten at spille med musklerne del III - Interviews med Snyder, Butler & Co.
Kunsten at spille med musklerne del II - Interviews med Snyder, Butler & Co.
Kunsten at spille med musklerne del I - Interviews med Snyder, Butler & Co.
Grizzly Man
Arbejderens død
Gasolin'
The Brown Bunny
Top Gun
Peter Pan [2003]
Straffen
This is Spinal Tap
Freddy vs. Jason
Out for a Kill
My Big Fat Greek Wedding
Nattens børn
Pearl Harbor
Seven
Three Kings

DVD-specifikationer
Billedformat:
Ukendt

Lyd:
Ukendt

Ekstra materiale:
Ukendt
Planet of the Apes

Anmeldt af:Felix Drott
Genre:Action, Sci-Fi
Varighed:115 minutter
Instruktør:Tim Burton
 
Anmeldelsesdato:05-02-2002
Medvirkende:Som:
Mark WahlbergLeo Davidson
Tim RothGeneral Thade
Helena Bonham CarterAri
Michael Clarke DuncanAttar
Kris KristoffersonKarubi
Estella WarrenDaena
Se komplet creditliste her

Der var engang en abe...
 
Rygterne om projektet har cirkuleret siden begyndelsen af 90’erne med navne som Oliver Stone, Phillip Noyce, James Cameron og Arnold Schwarzenegger tilknyttet. Nu er den her så, genfilmatiseringen af Abernes planet (1968), eller rettere, nyfilmatiseringen af Pierre Boulles roman "La Planète des Singes", som den oprindelige film byggede over, instrueret af Tim Burton og med Mark Wahlberg i hovedrollen.

"Apes! Why did it have to be apes?"
Året er 2029. En elektromagnetisk storm truer en videnskabelig rumstation, og chimpansen Pericles sendes af sted i en rumkapsel for at samle data, men forsvinder sporløst. Den unge, fandenivoldske kaptajn Leo Davidson sætter efter aben, men suges ind i det elektromagnetiske felt, mister kontakten til rumstationen og må nødlande på en fremmed planet. Hvor originalen skildrer landingen i impressionistiske point-of-view billeder, pløjer rumskibet i 2001-udgaven, godt hjulpet af Industrial Light & Magics effektmaskine, gennem skovbunden, og her demonstreres for alvor de sidste 30 års fremskridt indenfor visuelle tricks og teatertorden. Også dramaturgien er strammet op, originalens ørkenvandring er udeladt, og næppe har Davidson sat fødderne på landjorden, inden skrig lyder fra junglen omkring ham, og mennesker i panisk flugt stormer ud af buskadset med en hær af gorillaer i hælene. Velkommen til abernes planet, den omvendte verden, hvor talende aber bygger byer og regerer, mens menneskene jages og holdes som slaver.
Med hjælp fra chimpansen Ari, senatorens datter, der er forkæmper for menneskenes rettigheder og mener at mennesker og aber kan lære at leve sammen i fred og fordragelighed, lykkes det Davidson at flygte fra byen med en gruppe af sine primitive artsfæller. Skarpt forfulgt af abehæren ledet af den onde general Thade drager de sammen mod Den Forbudte Zone og det gådefulde tempel Calima, der ifølge myterne gemmer nøglen til sandheden om abecivilisationens fødsel.

"We’re going to need bananas, lots of them..."
Genfilmatiseringens evige problem er, at sammenligning med originalen er uundgåelig, og her taber Burtons version på alle andre områder end de tekniske. Plottet er velkonstrueret, om end lidt simpelt og lineært, og det episke hæmmes af en grim deus ex machina-slutning, hvor alt pludselig løses ved et fuldstændigt usandsynligt sammentræf. Hvor 1968-udgaven var en multifacetteret allegori, der kunne læses som satire over Darwinismens modstandere og kritik af dogmatisk religion, såvel som et angreb på racisme og xenofobi og agitation for nedrustning, forbliver 2001-versionen et larmende action-epos, der svælger i den vold, som den selv postulerer at forsage.
Filmens omdrejningspunkt er stadig forholdet mellem menneske og abe, og meget af filmens komik kommer af de ombyttede roller. Jo, det er sjovt at høre menneskehandleren Limbo fortælle, at mennesker er gode kæledyr så længe de er små, "you don't want a human teenager in your house". Men parallellerne mellem vores civilisation og abernes savner substans, og man savner retorikken og retsalsdramaet fra den gamle film. Mark Wahlberg er ingen Charlton Heston, og det er sikkert fornuftigt, at de gode replikker gives til aberne, mens Wahlberg må nøjes med dumsmarte one-liners som "never send a monkey to do a man's job". Men efter nogen tid begynder man at overveje, om det egentlig ikke er i orden, at det er aberne, der har magten på planeten.

Åh abe, åh abe, gid jeg var li’som dig
Man skulle tro, at historien om mennesket, der falder ned fra himlen i denne så fremmede verden, var perfekt materiale for Burton og hans tilbagevendende outsider-tema - og det lover godt, når han i modsætning til originalen lader kaptajn Davidson ankomme uden besætning. Men manuskriptets problem er, at Davidson ikke er unik. Hestons hovedperson, Taylor, kunne i modsætning til planetens øvrige mennesker tale, hvorfor han blev udpeget som en "freak of nature". Men hos Burton taler alle mennesker, om end man kan spørge sig hvorfor, siden de åbenbart intet intelligent har at sige. Menneskepigen Daena, den mest ligegyldige kvinderolle i nyere amerikansk film (og det siger ikke så lidt), har godt nok filmens sjoveste replik, men den falder helt udenfor karakter.
Filmens virkelige outsider er Ari, der ligesom Winona Ryders skønne goth-pige i Beetlejuice, der jo foretrak spøgelserne frem for sine forældre, støtter de undertrykte mennesker i kampen mod aberne. Men hendes funktion i handlingen forbliver uklar, er hun love-interest eller blot en rejsekammerat? Burtons film har altid været decideret aseksuelle, men den umulige romance mellem personer, eller væsner, fra hver deres verden har altid været et fokus, hvadenten det var mellem forstadspigen og drengen med saksehænderne eller Pierce Brosnans afhuggede hoved og hans udkårnes ditto monteret på en hundekrop. Det kan derfor undre, at Burton ikke udnytter forholdet mellem Davidson og Ari til at give Wahlbergs figur dybde. Der er ganske vist spor af jalousi hos Daena, men der bliver aldrig tale om, at Leo skal træffe et valg mellem de to kvinder.

Nu med 200% mere abe
Hvad filmen mangler i plot, karakterer og indhold genvindes, i hvert fald delvist, i teknikken. For billed- og lydmæssigt er Planet of the Apes alt man kunne forvente af en moderne sci-fi-film, og alt The Phantom Menace burde have været. Make-up-geniet Rick Baker, en mand med abe-erfaring fra King Kong (1976), Greystoke (1984) og Gorillaer i disen (1988) har skabt filmhistoriens mest realistiske aber, og de mest skræmmende siden Troldmanden fra Oz, og har formentlig sikret sig endnu en Oscar til samlingen med sit arbejde på filmen. Vi er milevidt fra originalens 'mennesker med abehoveder', for disse aber opfører og bevæger sig virkelig som aber, ikke mindst når de i pressede situationer lader den civiliserede facade falde, og falder tilbage til deres natur og springer, klatrer og skriger til den store guldmedalje. Og spillerne gør sit til, at aberne træder i karakter trods gummimaske og sminke, ikke mindst Tim Roth i rollen som den dejligt ondskabsfulde Thade. Der er en vidunderlig ironi i, at filmens bedste skuespillere, er dem, der skal agere gennem flere centimeter tyk abemaskering.

Burton has left the building
At se Tim Burton instruere Planet of the Apes er lidt som at se David Lynch lave Dune, uden yderligere sammenligning mellem de to film. Vi er så langt fra Burtons rette element, at det er svært at bedømme, hvorvidt han overhovedet har været til stede ved optagelserne. Selv ikke hans hofkomponist Danny Elfmans musik lyder som den plejer, og hvorfor er ingen fra Burtons faste ensemble med i filmen? Det havde været spændende, hvis Burton havde turdet at være fornyende, at f.eks. have udeladt den idiotiske damsel-in-distress, som Charlton Heston ganske vist også slæbte rundt på i 1968-versionen, men vi skriver altså 2001. Eller hvis han havde turdet at lade Leo vælge aben frem for menneskepigen til sidst.

Planet of the Apes er et selvmodsigende værk fra en kunstner, der tidligere har formået at instruere sig vej gennem Hollywoods effektmaskineri, men måske nu er kommet i klemme mellem kapitalen og visionen. Man ønsker at Burton havde besluttet, hvorvidt han ville lave en dyster, sort-humoristisk film med et budskab eller en storslået, selvironisk og uhøjtidelig ramasjangfilm, og hvorfor ikke med Bruce Campbell i hovedrollen? Abernes planet anno 2001 er et besynderligt blandingsprodukt, hvor gotisk patos og klassisk sommer-blockbuster i Roland Emmerich-stil går op i en højere enhed af nonsens, klichéer og en stribe solide øjeblikke, hvor spillerne, effekterne og historien formår at formidle visionens storhed.
 
DVD-vurdering
Vurdering af ekstramaterialet har ikke været mulig, da distributøren pt. ikke har stillet anmelderkopi til rådighed.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (10 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Johnny Pepperoni
20-10-2005 17:26
Nej overhovedet ikke, men hvis instruktøren ikke selv kan forklare sig ud af sin egen film, så er der sgu et problem.. og en film som Abernes Planet er jo langt fra dyb på noget tidspunkt, og det lette metafor i slutningen redder på ingen måde den gennemgående overfladiskhed der præger filmen fra start til slut. Den er et uintelligent cash-in på et perfekt mesterværk og med utrolige længder Burtons værste værk til dato... faktisk en af de værste blockbusers nogensinde.

trueleigh
20-10-2005 17:18
JP,

Nu vil du også have en logisk fysisk forklaring på alt. Aberne er der, fordi Leo skal fordømmes. De er en metaphor. Og så er de bare smartere og hurtigere end Leo. Du siger selv at store fisk og eksplosioner ikke har noget med fornemmelser og antydninger at gøre.

Johnny Pepperoni
20-10-2005 12:55
Jaja, vi forstår jo alle symbolikken i slutningen, men ingen kan forklare hvordan aberne pludselig er kommet til jorden, og det er bestemt heller ikke Burton der har skrevet slutningen, da den er taget direkte ud af bogen. Det var meningen at Burton ville lave en 2'er, emn efter han af flere interviewere blev stilt spørgsmålet omkring hvordan aberne er kommet til jorden, og ikke har kunnet besvare det, tror jeg han helt har droppet de planer... det kan ikke forklares. Jeg tror Planet Of The Apes er hvad Brødrene Grimm er for Gilliam, en måde at tjene nogle hurtige penge på, så de kan gå i gang med de projekter de gerne vil lave, men som filmselskaberne ikke tør satse på.

trueleigh
18-10-2005 16:04
Forklaringen på slutningen er, at vor helts problem er, at han er rastløs. Han må videre. I stedet for at blive blandt folk og pigen, der elsker ham, tror han skørt at han kan vende tilbage til et "hjem", spring i tid og sted. Når han vender tilbage til jorden, er han reelt i helvede. Derved fordømmer Burton hans rastløshed og hans overmenneskelige tro på at han er herre over tid og sted. Meget fin film og fin pointe.
Burton er jo abstrakt.

Bøffen
23-9-2004 10:53
Hvad præcist carloen mener med sin sidste kommentar er udover Bøffens forstand! Wahlberg er ikke spørgsmålstegnet, han har været med i mange elendige film, og en sotr skuespiller er han næppe! Det store spørgsmål er hvad Tim Burton tænkte på! Og hvorfor han ikke selv kan forklare logikken bag slutningen! Bundelendig film der supplerer intet til den originale! 1 bøf herfra! Hvorfor CZ rent faktisk synes den er ligesågod som Big Fish (4 til begge?!) er også et godt spørgsmål!


Bøffen


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
United States of Love8/12
Lægen fra Chaussy8/12
The First Monday in May8/12
Syv minutter over midnat8/12
Office Christmas Party8/12
Arrival1/12
Udyret og hans lærling1/12
Hunt for the Wilderpeople1/12
Min far Toni Erdmann1/12
Bad Santa 21/12
Flere bio-anmeldelser
 
Kæledyrenes hemmelige liv5/12
Jason Bourne2/12
Star Trek Beyond28/11
Find Dory25/11
Central Intelligence22/11
Ice Age: Den vildeste rejse21/11
Money Monster14/11
Independence Day 2: Resurgence11/11
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken børnbogsfigur diskuterer Natalie Portman og Timothy Hutton i Scott Rosenbergs Beautiful Girls?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2016 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google