| Plottwists langt ude i bush’en |
| |
Den australske When Strangers Appear er et godt eksempel på, at suspense i sig selv næsten er en film værdig. Hører du til dem, der aldrig har gidet at beskæftige dig med thrillerens baggrundshistorie – hvem der i virkeligheden trækker i de store snore i den som regel internationale konspiration bag hele affæren – men i stedet stiller dig tilfreds med gyset over blondinen, der ikke ved, hvem af mændene hun kan stole på, vil When Strangers Appear være noget for dig. Filmen har nemlig helt bevidst og lige så provokerende intet egentlig plot, men koncentrerer sig i stedet om det gode gamle Kafka-spørgsmål: hvem kan du stole på? Den forfulgte eller forfølgeren?
Langt ude i bush’en
Beth arbejder på en diner lang ude i bush’en. Derude hvor man puster sin cigaretrøg ud over no-smoking-skiltene, og hvor folk ’har hove i stedet for fødder’. Den unge blondines højdepunkt er alligevel en kunde at stege bacon til, og det får hun da den mystiske og forslåede Jack dukker op. Kort efter følges han af 3 halvvoksne drengerøve – ledet af den charmerende Peter - der påstår at være på surf-ferie. Jack hvisker noget andet i hendes øre og hendes kvindelige intuition kommer på en alvorlig prøve. For som Kafka engang skrev i et essay: hvordan kan man forsvare at hjælpe en mand, der løber efter en anden i aftenens mørke stræde og råber tyv? Måske er forfølgeren i virkeligheden den forfulgte – måske ikke.
Handlingens kvinde
Mens Kafka deraf konkluderede at passivitet er den eneste forsvarlige løsning, er Beth en handlingens kvinde. Formentlig fordi hun har ’taken so much shit’ i hendes liv – som f.eks. at blive voldtaget af ’byens’ eneste sherif og anklaget af hans kone for at have en affære med ham – hjælper hun Jack ifølge sin første indskydelse. Han er jo også kun en – de er tre – og han har trods alt et stiksår i maven. Hun kører ham til hendes gamle ven lægen - den eneste hun stoler på i området – men hvad skal man tro, når hun næste dag derhenne med Peter finder blodspor overalt?
Få midler bevarer spændingen
When Strangers Appear er optaget med få midler på få locations – en diner, et motel, et lægehus, en benzinstation og i biler mellem dem. Det giver en god indelukket, paranoid stemning, hvor man næsten selv kan mærke de øde landskabers tørke i halsen, høre græshoppernes sang og fornemme hvor katastrofalt et overskåret telefonkabel kan være. Filmens instruktør og manuskriptforfatter, Scott Reynolds, er ikke nogen original billedskaber – til gengæld er han en habil håndværker med 2 thrillers bag sig, og filmen opnår ganske overraskende at bevare spændingen i samtlige minutter.
Enten er det ham eller også er det…
Det skyldes ikke mindst et solidt manuskript – som i spanieren Alejandro Amenábars Tesis (Snuff) får vi adskillige gange vores mistænksomhed kastet frem og tilbage mellem mulige bad guys og i forhold til utallige gennemskuelige thrillers med pinligt utroværdige plots, som især Canada og USA producerer på samlebånd, er det befriende at være vidne til spænding og suspense, når det fungerer på den gode gamle måde. Det var også det mindste man kunne forlange – skal man ganske vist hastigt indskyde – for som nævnt behøver Reynolds ikke at bekymre sig så meget om handlingens overordnede betydning – der er nemlig kun den, du selv lægger i den. Der er dem, der hader åbne slutninger og dem, der elsker dem. Sidstnævnte vil glæde sig over filmens overdådigt mange små twist, der hele tiden sigter i begge retninger. Til dem der kan holde den malplacerede spanske guitarversion af The Animals ”Don’t Let Me Be Misunderstood” ud til rulleteksterne, er der oven i købet gemt en overraskelse på de sidste sekunder af videoen. Men tro nu ikke, det vil forklare noget som helst…
Nervepirrende frustration
When Strangers Appear er en nervepirrende thriller – men halvdelen af nerven er frustrationen over aldrig at få den sammenhæng, man har begæret i 1 ½ time. For det handler vitterligt kun om at sidde opklemt i sofahjørnet, håbe på vores heltinde kigger sig over skulderen og
og vente på sammenhængen bag det hele. Kan man leve med den letkøbte pointe i at ’den får man ikke altid’, vil man formentlig også kunne nyde den konstant tunge spænding, der først slipper, da filmen alligevel ikke tør tage skridtet fuldt ud og anti-klimakset i en unødvendig ’over-the-top’-slutning sættes ind.
|
| |
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Helle
17-10-2009 21:49 | Jeg har set noget af den midt om natten. jeg tog resten op troede jeg men signalet forsvand, så jeg har ikke set slutningen. er de en der vil fortælle mig hvad den ender med.... |
| Maiken
13-12-2007 20:06 | Ja den film er bare total god har set den en gang...!
Er der nogen der ved om den stadig kan købes på dvd |
| Yakub (CyrZus)
5-5-2006 10:57 | Jo.. så den tilfældigt i weekenden.. havde på ingen måde troede at denne film skulle kunne være så nervepirende i hele forløbet. start til slut.
En film som jeg ville kunne sige meget om, men afligevel så lidt fordi der intet plot er!!
vidunderig kamera mænd, gode skuesiller. kort sagt rigtig god film man bare ikke kan forudsige..
selvom man bagefter bekræfter sig selv i at man selvfølgelig godt kunne regne ud hvordan det ville ende.. men nej... som sagt super film.. skal ses.. |
|
|
|  |
|
