| Amerikansk gæstevisit i Liverpool |
| |
Beatles' hjemby, den grå og trøstesløse Liverpool, må lægge gader og tagtoppe til endnu et semi-europæisk forsøg på at blande sig i en af de ærkeamerikanske genrer, actionfilmen. Man har hentet Samuel L. Jackson over Atlanten i håbet om, at han kan medbringe lidt af den Tarantinoske magi, som filmskaberne så åbentlyst efterstræber, men manuskriptet er skrevet af debutanten (Stel Pavlou) og ansvaret for instruktionen har ligget hos Ronny Yu, hvis væsentligste bedrift siden Hong Kong-dagene er den knapt så mindeværdige Bride of Chucky.
 | Hvad ville deres mødre ikke tænke...?
| Den ensomme ulv Det kræver mere end de fysiske rammer for at lave en vellykket actionfilm, og The 51st State fejler på en række afgørende punkter. Historien om farmakonomen med et fedt job i narko-branchen og et helt nyudviklet stof med det fængende navn POS-51 i hænderne er ellers af den rette støbning; en stålsat helt, to grupper af fjender og et speed-snakkende side-kick ligner de rigtige brikker, men manuskriptet får aldrig sat dem rigtigt sammen. Elmo McElroy (Jackson) forlader L.A. og hans narkoboss, The Lizard (Meat Loaf), til fordel for Liverpool og en potentiel millionforretning med den lokale narkobaron, men det bliver håndlangeren Felix (Robert Carlyle), som han kommer til at hænge på – og The Lizard har naturligvis ikke bare tænkt sig at lade sit guldkorn og hans dyrebare støv forsvinde, så han sender lejemorderen Dakota (Emily Mortimer) efter ham. Ildkamp og socialrealisme Liverpool danner en behagelig anderledes baggrund for den meget traditionelle actionhistorie, L.A.’s solbeskinnede bakker er udskiftet med Mersey-flodens triste skrotbunker af bilvrag og fabriksbygninger, ”fuck” (som er filmens suverænt mest anvendte glose) bliver udtalt med tyk, engelsk accent og faktisk når filmen godt rundt i den slidte del af Liverpools arbejderkvarterer uden der går Ken Loach i den. Men udover en funktion som baggrundsfyld anvendes miljøet ikke yderligere i filmens handling, og kombinationen af slidte engelske baggårde og store, amerikanske shoot-outs er hverken tilfredsstillende eller særlig anvendelig. De tætteste bud på vellykkede film i denne genre er stadig Guy Ritchies Rub, stub og to rygende geværer og Snatch, som i store træk formåede at holde balancegangen. I The 51st State må man nøjes med at glæde sig over, at Samuel L. Jackson stadig er en bad-ass, når han er i kilt.
|
| |
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Amelielove 14-12-2003 20:09 | Enig Ducks. Fed, stil-lækker, action film. |
| Ducks 31-7-2003 05:09 | Dybt skuffet over anmeldelsen, den film var kanon. |
|
|
|  |
|