| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (138 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9, 1.85-1 WideScreen
Lyd:
Dolby Digital
Ekstra materiale:
Dokumentarprogram om optagelserne, interviews med Haley Joel Osment, Steven Spielberg og Jude Law, en lang række featuretter, interview med lyddesigneren Gary Rydstrom, besøg i Stan Winstons studier, Interviews med folk fra ILM, trailers, storyboards, fotos |
|
|
|
 |
A.I.
| Disharmoni fra fremtiden |
| |
Diskussionen om robotters følelser er et velkendt emne, som har optaget mange af de mere filosofisk anlagte science-fiction-film gennem tiderne. Blade Runner står som en helt uomgængelig titel i genren, men langt tættere beslægtet med A.I. er Chris Columbus’ light-version af Isaac Asimovs ”The Bicentennial Man”, Robotmennesket, med Robin Williams. Her mødte vi en robot med ambitioner om at blive et rigtigt menneske, og som måtte ud på en lang rejse for at nå det mål. Det er også udgangspunktet for det sære samarbejde mellem afdøde Stanley Kubrick og i høj grad levende Steven Spielberg. Hvor Spielberg gennem hele sin karriere har haft en uforlignelig evne til at fortælle stort anlagte historier med fokus på det menneskelige aspekt, har Kubrick stået som indbegrebet af en køligt tænkende kyniker; brutal og nådesløs i omgangen med sine films personer.
Den varme version
Kubrick forudså ganske rigtigt, at historien om den lille robot David, der er en unik prototype på en ny type robotter, som er udviklet med evnen til at elske et andet menneske, lå tættere på Spielbergs sentimentale hjerte, og det er også i dettes varme skygge, at A.I. i sin nuværende form hører hjemme. En stor, elskelig fabel om en moderne Pinocchio og hans lange rejse – både fysisk og mentalt – mod at opnå den kærlighed, han så hjertens gerne vil have.
En grum verden
Vi befinder os i fremtiden. Polerne er smeltet og har oversvømmet enorme arealer. Millioner af mennesker er døde, og resten lever i dybt adskilte fraktioner. Vi kender sceneriet fra film som Waterworld og The Postman, men her dvæles mindre ved de rent visuelle konsekvenser af katastrofen. A.I. åbner med en interessant videnskabelig diskussion. Robotter er kun i stand til at definere kærlighed som rent fysiske tegn (øget puls, øget kropstemperatur, hurtigere åndedræt osv.), men professor Hobby (William Hurt) mener, at tiden er inde til at nå videre. En kollega stiller det helt centrale spørgsmål: ”Hvis vi skaber robotter til at elske os, er vi så moralsk forpligtet til også at elske dem?”
Kærlighed på bestilling
Monica og Henry får lov til at teste den første version af David, de får lov til at vænne sig til den neutrale robot, men når de læser 7 ord op i den korrekte rækkefølge, vil robottens følelsescenter registrere, hvem den skal elske til al evighed. Monica er modstander af robotten; hun føler, den er en utilstrækkelig erstatning for deres syge søn, men hendes mand insisterer, og da afsavnet af et barns kærlighed en dag bliver for overvældende, aktiverer hun David. Men den ægte søn vender tilbage, forældrenes følelser skifter igen, og da de mistolker en række situationer som jalousiangreb fra Davids side, bliver de enige om at skille sig af med den. Den bliver sat ud i en skov og må selv klare sig i den store verden. Her skifter filmen gear og begiver sig ind i en mørk, skræmmende og visuelt overrumplende passage, hvor David møder den store sub-kultur af skrottede robotter, der lever i en brutal underverden. Den bliver venner med elskovsrobotten Gigolo Joe, og med erindringen om Den blå fe fra eventyret om Pinocchio, som Monica læste op for den, går jagten ind på den magiske kraft, der kan give David Monicas kærlighed – og dermed den endelige bekræftelse på dens eksistens som ligeværdigt med et rigtigt menneske.
Sentimentalitet fra to sider
Pinocchio-historien har ligget som en rød fortælletråd gennem hele arbejdet med A.I og over den har først Kubrick og derefter Spielberg drysset scener, som de følte var ideelle til at formidle den i virkeligheden urimeligt sentimentale fortælling. Den barske og kyniske fremtid har Kubrick tidligere haft godt fat i, og hans aftryk er på nogle af filmens mest sorte scener. Det er også tydeligt, at Spielberg som instruktør her er kommet på en uvant opgave. Mere sikker virker han i de scener, der er på Davids side. Her får vi glimt af vaskeægte Spielberg-magi af en karat, som man efterhånden skal mange år tilbage i tiden for at finde – og i disse ganske små øjeblikke, måske blot en enkelt kameratur eller visuel detalje, hører A.I. til hans bedste værker i lang tid.
Fænomenale robotmennesker
Skuespillet er entydigt godt. Spielberg har altid været en mester til at håndtere børn, og med en Haley Joel Osment som råmateriale er det ingen overraskelse, at David bliver et strålende lyspunkt. Jude Law giver Gigolo Joe al det liv, som robotten faktisk ikke har – hans små tics og selvbevidste attitude er en fornøjelse. I de mindre roller er Frances O’Connor og William Hurt stærke, og der bliver såmænd også plads til roller til Ben Kingsley og Robin Williams på lydsiden.
Ydre konflikter
Som et eventyr for voksne om uskyldighed, om det ansvar vores fortsatte teknologiske kvantespring medfører og om hele menneskets eksistens i en verden, hvor det er svært at vide, hvad der er organisk og mekanisk, er A.I. en intelligent men ikke helt gennemført film. Den har svært ved at holde tesen ren for unødig sentimentalitet, og med Spielbergs insisteren på vores fulde accept af Davids projekt som det centrale vælter filmens moralske ståsted. I stedet for den filosofiske diskussion, som man fornemmer, at Kubrick lagde op til, går der velbehagelig og langtrukken sødsuppe i det. Især en forlænget slutning, der virker som rent Spielberg-tilsætning, trækker både spilletiden op på overdrevne 2½ time, men også tempoet for langt ned. Det er synd for en film, der havde potentialet til en masse, men som endte som en underlig kombination af to instruktørers modsatrettede tanker. For kold til Spielberg, og for sentimental til Kubrick.
|
| |
| | DVD-udgaven af A.I. fylder 2 skiver, den første indeholder selve filmen og en ganske kort og lidt overfladisk "Creating A.I."-dokumentar med Steven Spielberg og et par af producenterne.
Den anden disc indeholder udelukkende ekstramateriale, og det er her, man skal lede efter de interessante indslag.
Overskueligt opdelt i en masse kategorier med kortere programmer er det let at finde præcis de informationer, man ønsker.
"Acting A.I." handler om arbejdet for Haley Joel Osment og Jude Law i deres roller - de havde hver deres type af udfordring for at ramme deres figurer præcist.
"Designing A.I." sender os på en virkelig interessant rejse bag om hele filmens udseende, både art design og kostumer får kommentarer med fra alle de medvirkende kunstnere og håndværkere.
Der bliver også plads til interviews med lydfolk, komponist og fotograf - alle har spillet en rolle, og alle får plads til at fortælle om deres arbejde.
Endelig er der ganske naturligt en lang række featuretter med effekt-folkene, som har ydet en imponernede indsats.
Fælles for denne lange række af programmer er, at de har fat i de rigtige mennesker. Ingen har været for store til at stille op, og dermed er A.I.-DVD'en en fornem samling af samtaler med store koryfæer fra Hollywood.
Endelig er der trailere, biografier og en enorm mængde af fotografier og storyboards, som kan bruges til at gå yderligere i detaljer.
Det er meget svært at brokke sig over meget på denne overvældene udgivelse, hvis ikke det lige det var for det meget savnede kommentarspor til filmen. Det havde pyntet på Steven Spielbergs store velvilje overfor denne DVD, hvis han havde taget turen ved mikrofonen - men det kan jo være, at det kommer på en senere special edition.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | michaelw
11-9-2006 14:37 | En film som er utrolig sukkersød men også er god den har de bedste kvaliteter fra spielberg og kubrik men også de værste, så en sød lille film som aldrig helt bliver storslået.
Fire stjerner. |
| Bock
6-2-2006 23:35 | I gemmer vist heller ikke kommentarerne for evigt? |
|
|
| |
|
|
