| Klassisk underholdning fra 80’erne. |
| |
De fleste film-interesserede har sikkert hørt om Michael Dorsey/Dorothy Michaels før. Hvis ikke der er en klokke, der ringer ved disse to navne, så kender de fleste i hvert fald filmen Tootsie, hvor Dustin Hoffman (Rain Man, Kramer vs. Kramer, Outbreak) lægger krop til de to ovenstående i en af de klassiske komedier fra 80’erne.
For de ikke-indviede
Michael Dorsey er skuespiller i New York og har været det længe, men har ikke ligefrem held med jobsøgningen. Først da hans agent, George (spillet af filmens instruktør Sidney Pollack), fortæller ham, at alle nægter at samarbejde med ham, indser Michael umuligheden i at få job...som mandlig skuespiller. Han møder op til prøve til en soap-opera og får den – vel at mærke en kvinderolle. Idéen med en mand i kvindetøj er afprøvet mange gange, for den yngre generation mest velkendt i Mrs. Doubtfire, men Tootsie står stadig som det absolutte højdepunkt i denne genre og også som et klassisk højdepunkt fra 80’ernes komedier, og det er fuldt ud fortjent.
Dustin – mand og kvinde.
Det er selvfølgelig altafgørende, at Dustin Hoffman leverer en pragtfuld indsats som mand og især som kvinde. Den midaldrende, let stramtandede og bestemte Dorothy Michaels bliver en rollemodel for mange kvinder via sin rolle som Emily Kimberley i soap-operaen ’Southwest General’ samtidig med, at Michael Dorsey kæmper for at holde mand for sig og kvinde for sig. Siger man Dustin Hoffman, siger man også uvilkårligt Tootsie, for hans præstation i dobbeltrollen er faktisk uforglemmelig. Hoffman kan ikke andet end begejstre.
De andre ansigter.
Michaels room-mate Jeff bliver spillet af altid fornøjelige Bill Murray (Ghostbusters, En ny dag truer), der let hovedrystende følger vennens kamp for at skaffe penge til Jeffs eget stykke. Teri Garr og Jessica Lange (der oprindelig blev kendt som scream-queen i King Kong) er de to kvinder i Tootsies liv – og de lever begge op til 80’ernes skønhedsideal, og selv om de ser lidt anakronistiske ud i dag, hvor i hvert fald frisuren ville have været anderledes, så er især Jessica Lange usædvanlig charmerende. På herresiden er der også bud efter Tootsie, hvor George Gaynes, som vi bedre kender som den afdankede chef for Politiskolen, er herlig som den ældre charmør og charlatan, der kun kan sine replikker fra cue-boardet, og som lægger an på en hvilken som helst kvinde i nærheden. Sidney Pollack yder værdigt modspil som Hoffmans agent, og så er det en fornøjelse at se Charles Durning (der har været med i langt over 100 film) lægge gevaldigt an på den søde Tootsie, lykkeligt uvidende om hendes hemmelighed.
Ånden fra 80’erne.
Stemningen af 80’erne er med hele vejen igennem filmen, og især lydsiden er tidstypisk med tydelig syntheziser i titelsangen. Frisuren sidder som den gjorde, og alt ser egentlig rimelig lyst og lykkeligt ud, selv når der er kriser undervejs. Man får en fornemmelse af, at en komedie egentlig ikke behøver at være så dybsindig, men bare kan nydes. I tilgift får man alligevel gennem en række situationer sat et oplagt fokus på især kønsdiskriminationen uden på nogen måde at virke prædikende eller bastant. Slutninger har det med at være sukkersøde, især hvis produktet stammer fra Hollywood, men selv om Tootsie ikke slipper uden om at skulle afsluttes ’nysseligt’, så gør filmen det med en evne til at undgå de rigtig klæbrige scener, der er absolut beundringsværdigt.
Ingen tager skade af at se Tootsie mere end én gang. Vi kan kun sige velkommen igen.
|
| |
| | Udgivelserne af gamle DVD’er er en fornøjelse, fordi det giver mulighed for at gense klassikerne i bedre billed- og lydformat. Men muligheden for at udnytte pladsen til lidt ekstramaterialet udnyttes alt for sjældent. Tootsie er ingen undtagelse – tre trailere og fire korte skuespillerbiografier, der iøvrigt hverken er informerende eller interessante. Det er hvad man bliver spist af med, og det modsvarer desværre på ingen måde filmens niveau.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | michaelw
5-10-2007 22:10 | En klassisk film fra de glade 80er om en arbejdsløs skuespiller Dustin hoffman som klæder sig ud som dame for at få et arbejde.
En rigtig sød historie som havde mere gennemslagskraft da jeg så den første gang, men stadig en sjov og finrlig historie med gode præstationer af Hoffman og lange.
fem stjerner. |
|
|
|  |
|
