| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (300 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 1.85:1 Anamorphic
Lyd: Dolby Digital 5.1, Dolby Surround
Ekstra materiale: Instruktørens kommentarspor, 'Making of', 7 slettede scener, klipningsfeaturette, multi angle featurette, special effects featurette, oprindelige artikel Racer X, storyboards, 3 musikvideoer, musikklip, trailer, produktionsnoter, biografier, DVD-ROM |
|
|
|
 |
The Fast and the Furious
 |
 |
 |
|
| Anmeldt af: | Lisa Brygger |
| Genre: | Action |
| Varighed: | 104 minutter |
| Instruktør: | Rob Cohen |
| |
| Anmeldelsesdato: | 08-05-2002 |
|
 |
|
|
|
|
| Diesel-drevet actionrus |
| |
For amerikanerne er bilen mere end et transportmiddel, den er et symbol på frihed, mobilitet og individualisme. Sætter man det symbol sammen med en rå attitude og manglende respekt for autoriteterne, så følger pengene og pigerne automatisk med. I The Fast and the Furious er der masser af disse elementer. Sidste år kunne man opleve 60 sekunder i biograferne, den skuffende og lidt mere blege Driven var fremme tidligere i år, men The Fast and the Furious har mange flere hestekræfter under kølerhjelmen.
Point Break i ris-raketter Nutidens Los Angeles. Lastbiler med dyre musikanlæg og DVD-udstyr bliver røvet en efter en, og lastbilchaufførerne har efterhånden fået nok. Politiet står på bar grund, det eneste, de ved, er, at tyvene er en del af den ulovlige street-racing-verden. Så politiet kreerer Arizona-biltyven Brian Spilner, der undercover bliver sendt i favnen på Dominic Toretto, den ukronede konge af den fartglade subkultur. Det går dog hurtigt galt for den kønne og hvidvaskede Brian, han forelsker sig i Dominics søster Mia og bliver selv fascineret af den karismatiske Dominic, som politiet har som den hovedmistænkte i sagen om lastbiltyverierne. Brian overbeviser sig selv om, at det lige så godt kan være andre af de små bilbander, der er skyldige, men hvis det nu alligevel er Dominic og hans 'hold', kan Brian så vælge side, når han skal?
Spændingen er sikret The Fast and the Furious er en af den slags smådumme film, man næsten skammer sig over at blive opslugt af. Den har først og fremmest stjålet sit plot fra en af 90'ernes mest stilede og gennemførte actionfilm, Point Break, dens egne forsøg på plot-twists er vanvittigt forudsigelige og dialogen er pinagtig opstyltet og uden megen humor. Men i dens flamboyante smagløshed ligger også dens styrke. Den forsøger hverken at være smart, intellektuel eller original, i stedet fokuserer den på sine sympatiske karakterer og sine lækre biler. En meget tynd tilgang til en i forvejen ensidet historie, men det virker, rasende godt oven i købet.
Troværdighedsglimt mellem ligegyldighederne Rob Cohen (Daylight og Skulls) er en typisk action-håndværker fra Hollywood, han har ingen egentlig personlig stil, og hans film har heller aldrig været de store, uforglemmelige succeser. Men han har balanceret denne lille meterbåndsvare ganske fint. Der er både blevet plads til en kærlighedshistorie, noget 'male-bonding', lidt tvivlsom loyalitet, nogle flotte billøb og en nervepirrende slutning - og det blev belønnet med årets største overraskelse ved de amerikanske billetluger. The Fast and the Furious solgte kassen! Den væsentligste grund til, at det virker, er valget af skuespillere. Paul Walker er lidt uinspirerende i hovedrollen som politimand i et moralsk dilemma, men det resterende hold er alle fantastiske. Specielt Vin Diesel, som den lidt for sympatiske skurk, Toretto, er iøjenfaldende interessant at følge, og han bærer praktisk talt filmen, men også de mange små biroller fremstår ualmindeligt troværdige. Miljøet er godt ramt, og de små stykker drama mellem billøbene og spændingsscenerne fungerer overbevisende.
Hurtig underholdning, rasende tyndbenet The Fast and the Furious er, trods dens afslappede stil og rappe tempo, ikke tæt på at være noget actionmesterværk. Den er godt nok stramt opbygget og har, takket været et svulstigt soundtrack, en autentisk stemning af bilos, brændt gummi og sjov i gaden, men den mangler kraft og udholdenhed. Underholdningsværdien er toptunet, men havde bilerne ikke været superhurtige, kvinderne frække, eller Diesel så spændende en skuespiller, så havde der ikke været meget at komme efter.
|
| |
| | Det mest interessante ved ekstramaterialet på denne oktanholdige film, er featuren om klippernes forsøg på at holde filmen nede på det efterhånden legendariske PG-13-niveau; altså en censurgrad, der sikrer at filmen kan ses af amerikanske børn helt ned til 13 års-alderen. Det giver et informativt blik ind i den brogede verden om acceptabel vold på film, som diverse nævn i alle verdens lande prøver at tage kampen op imod og definere. Generelt er der rig lejlighed for at lære mere til filmfaget, selvom det ødelægger lidt af magien (for nogle). Derudover er kommentarsporet fra instruktøren Rob Cohen rigtig godt, og den oprindelige artikel om de vilde racerkørere, der inspirerede manuskriptforfatterne kan også anbefales hvis man er glad for filmen - og den sædvanlige 'bag om'-feature er på denne skive ganske underholdende.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | <3 29-10-2007 08:59 | I love BRIAN~! |
| Androx 29-11-2005 20:38 | Kære Lisa Brygger
Jeg syntes virkelig at det er en stor fejlbedømmelse af the fast and the furiuos. Jeg syntes at det er en af de beste film Rob Cohan har lavet (eller rettere den bedste film)så jeg ville give den 5 stjerner fra mig. Mvh. Androx (dæknavn)
|
| Mickey og Daniel 4-8-2004 14:17 | super god og lynhurtig... hehe |
| Den tyske dansker 2-8-2004 09:52 | Jeg tror ikke vi skulle sætte en Christian til at stave "anmælde" |
| Christian 2-8-2004 09:45 | Jeg tror ikke i skulle sætte en pige til at anmælde denne slags film :) |
|
|
|  |
|
|