| Efter lukketid |
| |
Allerede på papiret må det have lignet en tvivlsom fidus. Kombinationen af en udslidt stjerneskuespiller, der i dag er til fals for lette penge og en ukompliceret rolle, og en tidligere hot shot, som de seneste mange år kun har haft succes med fortsættelser til sikre, familievenlige produktioner, ligner ikke på noget tidspunkt en god idé, og i stedet for et kreativt sammenstød mellem forskellige typer, så opleves Showtime snarere som en regulær nedsmeltning, hvor kun stjernernes navne besidder en tiltrækningskraft.
 | En normal arbejdsdag i et par tv-stjerners liv
|
That's Entertainment
Skelettet til Showtime føles lånt fra den ikke helt uefne 15 Minutes - også med Robert De Niro – hvor et tv-hold følger en politimand på arbejde. Her er det tv-produceren Chase Renzi (Rene Russo), som får idéen til at følge et makkerpars arbejde i politiets klæder i en liveudsendelse, og for at henvende sig til et tilstrækkeligt bredt publikum skal den sammenbidte og fjendske Mitch Preston (Robert De Niro med sædvanlig tvær mine) sættes sammen med den højtråbende Trey Sellars (Eddie Murphy), en ganske almindelig betjent, som sukker efter berømmelse.
Komikken der forsvandt
Det er naturligvis et samarbejde, der er dødsdømt som effektivt politiarbejde, men ifølge filmen lykkes det dem at skabe god underholdning for de fiktive tv-seere. En skurk skal der dog til, og en sag om et ekstraordinært kraftigt våben, der cirkulerer i det kriminelle miljø, fører dem på sporet af et par suspekte gutter i en natklub - med et tv-hold i nakken går jagten på forbryderne ind. Krimihistorien bliver dog aldrig behandlet efter fortjeneste, så da instruktøren Tom Dey (som tidligere har præsteret den rimelige Shanghai Noon) lidt over halvvejs opgiver at få mere komedie ud af makkerparret og begiver sig over i en mere seriøs kriminalfilm, så sejler projektet for alvor ud af kurs.
 | "Så skal I bare anholde ham lidt længere til højre, tak"
|
Makkerpar fra fortiden
Eddie Murphys gennembrud kom netop med roller af samme type som Trey Sellars. Den smarte betjent i 48 timer og de relativt seriøse intriger fra Frækkere end politiet tillader-filmene forsøges her ført sammen i en historie med løsrevet mediesatire og et par bastante grin baseret på sammenstødet mellem de to persontyper, og selvom man med lange mellemrum trækker lidt på smilebåndet, så kan det bedre betale sig at finde Murphys tidligste film frem fra videohylderne og måske tage et kig på De Niros 15 Minutes - Showtime er i hvert fald ikke i stand til at løfte arven efter nogle af dem.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
