CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
No man's land

Produktionsland:
Belgien, Bosnien, Frankrig, Italien, Slovenien, England

Produktionsår:
2001

Manuskript:
Danis Tanovic

Producere:
Marc Baschet
Frédérique Dumas
Marion Hänsel
Cédomir Kolar

Fotograf:
Walther van den Ende

Klipper:
Francesca Calvelli

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(60 stemmer)

Links
Filmens website

Læs også...
Nyheder:
20-10-04:
Tanovic instruerer Kieslowskis Helvede
13-08-03:
CIFF klar til åbning
22-04-03:
Cannes-juryen 2003 på plads
10-09-02:
Katrin Cartlidge død
25-03-02:
Oscarvinderne anno 2002
25-03-02:
Oscar til Bosniens Ingenmandsland
05-03-02:
Amélie scorer César
13-02-02:
César-nomineringer
21-01-02:
Golden Globes 2002-vinderne
 
Anmeldelser:
20-11-01:
Harrison's Flowers
06-04-01:
seasons of Blood and Hope
13-12-00:
Beautiful People
02-08-00:
På fremmed mark
07-03-00:
Sort kat hvid kat
 
Artikler:
13-08-03:
CIFF 2003: Juryen
20-05-01:
Cannes-vindere 2001
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Ukendt

Lyd:
Ukendt

Ekstra materiale:
Ukendt
Ingenmandsland

Anmeldt af:Peter Kamph
Genre:Drama, Komedie
Varighed:98 minutter
Instruktør:Danis Tanovic
 
Anmeldelsesdato:25-06-2002
Medvirkende:Som:
Branko DjuricChiki
Rene BitorajacNino
Filip SovagovicCera
Simon CallowSoft
Katrin CartlidgeJane

Mennesket i klemme
 
Det er ikke hver dag man møder en bosnisk film herhjemme, men med Ingenmandsland af den bosnisk-hercegovinske instruktør Danis Tanovic har man nu muligheden for at se en særdeles fin en af slagsen. Umiddelbart virker sammenligningen med serberen Emir Kusturica vel uundgåelig, men den er egentlig ikke særlig relevant – hvor Kusturicas sigøjnermusikfyldte filmunivers er stiliseret og metaforisk, holder Tanovic sin film strengt realistisk, og turnerer samtidig en klassisk, men yderst nærværende fortælling om helt almindelige mennesker, der som altid er de første til at komme i klemme i enhver krig. Ikke mindst i en borgerkrig, midt i et moderne, medie-overvåget Europa.
Filmen vandt prisen for bedste manuskript i Cannes 2001 og var nomineret til Guldpalmen.

Tre mand frem for en landmine
En tidlig tåget morgen under krigen i Bosnien-Hercegovina i 1993 farer en gruppe bosniske soldater (der stort set lige har fået et gevær stukket i hånden) vild ved de bosnisk-serbiske frontlinjer. De opgiver at finde deres egne tropper og vil i stedet hvile et par timer til solen står op og tågen letter. Lige som solens første stråler vækker dem konstaterer de, at de bogstaveligt talt er havnet imellem frontlinjerne og stirrer lige ind i de serbiske riffelløb. Chiki har tilsyneladende som den eneste held til at overleve og redder sig trods en gennemhullet skulder ned i en forladt skyttegrav, midt i ingenmandsland. Da serberne sender to mand ud for at efterforske, lykkes det Chiki at dræbe den ene, og såre den anden. Men den dræbte serber har forinden anbragt en springmine under en af Chikis (tilsyneladende) døde kammerater, og da denne pludselig kommer til bevidsthed er scenen sat til en bizar, tragikomisk menage-á-trois: tre mand mellem to frontlinjer, alle tre sårede, den ene liggende musestille på en mine.

Fin balance
Danis Tanovic skildrer magtbalancens vilkårlige skift, når det lykkes snart den ene, snart den anden at få fat på geværet, smøgerne, kniven etc. Og han holder selv en yderst rosværdig balance imellem det indfølt menneskelige, det tragiske, og det næsten lunt humoristiske. Bosnieren Chiki (Branko Djuric) og serberen Nino (Rene Bitorajac) er rimeligt nok ikke i stand til at se bort fra hinandens status som fjende og kan ikke glemme de ødelæggelser, de har set modpartens side begå. Men samtidig bliver det stadig sværere at lukke øjnene for den anden som menneske, som landsmand, ovenikøbet som ekskærestens skolekammerat. Filmen afholder sig samtidig asketisk og prisværdigt fra ulideligt romantiske tiltag, som at lade de to blive egentlige venner eller lignende. Og Tanovics fine sans for at afbalancere sin fortælling understreges af, at han insisterer på sine personers menneskelighed og kompleksitet – de kan ikke helt hade hinanden, men de kan heller ikke lade være. Filmen undgår dermed også at pege på hverken bosniere eller serbere som deciderede skurke i konflikten.

Hvem sagde ”fredsbevarende”?
Skurke er der dog. Men hos Tanovic er der snarere tale om de militære ledere af de fredsbevarende UNPROFOR-styrker, der allerhelst lader parterne skyde hinanden til atomer, medmindre der ligefrem foreligger en PR-relateret fordel eller nødvendighed i at handle. Og deres indgriben er ellers noget som Chiki og Nino ønsker sig brændende; da de indser at de intet kan gøre, hverken for sig selv eller for manden på minen. I deres desperation danser de omkring i underbukser på skyttegravens kant, med hvide klude i hænderne, i håb om at man ikke vil skyde på nogen, der ser så udpræget ”civile” ud – og i et helt enestående tilfælde af enighed kontakter såvel serbere som bosniere UNPROFOR for at få dem til at evakuere de uheldige helte.

Vestens fallit
De fredsbevarendes chefer vil dog helst lade dem sejle deres egen sø, og giver deres folk nøje ordrer herom. Men en fransk sergent (Georges Siatidis) får nok af sine overordnedes magelige kujoneri, og involverer en engelsk tv-reporter (Katrin Cartlidge), der omgående øjner en saftig historie. Således skulle vejen være åben for en evakuering af de tre mænd i midten, for en herlig tv-reportage, og for en nem PR-triumf for UNPROFOR. Men dels er den engelske oberst Soft (!) mere fokuseret på pressehåndtering end evakuering, dels spærres vejen stadig af den dødbringende og med militarisk effektivitet aldeles udemontérbare mine, der med sort sarkasme fra Tanovic’s side naturligvis er ”Made in the EU”. Og mens såvel medierne som UNPROFOR vender ryggen til manden på minen, svinder det sidste håb om redning og forsoning. Tanovic retter dermed sin skarpeste kritik mod medierne og mod Europa, der ifølge ham overlod eks-Jugoslavien til sin dystre skæbne, omtrent som de i filmen forlader manden på minen uden at have gjort hverken fra eller til. Tanovic’s film lader i sidste ende vægtskålen hælde i retning af en indlysende, men desværre højaktuel anklage mod krig i almindelighed, men sandelig også mod Vesten, dens medier, og begges rolle på Balkan i særdeleshed. En anklage, der ikke rammer mindre hårdt, når den bæres frem af en velspillet, humanistisk film som Ingenmandsland.
 
DVD-vurdering
Vurdering af ekstramaterialet har ikke været mulig, da distributøren pt. ikke har stillet anmelderkopi til rådighed.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Vajo Milanovic
6-12-2006 22:04
SRBIJA UBIJA

Jane
30-9-2005 21:16
Synes nu det er velfortjent!
De er en fantastik film der skildre det som var galt den gang der nede. Men den er endnu bedre hvis man kan se den og forstå på dens originale sprog!

jkcarlo
23-8-2005 00:30
at give denne film fem stjerner er nok liiige een eller to for meget.
filmen skildre krigen mellem bosniere og serbere samt fn´s rolle som fredsmæglere og filmen er efter min mening en kæmpe-kritik af fn.
en fin film der på underholdene måde giver et kig ind i en forvirrende krig
**** (fire af seks)


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvorfor blev Arnold Schwarzenegger nødt til at nedtone sin træning under filmningen til Conan the Barbarian?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google