| Når alderen trykker |
| |
Kupfilm er på vej tilbage i vælten. Forfatter og instruktør David Mamet har stået bag denne film og ganske snart er Oscarvinderen Steven Soderbergh videoaktuel med sin genindspilning af Ocean's Eleven. I modsætning til Soderberghs perlerække af unge Hollywood-talenter, så har Mamet allieret sig med en gruppe af filmbyens erfarne stjerner, for hans film handler nemlig om det sidste kup i karrieren – det kup, der gerne skulle afslutte historien på ordentlig vis.
Gamle mænd
David Mamet er kendt for sine labyrintiske plots og velskrevne dialoger. Hans personer danser ofte omkring sig selv i forsøget på at finde hoved og hale i den nærmest ubrudte kæde af overraskelser og plotdrejninger, som omgiver dem. Således også her, hvor vi i den flot timede åbningssekvens følger Delroy Lindo, Gene Hackman og Ricky Jay begå et velplanlagt indbrud i en juvelerforretning. Hackman, der har det ganske ordinære navn Joe Moore, får optaget sit ansigt af et overvågningskamera – og dermed er hans karriere slut. Uden selv at have valgt tidspunktet for sin pensionsalder, tvinges han ud af branchen, men da hans bagmand, den sleske og snu Bergman (Danny de Vito) ikke vil give ham pengene for byttet, hvis han ikke laver et sidste job, så tvinges den rutinerede mastermind til at gå i aktion igen.
Det sidste job
Sammen med sin lille bande følger vi nu planlægningen af det store kup – ”The Swiss Job” – som bliver filmens omdrejningspunkt. Joe Moore ved godt, at han umiddelbart efter skal væk på sin lækre båd med sin endnu mere veldrejede pige (spillet af Mamets egen kone Rebecca Pidgeon), og derfor går han naturligvis med smarte planer om at score en større andel end de aftalte 50%. Men Bergman placerer sin nevø i Moores bande for at sikre sig mod at blive snydt, og den unge, uerfarne nevø bliver hurtigt en gevaldig sten i skoen for de erfarne forbrydere.
Penge eller loyalitet
Mellem alle de uventede lag i Moores meget, meget velgennemtænkte plan, gemmer der sig nogle fine små refleksioner fra David Mamets side om det at blive gammel, om selv at tage beslutningen om, hvornår den aktive karriere skal stoppe. Personerne er i hele filmen under et gevaldigt pres, for selv de bedste venner kan ikke stole på hinanden – alle spiller mod alle, og under et sådant pres bliver man hurtigt gammel. Hvor stærke er loyalitetsbånd, når der ligger guldbarrer for et svimlende beløb på bordet foran én? Man kan let argumentere for, at der ikke er noget nyt i den diskussion, men det er dog et meningsfuldt fyld, som giver selve plottet om kuppets udførelse dybde.
Visuel elegance
Filmen er ikke så funklende i dialogen, som man kunne forvente. Dette er personer, der udtrykker sig i knappe og ret præcise vendinger, og det begrænser forfatterens udfoldelsesmuligheder til hårdtslående one-liners og rappe replikker. I stedet indeholder filmen nogle gennemførte enkeltscener, hvor man ikke kan undgå at blive imponeret over den dimension, som ligger i både de små og store dele af kuppet – og man kan roligt regne med at sammenhængen i virkeligheden var en helt anden. Så det voksne publikum med hang til lidt spænding og ægte skuespillere kan roligt begive sig mod billetlugerne.
|
| |
| | Man må nøjes med en trailer til at forsøde løjerne med, og det er klart, at man gerne havde hørt lidt mere til David Mamet, der plejer at have nogle ret intelligente ting at sige. Men ak nej.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
