Tilbage i 1981 lavede Disney filmhistoriens første spillefilm, der benyttede sig af computereffekter i større grad. Tron gjorde brug af næsten en halv times computergrafik og var et udfordring af proportioner for datidens grafikere. John Lasseter var hjernen med visionerne, men filmens manglende kommercielle succes og Disneys manglende lyst på at eksperimentere yderligere gjorde, at han forlod hvervet og smuttede til George Lucas’ grafikanimationsafdeling. Denne blev dog købt få år efter af Steve Jobs (manden bag Apple), og således blev computeranimeringsfirmaet Pixar født. De udviklede ikke kun værktøjer, der revolutionerede special effect-industrien (f.eks. blev Terminator-filmene lavet på teknologi fra Pixar), men begyndte også hurtigt at lave små, korte spillefilm – udelukkende bestående af computeranimerede objekter i 3D.
John Lasseters visioner var blevet til virkelighed, og da Disney i 1991 flirtede med Pixar om at lave en computeranimeret spillefilm, var tiden moden til at handle. I dag – mere end et årti senere – er verden blevet beriget med titler som Toy Story, A Bug's Life, Toy Story 2 og nu Monsters, Inc..
Klassisk Disney
I modsætning til DreamWorks’ seneste bedrift, Shrek, er Monsters, Inc en traditionel familiefilm, hvor de mere raffinerede, indirekte komikindslag er afløst af slapstickhumor og en stor portion elskelighed.
Dette er fortællingen om ethvert barns værste mareridt. De stirrende øjne fra skabet, lydene fra under sengen – skumringstimens fantasimonstre, der plagede vores nattesøvn, da vi var små. I Monsters, Inc. er der ingen kære Ole Lukøje – her er de grumme væsner gjort virkelige. Og som de fleste gruopvækkende mysterier, viser dette sig også at være rimelig harmløst, når det kommer for dagens lys.
Monstropolis er hjemsted for de mange monstre, der ved nattetide besøger børn for at skræmme livet af dem. Skrigene fungerer som en slags energikilde i byen, der bliver produceret og behandlet i byens skræmmefabrik. Her er 'superskræmmer' James P. Sullivan ansat – en stor, blå og pelset gut, der 11 måneder i træk er blevet ’Månedens monster’, fordi han er så god til at få de små unger til at skrige og hvine.
Omvendt
Men faktisk er de mange monstre slet ikke så grumme, som man skulle tro. De er alle dødsens angste for små børn, som de er overbevist om kan dræbe dem, blot ved en enkelt berøring. Så der er selvfølgelig fare på færde, da den lille pige Boo ved et uheld kommer ind i Monstropolis og havner i hænderne på Sullivan og hans makker, det omvandrende øje Mike Wazowski. Men ikke lige den fare, man skulle tro...
Mere behøver man ikke vide om Monsters, Inc., for farcen udvikler sig hurtigt til en middelmådig spændingsfilm med en pæn dosis opløftende actionsekvenser og de traditionelle plottwists hen mod slutningen. Filmen har ikke, som i Pixars fremragende Toy Story-film, det overraskende element – og oftere end hvad godt er har scenerne en godmodig og nuttet udgang. Det ironiske element fra f.eks. Shrek er helt forsvundet, men charmen er stadig til stede, på trods af, at handlingen til tider balancerer på kanten til det sødladne.
Tekniksnak
Som teknisk vidunder er Monsters, Inc. selvfølgelig en fryd for øjet. Animationen er i topklasse, og især gengivelsen af Sullivans pels (der indeholder over en million animerede hår) er uhyre realistisk.
Blandt de danske stemmer finder man Donald Andersen, Mads Mikkelsen, Iben Hjejle og Peter Aude, der alle gør et hæderligt job med at fange filmens familiære tone. Voksne vil måske være mere underholdt af Pixars’ og Dreamworks’ andre animationsfilm, men sammen med et par børn er Monsters, Inc. et lille eventyrunivers i bedste Disneystil.
|
